Grundtvig, N. F. S. Der var en gammel Hyrde

No. 104. Polykarp.

Kan synges som: Alt paa den vilde Hede.

Der var en gammel Hyrde
For Herrens Folke-Hjord,
Han bar med Graahaars-Krone
Halvfemsindstyve Aar.

Hans Tro var som en Klippe,
Hans Haab som Lærken graa,
Hans Kiærlighed som Haver,
Med klare Vande blaa.

Hans Tale var som Floden,
Der vander Hede gold,
Saa Grøde den kan give
Med Frugter mangefold.
Hans Navn er og derefter,
Det staaer i Livets Bog,
Hans Navn er »den Frugtbare«
Paa alle Jordens Sprog.

Den Gamle gik i Ilden
For Jesu Navn og Tro,
Som Engle gaae til Hvile
Med Himlens Fred og Ro.

* 296

Han var slet ikke bundet
Om Haand og ei om Fod,
Men frit, som han bekiendte,
Han mellem Luer stod.

Han folded sine Hænder
Og takkede sin Gud,
Som Kalken med hans Frelser
Ham gav at tømme ud.

Ham gav de røde Luer
En ægte Straale-Krands,
Kun Stefans Martyr-Krone
Kan overstraale hans.

Han var den sidste Hyrde
Af apostolisk Art,
Den sørgelige Ære
Gid han maa tabe snart!

Det er de gode Hyrder
Paa denne Verdens Ø,
Som leve kun i Herren,
Og vil for Hjorden døe.