Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1877-04-24)

Til Mathilde Reinhardt.
Zurich, 24. Apr. 1877.

Jeg vil haabe, Du har lagt Mærke til Hans Brev til Hende i „Min Bedstemoders Historie“. Det skriver i Nutiden maaske ikke en kvindelig Forfatter mig efter — siden George Sand er død, den Blanding af forførerisk Letsind med glimtvis Aabenbarelse af en dybere Natur, der ligesom er bleven opslugt af den Anden. At Du har forstaaet Meningen med hendes gruelige Sjæleangest efter Hustruens Død, derom havde jeg aldrig tvivlet. Den s. 182stærke Ild er altid ren, den brænder i alt Fald sig selv ren. Men hun har dog elsket en anden Kvindes Mand, og dybt forborgent har hun vedblevet at elske ham. Saalænge hans Hustru levede, skyldte hun hende Intet, fordi hun vidste om Intet. Men den Døde veed Alt, og da kommer med Livets Opvaagnen i Hjærtet ogsaa Samvittighedens Rædsel. Det er fuldkommen rigtigt. Men det kan ikke nogen mandlig Forfatter i den Grad vide som en kvindelig, og — som sagt — af de kvindelige Forfattere, som kende den Slags Dybder i Sjælen, gives der faa i Nutiden — det kan Du hilse og sige fra mig.

„Inden Døre“ er nu antaget baade i Gøtheborg og Stockholm. Det har sandelig gjort Vej.