Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1878-01-24)

Til Mathilde Reinhardt
Zürich, 24. Jan. 1878.

Du kan tro, at vi har Vinter her, idag en Snestorm, saa det hørtes som Luften var fuld af Djævle. Huset, hvori jeg boer, ligger ogsaa højt, og jeg har Uvejrene fra første Haand, hvilket jeg ikke har Noget imod. Naar der blot er Karakter i Luften, er det mig lige kært, enten det glimrer i klart Lysskær eller sortner til et Uvejr; men her er mange, lange Tider med Graavejr og Farveløshed, og saa seer jeg bogstaveligt ikke ud af en Rude, men bøjer mig over mit Arbejde, saa længe jeg kan se, og gaaer saa i Halvmørket ud for at røre lidt paa mig.

Af Arbejder sluttede jeg igaar en Oversættelse af et tysk Lystspil — det gik til Bergen. Jeg har gjort et før færdig i Vinter til samme Theater. Det s. 185er ganske Lidt, jeg faar for det; men mange Bække smaa —. Jeg sætter mig da hen i 10 Dage, arbejder fra Morgen til Aften og er da færdig med det. Jeg maa tage Sidevejen med til Parnasset. Men lad mig ikke klage; naar jeg har Helbredet, saa kan der jo ikke times mig noget Bedre end at arbejde.

Axel er, som han er; han bliver udmærket dygtig i sit Fag; men han maa med paa Knejpelivet — det er for underholdende til, at han kan lade det fare. Jeg forstaaer jo nok, at det til en vis Grad er nødvendigt for et ungt Menneske; thi der træffer han Kammerater, og Kammeratlivet giver sin Udvikling. Men Axel er extravagant i Et og Andet, han har en dyb Lidenskabelighed i sin Natur og gaaer til Yderlighed, hvor de Fleste holde igen. Dette er Ulykken; men han er, som han er, og han bliver under nuværende Forhold ikke anderledes. Han gør sin Pligt — dertil er intet at føje — og han er meget afholdt af sin Professor. Saa er paa denne Maade vort Liv ikke uden Storme, men heller ikke uden klart Vejr. Maa Gud lede Alt til det Bedste.

Jeg fik til denne Jul ingen Bøger fra Hegel; det betyder altid lav Temperatur i Berømmelsens Sfære; „Inden Døre“ har nok ikke havt nogen Afsætning. Heldigvis er det ham selv, som har anmodet mig om at lade det trykke, og jeg har derved det, om end tarvelige, dog lykkelige Resultat, at min Aarsregning var sunket 440 Kroner. Saa kryber man fremad; men, naar man seer hen til hvad de fleste s. 186Andre fortjene, der faa den tidobbelte Betaling — eller rettere: Udbytte — for ikke mere Talent, end der dog findes i mine Arbejder, saa — finder man sig i sin Skæbne; men man pukker stundum i Hjærtet. Dog — lad mig ikke komme for dybt ind i den Sag!

Den følgende Sommerferie tilbragte Fru Thoresen i en Præstegaard ved Interlaken som Pensionær, medens Sønnen besøgte Verdensudstillingen i Paris.