Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Wiehe, Johanna FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1871-07-07)

Til Frøken Wiehe. Bergen, 7. juli 71.

Kæreste Hanna! Goddag fra den gamle Kongestad, Du Kære! Ja, at jeg ikke kan drage mine elskede Venner op til mig en Stund og vise dem denne mærkelige Natur, dette yppige, lysgrønne Løvtræsbælte hen under de mørkebrune, bølgeformede Fjældaase! At jeg ikke kan vide de kære Øjne inddrikkende de samme jagende Lysblink over Fjældene, disse pludselige Brist i Skyerne, der aabne sig for Solens Guld, ligesom Metalaarerne i Fjældet! Det maa sees for at nydes; om det blev malet af den største Mesters Pensel, det kunde ikke gengives — end ikke momentvis — i sin fortryllende Omskiftelighed.

Jeg tænker nu paa det Oplevede, mere end jeg har tænkt i de 11 Aar, jeg har været borte herfra. Hvorfor fik jeg dog ikke Mere ud af al denne Naturmærkværdighed og Skønhed for Livet, det daglige Liv, hvori dog de første umiddelbare Omsætninger af Indtryk og Stemninger skulde foregaa? Ak, hvorfor fik jeg ikke Mere! Mit Liv var i Bergen et underlig uroligt Slid med mig selv og med Forholdene; det staaer for mig nu i Tilbagesynet saa formørket, at det i mange Øjeblikke rejser en Gravhoug paa mit Bryst. Men saa komme i Sindet de samme jagende Lysblink som over Fjældaasene, og andre Tanker kranse Gravhougen; ja, jeg er tilmed i enkelte Stunder saa let og glad, at det er, som om mit Liv nu ret skulde begynde; ja — det Haab, det Haab!