Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Heiberg, Johanne Luise FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1881-10-08)

Til Fru Heiberg.
Vardø, d. 8. Okt. 1881.

Min kæreste Frue! Jeg har i lang Tid villet skrive Dem til; mine Tanker have i mange skiftende Stemninger dvælet ved Dem; men jeg vidste jo, at De ikke var hjemme før omtrent paa denne Tid, og jeg vilde helst mødes med Dem i en stille Stund i Deres stille Stue. Gud give, De med gode Kræfter kan begynde og fremleve i det strænge Vinterliv; thi Vinteren er vistnok en Ven for det store Hele; men for den Enkelte og i en vis Alder er den i alt Fald en meget vanskelig Ven. Her paa Vardø signaliseres Vinterens Komme paa mange Hold, Ishavet rynker sin brede Pande, og Fugleskarer gennemkrydse Luften og slaa sig graadige ned over Levninger af Hvalfiskene, der ligge henkastede s. 214paa Stranden. Men, hvor truende dette end kan være, skal det efter Alles Sigende dog blot være for et Koketteri at nævne ved Siden af Virkeligheden, naar de frygtelige Storme sætte ind over Landet og de ugelange Taager stænge for selv det mindste Glimt af en Udsigt. Og, naar samtidig Mørket ruger over baade Himmel ogjord, kan jeg nok forstaa, at der skal et godt Livsmod til at gaa det igennem. Sløvende er det jo; thi en 2 Maaneders Nat med alt sit kunstige Lys maa sikkert ødelægge Nerverne. Men hvorledes skulde Mennesket ellers uden at tabe Ligevægten, der jo er Livets Bærekraft i det Udvortes, kunne konsumere den 2 Maaneders lange Sommerdag, da Tiden forsvinder, fordi Maalet ophører, og en Fornæmmelse af det evige Lys giver Sjælen en hel anden Tankeretning, end hvor den sædvanlige Vexlen-om af Dag og Nat skifter Følelsens og Stemningens Væsen. Jeg troer, at disse to Yderligheder maa opløse og udjævne hinanden, saa ogsaa her fremkommer en Overensstemmelse i Naturforholdet. Jeg vil idetmindste gøre Prøven. Jeg kom hid i den blendende Soltid og gaaer nu det totale Mørke imøde, men, om Gud vil, atter herfra over i Lyset, saa jeg med Aarets hele Oplevelse kan forlade Finmarken. Men det er lettere sagt end gjort. Dog gaaer jeg ikke overmodig til Sagen; det veed Herren min Gud, til hvem mit bange Hjærte sukker i Stilhed. Men paa den ene Side truer Sorgen mig med en Gentagelse — om end kun i Erindringens Form, dog pinefuld for mit Hjærte, — naar jeg nu vendte tilbage s. 215til Kjøbenhavn, og paa den anden Side det Haab muligens at kunne reproducere Indtrykkene og Erfaringerne af min Rejse i et literært Arbejde, til hvilken Ende jeg da nødvendigvis maatte opleve det Onde med det Gode. Der mødes mig Kamp til bægge Sider, og Valget har ikke været let.

Jeg har idag skrevet til Hegel og bedt ham sende Dem et Exemplar af mit nye Skuespil, saa saare det er trykt. Naturligvis skeer det med den Forudsætning, at De modtager det paa samme Maade som Theatret: som Manuskript. Men jeg formaaer ikke at vente den lange Tid, som tilfældigt kunde hengaa, inden det bliver opført, før jeg idetmindste har mig en Mulighed sikret til at høre Deres Dom over Stykket. Jeg har i min hele Virksomhed ligeoverfor Teatret Dem saa Meget at takke for, at jeg paa en Maade altid har taget Dem med i Hvad jeg skriver, og det er kun en Samling af tilfældige Omstændigheder, som gjorde, at jeg ikke tidligere fik høre Deres Dom.

16. Okt. I 8 Dage har Brevet ligget færdigt til Dem, min kæreste Frue! Idag afgaaer Postskibet, og det er 14 Dage, siden det forrige afgik. Vi have nu kun 1 Skib til ivente, da stænges Havets Veje for dette Aar, og Landposten tager sin Begyndelse; men da den maa over Fjældene, har den ofte en højst usikker baade Ankomst- og Afgangs-Tid. Endnu have vi godt Vejr, og det maa vistnok kunne ansees for en Mærkværdighed at have Varmegrader i Oktober Maaned ved Polarhavets Bredder. Men Mørket kommer jo snart, og da er — som det s. 216hedder—„alle Katte graa“; thi, hvordan det end bliver, saa er det jo Nat og alle ydre Forhold, om ikke helt afskaarne, dog for det meste forbi. Jeg tænker mig Vardø — som overhovedet hele Finmarken — lig et kort Vinterhi, hvori vi Alle mere eller mindre suge paa Labben. Intet Under, om Noget af Bjørnen kommer tilsyne ved Udgangen deraf!