No. 81.
Jærtegnet i Bethanien.

✂ Lazarus laae paa Sotteseng,
Systrene klagede Nøden,
Frelseren sagde: troer I mig!
Soten er ikke til Døden.
Døden er Syndens rette Løn ,
Livet, Guds Naadegave skiøn,
Skiænkes med Guds eenbaarne Søn.

✂ Frelseren sagde: ved den Sot,
Som mine Venner ei sparer,
Faderen just sin Herlighed
Klart i sin Søn aabenbarer.

✂ Lazarus laae som Liig i Svøb
Ene blandt Madiker lede,
Dagene fire han i sin Grav
Hviled, og stank allerede.

✂ Systrene græd og halvt om halvt
Herren til Regnskab de kaldte,
Broder, om du var kommet før,
Ei blandt de Døde vi talte.

✂ Frelseren græd og sagde mildt:
Jeg er Oprejsning til Livet,
Lazarus skal ved mig opstaae,
Gud mig den Glæde har givet.

✂ Steen, gak afveien! Ven, kom ud!
Lazarus! kom som jeg kalder!
Løser ham, saa han frit kan gaae,
Snubler ei hildet og falder!

✂ Gammen der blev i Sorgens huus *),
Gilde for Giæsten de gjorde,
Lazarus drak sin Frelsers Skaal,
Systrene tjende for Borde.

✂ Gud være lovet! saa endnu
Spørges det aarle og silde:
Døde staaer op paa Herrens Ord,
Løses og gange til Gilde!

✂ Hvor vi begraves og opstaaer,
Løses af Dødningebaandet,
Det er i Daaben paa den Tro,
Som os Guds Søn har indaandet.
Hvor os er dækket Nadver-Bord ,
Lavet hos Frelseren Sæde,
Der vi bespises med Guds Ord ,

✂ Skiænkes med Himmerigs Glæde!
Døden er Syndens rette Løn,
Livet , Guds Naadegave skiøn
Skiænkes med Guds eenbaarne Søn!