No. 29.
Lovgivningen paa Sinai.

Egen Melodi af J. P. E. Hartmann .

✂ Jehovah nedfoer fra det Høie
Og talde fra Sinais Top,
96 Som Lyn var Hans Dragt for hvert Øie,
Hans Røst var som Tordenens Brag.

✂ Forneden stod Folket i Skare,
De bæved, og Sinai med,
Dem tykdes, det var med Livsfare,
De lytted til Guddommens Røst.

✂ Grandgivelig Alle de hørde:
See, Jeg er Jehovah , din Gud,
Som dig af Ægypten udførde,
Paa fremmede Guder slaa Vrag!

✂ Fra Himlen og Jorden og Havet
Du laane ei Billed af mig,
Udhugget, ei heller udgravet,
Til Knæfald og Dyrkelse vrang!

✂ Saa nidkiær er Jeg for min Ære:
Hvor Afguder stjæle min Priis,
Skal Ætten Misgjerningen bære
Alt ud over tredie Ledd.

✂ Mod dem, som Mig elske og lyde,
Jeg er dog saa mild og saa from,
Jeg Børnene lader det nyde
Endogsaa i tusinde Ledd.

✂ Det Navn, hvormed Jeg mig har nævnet,
O giækkes dog aldrig med det,
For tænk ei, det bliver uhævnet
At spille med Guddommen Giæk!

✂ Min Hviledag hellig du holde
Hver Løverdag, kom det ihu!
97 Med Tak dine Hænder du folde,
Og hvile fra Verdens Uro!

✂ See, Himlen og Jorden og Havet
Jeg skabde i Dagene sex!
Saa har i hver Uge jeg lavet
Til Hvile den syvende Dag.

✂ Din Fader og Moder du ære!
Din Velfærd beroer derpaa,
Saa skal du livsalig dig nære
I Landet, Jeg Fædrene gav.

✂ Ei drage du Blod af din Næste!
Hans Ægteviv røre du ei!
Og stjæl ei hvad han har til Bedste!
Og lyv ingen Brøde ham paa!

✂ Misund ikke Fyrsten hans Rige,
Ei Nogen hans Huus eller Gaard,
Hans Hustru, hans Karl eller Pige,
Hans Dyr eller Nogetsomhelst!

✂ Guds Røst var som Himmelens Torden,
Med Klang dog som klarest Basun,
Med Gienskrald det dundred i Jorden,
I Flamme stod Sinais Tind.

✂ Da rystede Folket som Løvet,
De flygted med Iil og med Skrig:
Ei Tordneren tale til Støvet,
Vi knuses, vi kvæles, vi døe!

✂ O Moses! en Mægler du være
Imellem Jehovah og os!
98 Hans hellige Lov du os lære!
Dit Bud vi vil lyde som Guds.