Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1867-08-20)

20. Aug. 67.
Til Samme.

Jeg sluttede igaar en liden Fortælling „Min Bedstemoders Fortælling“ til en Samling af norske Forfattere. 1) Det var mig haardt imod at skulle skrive den; men mit Løfte var mig blevet aflokket. Værst var det igrunden for mig at finde et Stof til Behandling. Naar man saaledes gaaer omkring med Tankerne paa et bestemt Skrift [„Solen i Siljedalen“], da er det sørgeligt at maatte rive sig løs til en ny Skabning. Jeg er lidt begærlig efter at vide Udfaldet af Verdens Mening om denne Fortælling, og paa samme Tid veed jeg, hvor daarligt den kan opfattes og forstaaes, og, da jeg selv elsker den til en mærkelig Grad, har det formelig voldt mig Pine at give den fra mig til en tvivlsom Skæbne.

Den, jeg nu imorgen tager til Goldschmidt, 2) er et Folkelivsbillede og er ganske klar og ligetil at s. 105forstaa. Og saa skal jeg gøre den voldsomme Vending tilbage til mit oprindelige Arbejde, der i sin Idé er langt borte fra disse to. Jeg skælver lidt for den ringe Afsætning, mine Bøger have havt, hvilket noget modsiger den Lykke, de have gjort. Vil nu en ny Bog faa samme Skæbne, saa kan det mørkne adskilligt omkring mig. Denne Sommer har ogsaa udtømt alle mine Ressourcer i en [saadan] Grad, at jeg bogstaveligt for Tiden lever af Laan, og det veed jeg, at, var jeg alene, da skulde jeg kunne leve af det Ringeste; men de kære Børn — og af dem har jeg jo bestandig en Flok — forhindre enhver saadan Hovedreform. I Oktober skal Axel konfirmeres. Men, som sagt, jeg skal nok stride mig igennem; jeg troer altid paa Sejren for en stærk og ærlig Kæmper.

Kære Mathilde, lad mig se Du holder Din Haand over min evige Del i Sara, lad mig se, Du holder af hende!