Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1866-08-21)

Christiania, 21. Aug. 66.
Til Mathilde Reinhardt.

Jeg tænker med en vis Uro paa mit forestaaende Værk. Jeg glæder mig til at udarbejde det; men jeg maa vistnok ængstes for Verdens Opfattelse; thi det vil glide jævnt fra Billede til Billede uden stærke Farveskiftninger, saasom en Forsoning mellem Kultur og Natur. Men det er jo min Mening med Arbejdet, og den faaer da blive gennemført efter min Plan og Opgave, hvordan end Dommen falder. Nu vil jeg da tilføje den Besked, som skal gælde for Eder Alle, at, om jeg skriver tørt, jeg er ikke derfor tør; men mit Arbejde vil nu tage alle mine producerende Tanker, og, om jeg ikke skriver, da ere I ikke glemte — Ingen af Eder, ja, jeg er maaske oftere med min Tanke hos Eder end ellers. Og dermed være den Sag afgjort imellem os!

5*

s. 68Kolera tager lidt fastere i nu heroppe; men Ingen troer noget Ondt om den alligevel. Det er ellers interessant, Du, at se, hvorledes den Sygdom har vækket Folk op til Agtpaagivenhed og Omhu for den rent menneskelige Opgave. Det seer virkelig ud, som om den Rige elskede den Fattige; men det er bare Frygt. Men det gør jo ikke Noget, at Kornet knuses mellem to haarde Stene, naar jeg derved faaer en bedre Næring.

Ak, Mathilde, hvor trist at se Sommeren synke — denne dejlige, fyldige Tid, som tager Sjælen saa helt over i hvert Møde med Naturen, og som gør den saa rig. Jeg har jo desværre lidt meget og vedholdende af min Hovedsmerte; men Synet af en Blomst og et grønt Træ har dog givet min Tanke en trøstefuld Retning midt i Lidelsen. Sommeren lover saa forunderlig Meget den næste Dag, hvorimod Vinteren siger Nej bestandig.