No. 62.
Simeon.

Mel. Kirken den er et gammelt Huus.

✂ Simeon tog Guds lille Søn,
Vugged ham paa sine Arme,
Priste sin Gud med Takkebøn,
Sagde med inderlig Varme:
Øiet sig lukker nu i Fred,
Thi det har seet Din Herlighed,
Hedningers Lys og Din Frelse!

✂ Oldingen derhos spaaed brat:
Denne i Templets Omgange
Er til en stor Oplysning sat,
Men og til Anstød for Mange;
Trods hendes dybe Hjertesaar,
Liflige er hans Moders Kaar,
Hjertegrund kommer for Dagen.

✂ Oldinger saa i høie Nord
Prise nu Gud over Daaben,
For det gjenfødte Guddoms-Or d,
Paradis-Porten vidaaben;
Herren er med os og hans Aand,
201 Himmel og Jord i Fredens Baand
Synge Gudsbarnet til Ære!