Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Heiberg, Johanne Luise FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1880-01-08)

Til Fru Heiberg.
Rom, 8. Januar 1880.

Min kæreste Fru Heiberg! Tusend Tak for Deres kære, velsignede Brev, der atter og atter viste mig den samme udmærkede Forstaaelse, som jeg desværre forgæves søger hos Flerheden, og som viste — hvad der for mig er endnu glædeligere — den kærlige og sympatetiske Opfattelse af mig selv. Der ligger i denne sidste noget højst Gribende for mig, og jeg veed Ingen uden Bjørnson og min Mand — den Sidste dog i ringere Grad end den Første — der saaledes som De i Deres sidste Brev har slaaet ned og grebet et Stykke af min allerinderste Tilværelse. Men med Bjørnson var det kun Tilfældet en eneste Gang og paa et Tidspunkt, hvor han endnu stod gættende og spørgende ligeover for mig; senere tabte han ganske det rette Syn paa mig. Min Mand beholdt derimod til sin Dødsdag det første Syn paa min Karakter, var altid vemodig stemt ved Tanken om den Nød og Sorg, som paa flere Maader var overgaaet mig, men forstod aldrig min Naturgrund. Naar nu De siger, at der ligger noget Frygteligt og Farligt i min Natur, da har De i en mærkelig Grad Ret, og, hvis der var en Forstaaelse at vente for mig i større Udstrækning — man skulde takke mig for Hvad jeg har gjort ud af det farefulde Livsæmne, og man skulde sige: „Hvor det er Smaating, hun har revet overende paa sin Livsvandring i Forhold til Hvad hun kunde have gjort. Men jeg havde s. 201noget Godt at slægte paa. Ganske uden Ledestjærne gik jeg ikke ud af mit lille Barndomshjem, og at Dæmonerne senere forgæves baksede med mig for at faa mig ud i Afgrunden, kunde vel hændes laa i, at jeg holdt fast ved min Fædrenearv. Dog — vel betænkt — skylder jo Verden mig Intet for det, idethøjeste maaske mine Børn; thi i Forhold til dem veed jeg Mere om Gud og mig selv, end Verden veed eller nogentid faaer at vide.

At De er mindre vel, ængster mig; i Frastand forstørres eller formindskes altid Bekymringen for de Kære, man har i Hjemmet; jeg vil haabe til Gud, at min Bekymring for Dem er overdreven. Imidlertid aander Deres Brev en saadan Kraft, et saadant Liv, at der maa Legemet lystre, det føler man; thi det er virkelig utroligt Hvad en brændende Aand kan magte af legemlig Skrøbelighed.

Jeg begynder nu for Alvor at aabne Syn og Sans for Rom, og da kan man jo finde Nyt hver Dag — det veed De selv. Jeg har imidlertid gennemgaaet en slem Tid her, som nu synes at skulle være forbi. Noget er blevet bedre, og Noget har jeg vænnet mig til; paa den Maade gaaer det fremad. Luften, som syntes mig saa skarp — hvilket den forøvrig ogsaa var — er nu velgørende for mig, netop ved sin Friskhed og Styrke, og Modet løfter sig i denne uafbrudte Klarhed, som hver Aften synker i en dejlig Rødme og hver Morgen fornyes — næsten uden en Sky paa Himlen. Man gaaer omkring og tager et nyt Liv i Besiddelse og nyder en Livsferie, som man slet ikke havde kunnet drømme om, fordi Aarene gik og gik,s. 202og Udsigten syntes at gaa med dem. Maatte jeg nu med Tiden kunne bringe et godt Resultat ud af det og give til Andre af mit Hjærtes Oplivelse! Det faa vi nu se.

Jeg antager sikkert, at De enten har seet eller læst „Dukkehjemmet‟ — maaske bægge Dele. Jeg skulde nok ønske at høre Deres Mening derom. En stor Del vil naturligvis dømme det fejl, fordi de ville se en Begivenhed skildret og ikke et Princip forklaret. Ibsen maa jo bryde paa den Maade, ellers naaer han ikke sit Maal. Der maa være dygtige Mennesker først; da blive alle Livsforholdene renere og dygtigere. Der maa komme Renhed i Livet, saa Vidunderet kan straale ud deraf. Guds Aasyn kan ikke skinne gennem al den Formørkelse og det Smuds, som lukkes inde bag det saakaldte Hjems Skodder. Jeg synes, det er et yderlig genialt Værk.

Saa Bjørnson var ikke hos Dem, kæreste Frue! Saa han følte ikke Trang til at takke Dem bestandigt for Hvad De har været for ham? Ja, seer De, Bjørnson kan være utaknemlig, og paa det Punkt sætter han Nemesis Stævne; han skal vogte sig vel!

I Sjælen har jeg nok mangen stille Samtale med Dem, og der lyder Takken evindeligt for Hvad De har været for Deres hengivneste MagdaleneThoresen.