No. 93 .

Mel. Kommer, Sjæle dyrekjøbte, af J. P. E. Hartmann ; eller egen Melodi af C. Balle .

✂ Var I ikke Galilæer!
Kaldte Eder Farisæer
Ei med Haan ulærde Mænd,
I som bragte først paa Tale
265 Ham, som laae i Dødens Dvale,
Men stod herlig op igien!

✂ Jødelands Apostel-Skare!
Hvad i Verden kan forklare
Kraften i dit gamle Ord,
Som endnu giør Underværker,
Har til stolte Mindesmærker
Kirker alle trindt paa Jord!

✂ Ja, hvor kan, skiøndt Sproget døde,
Eders Ord paa Tunger gløde,
Trodse Vidd og Blok og Baal!
Hvor kan eders Aand i Norden,
I hver Stad og Vraa paa Jorden,
Tale Folkets Modersmaal!

✂ Paaskemorgen, Pindsedagen,
Ikkun de forklare Sagen,
Gav jer alle Tungers Aand:
Aanden, som kan Alt udvirke,
Som i Jesu Christi Kirke
Løser alle Tungebaand!

✂ Ikke jer det er, som tale,
Siger han, som kan befale,
Men det er min Faders Aand!
Derfor, skiøndt I tidlig døde,
Eders Taler evig gløde,
Smelter alle Sjælens Baand!

✂ Sandelig, det var Guds Finger,
Som gav Bruden Ørnevinger,
Midt i Ørken Huus og Gaard,
Som gav Korsets Ord fra Østen
266 Sangerstemmen, Kæmperøsten
Giennem atten Hundredaar.

✂ Derfor gløde vore Tunger,
Derfor sødt det i os sjunger,
Naar vi prise Jesu Navn,
Og vor Sjæl i Kirke-Ordet,
Smeltende ved Naade-Bordet,
Synker sødt i Jesu Favn!

✂ Modersmaalet dybt sig bøier,
Let og liflig det sig føier
Efter Herrens Tankegang;
Yndigt selv, men blødt derefter,
Laaner Aand og Ild og Kræfter
Det af Sions Heltesang!