No. 76.
Den blodsottige Kvinde.
Egen Melodi af H. Nutzhorn .
✂
Kvinden paa sin Krykke,
Med den blege Kind,
Hvor de Stærke trykke,
Kiæk sig vover ind!
✂
Efter Sundheds Bæger
Rakde hun omsonst,
Prøved mange Læger
Med forloren Konst!
✂
Hun i Velstand leved,
Gav dem Sølv og Guld,
Fattig er hun blevet,
Dobbelt pinefuld.
✂
Nys om Jesus hørde
Hun et Ord fuldsært,
Dybt det hende rørde,
Faldt og Hjertet kiært.
✂
»Ham Guds Engle følger,
Fra Ham Djævle flye,
For Ham tie Bølger,
Taler høien Sky!
✂
Alle Verdens Kræfter
Har Han i sin Haand,
Har og Røst derefter,
Taler Liv og Aand!«
✂
Midt i Folke-Trængsel
Kvinden søger Ro,
235
Stærk er hendes Længsel,
Stor er hendes Tro;
✂
Trængsels-Trykket stiger
For hvert sagte Skridt,
Ved sig selv hun siger:
Værre gaaer det tit;
✂
Kan jeg Sømmen røre
Paa hans Klædehon,
Gavn det mig vil giøre,
Som Hans Høirehaand!
✂
Det var Hjertets Tale,
Det var Kvindens Trøst,
Høit i Himmel-Sale
Høres Hjertets Røst!
✂
Kvinden paa sin Krykke
Rækker ud sin Haand,
Rører og, til Lykke,
Herrens Klædebon!
✂
For al Sot og Plage
Kvinden fik nu Bod,
Som i Ungdoms-Dage
Blev hun Melk og Blod!
✂
Op til Gud i Himlen
Sendte hun sin Tak,
Dybt i Folke-Vrimlen
Bly hun sig forstak!
✂
Grandt dog Kvinden hørde
Herrens klare Ord:
236
Hvem var det, mig rørde,
Da min Kraft udfoer?
✂
Frygtsom og forvirret
Ned paa Knæ hun faldt,
Som et Løv hun dirred,
Men bekiendte Alt.
✂
»Kast kun bort din Krykke,
Trøstig, Datter min!
Fredsæl, for din Lykke
Tak du Troen din!«
✂
Det var Herrens Tale,
Røst fra Paradis;
Over Bjerg og Dale
Klinger
Troens
Priis!
✂
Datter kaldt af Himlen,
Fostret op af Gud,
Den i Verdens-Vrimlen
Finder
Jesus
ud!
✂
Hvor den Ham opleder,
Sundheds Blomster groe,
Hvor den Ham tilbeder,
Høstes Fred og Ro!
✂
Sømmen af Hans Klæde
Findes ved Hans Bord,
Himmeriges Glæde
Flyder af Hans Ord!