No. 76.
Den blodsottige Kvinde.

Egen Melodi af H. Nutzhorn .

✂ Kvinden paa sin Krykke,
Med den blege Kind,
Hvor de Stærke trykke,
Kiæk sig vover ind!

✂ Efter Sundheds Bæger
Rakde hun omsonst,
Prøved mange Læger
Med forloren Konst!

✂ Hun i Velstand leved,
Gav dem Sølv og Guld,
Fattig er hun blevet,
Dobbelt pinefuld.

✂ Nys om Jesus hørde
Hun et Ord fuldsært,
Dybt det hende rørde,
Faldt og Hjertet kiært.

✂ »Ham Guds Engle følger,
Fra Ham Djævle flye,
For Ham tie Bølger,
Taler høien Sky!

✂ Alle Verdens Kræfter
Har Han i sin Haand,
Har og Røst derefter,
Taler Liv og Aand!«

✂ Midt i Folke-Trængsel
Kvinden søger Ro,
235 Stærk er hendes Længsel,
Stor er hendes Tro;

✂ Trængsels-Trykket stiger
For hvert sagte Skridt,
Ved sig selv hun siger:
Værre gaaer det tit;

✂ Kan jeg Sømmen røre
Paa hans Klædehon,
Gavn det mig vil giøre,
Som Hans Høirehaand!

✂ Det var Hjertets Tale,
Det var Kvindens Trøst,
Høit i Himmel-Sale
Høres Hjertets Røst!

✂ Kvinden paa sin Krykke
Rækker ud sin Haand,
Rører og, til Lykke,
Herrens Klædebon!

✂ For al Sot og Plage
Kvinden fik nu Bod,
Som i Ungdoms-Dage
Blev hun Melk og Blod!

✂ Op til Gud i Himlen
Sendte hun sin Tak,
Dybt i Folke-Vrimlen
Bly hun sig forstak!

✂ Grandt dog Kvinden hørde
Herrens klare Ord:
236 Hvem var det, mig rørde,
Da min Kraft udfoer?

✂ Frygtsom og forvirret
Ned paa Knæ hun faldt,
Som et Løv hun dirred,
Men bekiendte Alt.

✂ »Kast kun bort din Krykke,
Trøstig, Datter min!
Fredsæl, for din Lykke
Tak du Troen din!«

✂ Det var Herrens Tale,
Røst fra Paradis;
Over Bjerg og Dale
Klinger Troens Priis!

✂ Datter kaldt af Himlen,
Fostret op af Gud,
Den i Verdens-Vrimlen
Finder Jesus ud!

✂ Hvor den Ham opleder,
Sundheds Blomster groe,
Hvor den Ham tilbeder,
Høstes Fred og Ro!

✂ Sømmen af Hans Klæde
Findes ved Hans Bord,
Himmeriges Glæde
Flyder af Hans Ord!