No. 115.
Det store Korstog.
Kan synges som: Jeg veed et evigt Himmerig.
✂
Vor Gud er død hinsides Hav,
For vore Synder grove,
Og Fienden tramper paa hans Grav,
Og alle
Christne
sove!
✂
Har Ingen meer hans Navn saa kiært,
Saa lede Synder sine,
At han derfor det finder værdt
At taale mindste Pine!
✂
Tør Ingen, under Korsets Tegn,
En Landse for ham bryde?
Vil Ingen i hans Føde-Egn
For ham i Taarer flyde?
✂
Har Ingen Lyst, har Ingen Mod
Til, giennem
Tyrke
-Vrimlen,
At kæmpe sig til
Jordans
Flod,
Hvor end sig aahner Himlen?
✂
Vil Ingen see det Undersyn,
Som slukker Hjerte-Sorgen,
At Lamper tænde sig ved Lyn,
I Graven,
Paaske-Morgen?
✂
Vil Ingen kæmpe for Guds Søn,
Og paa hans Vunder tænke,
Og nyde al den Aflad skiøn,
Guds Kirke har at skiænke?
✂
Saa lød til Folk i Tusindtal
Den
Franske
Paves Tale,
331
Og Skarens Røst:
det er Guds Kald
,
Gienlød i Bjerg og Dale!
✂
Da slog sig
Paven
for sit Bryst,
Og raabte: ret fortolket,
Det er Guds Kald, det er Guds Røst,
Som raaber giennem Folket!
✂
Med dette Løsen gaaer i Slag,
Kors-Folk! til Gravens Ære!
Til Seier da paa Kampens Dag
Guds Engle jer skal bære!
✂
Og svæver
Karl
den Stores
Aand
End over disse Egne,
Før Solen daler, hver en Haand
Vil sig med Korset tegne!
✂
Hans
Jævningers
de mindste Børn
Vil gribe brat til Værge,
Og dynge op for Ulv og Ørn
De Vantroes Lig som Bjerge!
✂
Saa slog han Ild af Franke-Flint,
Som tændte Galler-Skoven,
Saa blussende man saae, fra Klint,
Den vandre over Voven!
✂
Af
Karl
den
Stores
Halvgud-Æt
Var
Gotfred
end tilbage,
Og trindt om ham sig klynged tæt
End Kæmper uden Mage!
✂
Ja, aldrig siden var tilfals,
For Guld og glatte Taler,
332
Et Par, som
Baldvin
Vovehals
Og
Raimund
Provencaler!
✂
Og aldrig meer i Bjørne-Hi
Blev Hvalpe født derefter,
Som de, der kom fra
Normandi
,
Endnu med tolv Mands Kræfter!
✂
Med tolv Mands Kraft til Kæmpe-Id
Kom
Villums
Søn den Vilde,
Med sex Mands Styrke, sex Mands Vid,
Kom
Boemund
den Snilde!
✂
Paa Val end leged med sit Sværd,
Som Glutten med sin Dukke,
Normannen
Tankred
Ærekiær,
Saa Kæmper maatte bukke!
✂
Og
Tyrkerne
, med samme Gru,
Som Kid for Løven flygte,
Kom
Robert Flæmingjarl
ihu,
Gav ham det største Rygte!
✂
Og som de Herrer fløi fra Sal,
Saa fulgte dem og Svende,
Ei deres Jævninger paa Val
Skal sees til Verdens Ende!
✂
Det rygtedes til fjerne Hjem,
Fra
Christen-Navnets
Vugge;
Det sanded i
Jerusalem
Sex Myriaders Sukke.
✂
Det hørtes og paa hvert et Slot,
Da
Gotfred
sad paa Thronen,
333
At i Jerusalem en Drot
Bar ydmyg Torne-Kronen!
✂
Han blev, desværre,
mageløs
,
I mange Kongers Dage,
Og efter Daaden kom en Døs,
Som spørger om sin Mage.
✂
Men dog det store Korstog skal
Saalænge høit besynges,
Til der i
Sions
Kongetal
Et bedre Navn indslynges.
✂
Og blev endnu trehundred Aar
Forhalet
Tyrke-Pesten
,
Det skylde vi og
Maglegaard
Kors-Togene fra Vesten!
✂
Ja, at vi, trods den vilde Strand,
Har Østens Perler fundet,
Det har, ved Tog til Jødeland,
Os
Ridderskabet
vundet.
✂
Og vaier over
Tyrke-Flag
End
Christenhedens
Banner,
Det svang sig op i Kæmpe-Slag
Af
Paver
og
Normanner!