↩

No. 115.
Det store Korstog.

Kan synges som: Jeg veed et evigt Himmerig.

✂ Vor Gud er død hinsides Hav,
For vore Synder grove,
Og Fienden tramper paa hans Grav,
Og alle Christne sove!

✂ Har Ingen meer hans Navn saa kiært,
Saa lede Synder sine,
At han derfor det finder værdt
At taale mindste Pine!

✂ Tør Ingen, under Korsets Tegn,
En Landse for ham bryde?
Vil Ingen i hans Føde-Egn
For ham i Taarer flyde?

✂ Har Ingen Lyst, har Ingen Mod
Til, giennem Tyrke -Vrimlen,
At kæmpe sig til Jordans Flod,
Hvor end sig aahner Himlen?

✂ Vil Ingen see det Undersyn,
Som slukker Hjerte-Sorgen,
At Lamper tænde sig ved Lyn,
I Graven, Paaske-Morgen?

✂ Vil Ingen kæmpe for Guds Søn,
Og paa hans Vunder tænke,
Og nyde al den Aflad skiøn,
Guds Kirke har at skiænke?

✂ Saa lød til Folk i Tusindtal
Den Franske Paves Tale,
331 Og Skarens Røst: det er Guds Kald ,
Gienlød i Bjerg og Dale!

✂ Da slog sig Paven for sit Bryst,
Og raabte: ret fortolket,
Det er Guds Kald, det er Guds Røst,
Som raaber giennem Folket!

✂ Med dette Løsen gaaer i Slag,
Kors-Folk! til Gravens Ære!
Til Seier da paa Kampens Dag
Guds Engle jer skal bære!

✂ Og svæver Karl den Stores Aand
End over disse Egne,
Før Solen daler, hver en Haand
Vil sig med Korset tegne!

✂ Hans Jævningers de mindste Børn
Vil gribe brat til Værge,
Og dynge op for Ulv og Ørn
De Vantroes Lig som Bjerge!

✂ Saa slog han Ild af Franke-Flint,
Som tændte Galler-Skoven,
Saa blussende man saae, fra Klint,
Den vandre over Voven!

✂ Af Karl den Stores Halvgud-Æt
Var Gotfred end tilbage,
Og trindt om ham sig klynged tæt
End Kæmper uden Mage!

✂ Ja, aldrig siden var tilfals,
For Guld og glatte Taler,
332 Et Par, som Baldvin Vovehals
Og Raimund Provencaler!

✂ Og aldrig meer i Bjørne-Hi
Blev Hvalpe født derefter,
Som de, der kom fra Normandi ,
Endnu med tolv Mands Kræfter!

✂ Med tolv Mands Kraft til Kæmpe-Id
Kom Villums Søn den Vilde,
Med sex Mands Styrke, sex Mands Vid,
Kom Boemund den Snilde!

✂ Paa Val end leged med sit Sværd,
Som Glutten med sin Dukke,
Normannen Tankred Ærekiær,
Saa Kæmper maatte bukke!

✂ Og Tyrkerne , med samme Gru,
Som Kid for Løven flygte,
Kom Robert Flæmingjarl ihu,
Gav ham det største Rygte!

✂ Og som de Herrer fløi fra Sal,
Saa fulgte dem og Svende,
Ei deres Jævninger paa Val
Skal sees til Verdens Ende!

✂ Det rygtedes til fjerne Hjem,
Fra Christen-Navnets Vugge;
Det sanded i Jerusalem
Sex Myriaders Sukke.

✂ Det hørtes og paa hvert et Slot,
Da Gotfred sad paa Thronen,
333 At i Jerusalem en Drot
Bar ydmyg Torne-Kronen!

✂ Han blev, desværre, mageløs ,
I mange Kongers Dage,
Og efter Daaden kom en Døs,
Som spørger om sin Mage.

✂ Men dog det store Korstog skal
Saalænge høit besynges,
Til der i Sions Kongetal
Et bedre Navn indslynges.

✂ Og blev endnu trehundred Aar
Forhalet Tyrke-Pesten ,
Det skylde vi og Maglegaard
Kors-Togene fra Vesten!

✂ Ja, at vi, trods den vilde Strand,
Har Østens Perler fundet,
Det har, ved Tog til Jødeland,
Os Ridderskabet vundet.

✂ Og vaier over Tyrke-Flag
End Christenhedens Banner,
Det svang sig op i Kæmpe-Slag
Af Paver og Normanner!