Thoresen, Anna Magdalene BREV TIL: Reinhardt, Mathilde Wilhelmine FRA: Thoresen, Anna Magdalene (1866-07)

Christiania, Juli 66.
Til Mathilde Reinhardt.

Naar jeg har stridt mine Arbejdsaar og jeg oven paa dem kan tage mig en god Rejseferie, da troer jeg, det vil gaa bedre. Jeg er et Rejsemenneske; ingen Besværlighed af nogen Art generer mig, det ligger til min Natur at være glad over alle Ting. Til Gavn kommer denne Egenskab mig ogsaa her, maa Du tro; thi, at være tilfreds i Kjøbenhavn og ethvert andet Sted, hvor Kulturen ligesom har samlet Hvad den har adspredt, og hvorigennem man øjner Ideen som det røde Silkebaand, hvorpaa alle Leddene ere trukne ligesom Perler til en broget Krans, der, hvor forskellige de end ere, dog alle danne Schatteringer fra Grundfarven af — ja, se s. 63det er nu igrunden slet ingen Sag. Men at se hver Perle ligge for sig henslængt, ligesom ved et Tilfælde af Uforsigtighed eller Uforstand, og ikke øjne et Glimt af Det, der skal samle dem til et Smykke, det er meget sværere.

Hvad jo ogsaa er svært for mig her i det kære Norge, er, at saa Faa ansee mine Arbejder værd en Hægte, langt mindre Mere. Det er kun enkeltvis, at Nogen her anseer det for Digtning at skrive naturligt. Blaserthedens veltilspidsede Pen eller Opskruethed og Svulst griber Mennesket mest paa det halvudviklede Stadium i Kulturen. Det, som har slaaet Endel heroppe, er, at Orla Lehmann har omtalt mig med Roes i sin Bog om Normændene. ¹Norge og Normændene. Rejseerindringer 1836 og 1865.) Forøvrig knuser denne Tanke mig ikke. Jeg skal arbejde; thi det mærker jeg, jeg kan her, og holde mig i stor Stilhed. Naar da nogle Aar ere gaaet, og jeg ikke kan erhverve mig aandelig Borgerret her i Landet, saa rejser jeg herfra, det staaer fast; thi gaa omkring som en haltende Stakkel, der hverken hører hjemme her eller der, det gør jeg ikke; da skal jeg før tilbringe mine Aar i Rom end her iblandt Mennesker, som, mildest talt, have en borneret Anskuelse af en ideal Bestræbelse, og som opfatte mit Fødelands Folk med en utilladelig Raahed. Forøvrigt finder jeg mig personligt æret, ja, endog højtæret; men Du veed, Mathilde, at jeg ønsker intet personligt Held, uden det tillige omfatter min Sag.