Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1879-11-06)

Til Mathilde Reinhardt.
München, 6. Novbr. 1879.

Nu, min Dyrebareste, her sidder jeg paa Vandringen til blidere Egne, og det er godt; thi her er bestialsk koldt og raat. Luften bider mig formelig i Huden og svøber sig som et vaadt Lagen om mig, naar jeg træder ud af den lune Bolig hos Ibsens, hvor jeg er med Axel. 1) Jeg var saa lykkelig at træffe dem; de vare netop komne tilbage fra deres italienske Rejse og installerede i deres nye Logi. Og en god Modtagelse har jeg faaet, hvilket ogsaa kunde trænges ovenpaa den usigelige martrende Hvileløshed, som Opbruddet fra Zürich foraarsagede. Jeg har det jo ikke saa sjældent med Opsættelse; blot jeg har een Dag tilbage, forslaaer den i mine Tanker saa meget som fire i Virkeligheden, og saa staaer jeg da tilslut med dobbelt Saameget over mig, som jeg med frelst Helbred kan magte. Nu — i Florens vil jeg hvile dybt og godt. Her er endnu ingen Hvile, kun et Pusterum; thi lbsen og Susanna tale bægge om Ting, som der maa svares paa med Aandsnærværelse — enten man nu kan være med eller imod. Men saa har jo ogsaa det sit Gode.

Jeg har skrevet til Hegel om at sende mig Penge til Rom; jeg begynder nu min italienske Rejse med 300 Francs. Det kommer nu an paa, om han giver mig den oprindelige Betaling, og dog er jeg bange for, han korter mig af. Hvis han ikke gør det, da kan han vel sende mig 1000 Francs, selv om han da ikke helt ud fik Gælden betalt.

s. 200Nu gaar det mod de drømte Egne; hvordan bliver Virkeligheden?