Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1867-06-06)

6. Juni 67.
Til Mathilde Reinhardt.

Jeg er idag endnu saa svag, at jeg næppe kan skrive. Jeg har maattet holde Sengen i flere Dage, og nu, da jeg er oppe igen, svigte baade Arme og Ben, ja, Hovedet med. Du har ved Siden af en Kvindes Sympati og Instinkt en Mands Mod og Energi, og jeg siger trøstigt uden at frygte for Misforstaaelse: „Du eret Menneske, som jeg kan bruge!“ Da Dit Brev kom til mig paa Sengen — Fødselsdagen — og da jeg fik dets svalende og trøstende Indhold klaret, da var jeg saa glad, at jeg formelig ligesom gennemskuede min forrige Tilstands uhyggelige Tyngsel. Dagen blev saa mild og god, som den var i selve Naturen, frugtbar for den kommende Tid. Ja, jeg takker Dig og Julie og velsigner Eder for den glade Dag — jeg har saa faa; de, som komme, ere usigelig velkomne.

Siden hen paa Dagen kom Bjørnson og spiste s. 104Middag hos mig — saa fik han Dine Asparges; det var en Højtid! Saa drak han Malaga, som ogsaa var blevet foræret mig — og „Mathilde-Kage“, som han kaldte Sandkagen, og Alt var for ham ligesom det er for Børn. Ja, naar man tager ham som Barn, da slaaer han til! I strængere Forstand svigter han undertiden; men jeg elsker ham over alle Ting; thi han er min inderste Tankes Fortrolige, han taler med mit Aandedrag, saadan forstaaer han mig — det ligger Alting i Digtningen. Men han faaer frem Hvad han tænker,jeg døer med mine bedste Tanker.