No. 95.
Petrus, Paulus og Johannes.
Kan synges som: Søndag Morgen fra de Døde.
✂
Nøgen, under Torne-Krone,
Christnes Drot opgav sin Aand,
Korset var Hans Konge-Throne,
Naglen Spiret i Hans Haand;
Kun en Røver hørtes sige:
Kom ihu mig i Dit Rige!
✂
Som et Lig han blev nedtagen,
Dødere ei Nogen var,
Salvet, svøbt i Jordelagen,
Af et frygtsomt Vennepar;
Ved hans Grav stod Romer-Vagten,
Mod hans Rige Verdensmagten!
✂
Attenhundred Aar tillige
Fra den Time vi har talt,
Mangt et mægtigt Kongerige
Reiste sig paa Jord og faldt,
End sig dog alt Stort herneden
Dreier kun om
Christenheden!
✂
Hvem har dette Rige stiftet
I den døde Konges Navn?
Hvem har Lyd paa Jorden skiftet,
Gjort af
Christnes
Fødestavn
Helligt Land paa
Hedning
-Tunge,
Rosenlund, hvor Engle sjunge!
✂
Hvem har gjort af
Christus-Graven
Tvistens Æble nyt paa Jord,
For Kalifen og for Paven,
270
For Havdronningen i Nord,
Lamper tændt, som slukke Sorgen
I den Grav hver
Paaske-Morgen!
✂
Hvem har gjort af
Julebudet
Fra »et Barn i
Bethlehem
«
Evangeliet
, forgudet
Allermest i Kæmpers Hjem!
Hvem har Legemer og Sjæle
Lært i
Jesu
Navn at knæle!
✂
Petrus, Paulus
og
Johannes
,
De var
Christi
Mærkesmænd,
Og Hans Rige see vi dannes,
Hvor i Verden de kom hen,
Raabte høit: Han er
opstanden!
Knæler, priser
Guddoms-Manden!
✂
Saa de reiste Korsets Mærke,
Priste Dødens Overmand;
Deres Ord de vingestærke
Overfløi den vilde Strand,
Vakde, hvor med Tro de løde,
Lyst i Nød og Liv af Døde.
✂
Petrus, Paulus
og
Johannes
Røbed hvad nu alle veed,
At i Eet kan Tre uddannes:
Tro
og
Haab
og
Kiærlighed
,
Fra hinanden let at kiende,
Giør dog Eet til Verdens Ende!
✂
Samme Drot og samme Rige,
Samme Aand og Livets Ord,
Giør i Grunden alle lige,
Lyser over samme Spor;
271
Thi den samme
Daab
gienføder
Alle
Hedninger
som Jøder!
✂
Jøde først, var
Peders
Tanke,
Hedning fri, var
Pauli
Straf,
Begge dog de vilde sanke
Rigets Børn
, hvor de dem traf;
Hos
Johannes
Frelser-Navnet
Under Eet dem har omfavnet.
✂
Samme Trøst de gav i Nøden,
Over Trængsel, Skam og Spot,
Alle Tre de gik i Døden
Gladelig for Livets Drot;
Med
Johannes
Kiærligheden
Giennemgik den alt herneden.
✂
Talrig blev den Helte-Skare
Under Korsets Banner hvidt,
Som, trods alskens Nød og Fare,
Tog for
Christus
Kæmpeskridt,
Dog, som Han, der os gienløste,
Eget Blod de kun udøste!
✂
Derfor saae man klart ved Solen,
Om end Mund og Hjerte frøs,
Korsets Drot paa Konge-Stolen
Med en
Livs-Kraft
mageløs,
Helten, som med hvide Kinder
Dødens Bleghed overvinder!
✂
Hvem har Livs-Kraft slig i Eie!
Hvem kan sprænge Dødens Baand!
Hvem Naturens Løb omdreie,
Uden
Kiærlighedens
Aand!
272
Hvad er
Sandhed
, om ei
Ordet
,
Som forgiæves kun blev jordet!
✂
Hvem kan Riget overvinde,
Som kan Døden overstaae!
Hvem kan meer end Døden binde,
Mere end ihjel os slaae!
Underligt, at kun de Færre
Helst vil døe for
Livets
Herre!