Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1874-01)

Til Samme.
Stockholm, Januar 1874.

Som Du seer, er jeg da i den svenske Hovedstad. Ja, var man blot rask, da forstaaer jeg nok, at her kan være baade smukt og godt, men rask er jeg langt fra at være. Jeg drog syg fra Danmark, og Sagen, jeg havde at klare, gjorde mig ikke raskere; men det maatte nu gøres, og saa har jeg tappert sat s. 167ind alt det Mod og al den Villiekraft, jeg havde. Nu er det vistnok saa, at jeg maa siges at have vundet Sejr — hidtil; men Meget staaer tilbage endnu at gøre. Jeg har været uheldig med Logi. 70 svenske Daler om Maaneden med slette Møbler og „Eldning“ koster et daarligt Logi nu for Tiden her i Stockholm — det er forfærdeligt! Og var der saa et eneste hyggeligt Sted, et eneste, som kunde give en glad Tanke, nej, ikke, hvor jeg saa vender mig hen. Jeg havde den Glæde at blive indbudt strax til „Lässalonen för kvinnor“ og desuden til et Møde for at diskutere „den gifte Kvindes Ret“, en Sag, som nu skal for i Rigsdagen, og som er af højeste Betydning. Mødet var interessant; det var helt parlamentarisk holdt. Den ene Taler stod op efter den anden og begærede Ordet — selv to Kvinder. Blandt disse Talere var der to Bønder, og det var en Lyst at høre dem tale, simpelt, men i Sandhed med Aand. Noget saa usmykket Godt skulde ikke let kunne opdrives i den boglærde æstetiske Verden. — Der kom flere Kvinder mig imøde med overordentlig Forekommenhed. Efterat jeg forlod Stedet, havde jeg her i Logiet det Uheld at blive syg af Trækulos; man havde lukket Spjældet for tidligt i, og jeg tilbragte en rædsom Nat. Mit Hoved bankede, saa jeg kunde ikke ligge. Nu idag er jeg krøbet op, men smaat er det dog endnu. Der kommer jo ogsaa til den Omstændighed, at jeg i Torsdags lod mig vakcinere, og det begynder idag at lade sig mærke.

I Gøtheborg havde jeg det i ren udvortes Forstand s. 168godt. Folk vare udmærkede imod mig, og Huset fuldt til bægge mine Foredrag. Jeg fortalte „Billedet fra Legangerstranden“, og ovenpaa „Præstesagaen"; men det var for svært. Resultatet var noget over 200 Rbd.; men svenske Penge gælde ikke meget. Hvornaar nu mine Foredrag begynde her, veed jeg ikke. Her skal ikke være et eneste godt Lokale at faa i hele Byen, og det er et betydeligt Aber. Nu — det er jo Vanskelighedernes Bane jeg har betraadt, og da burde jeg jo egentlig ikke klage over, at de ere der.