No. 65 .
Den tolvaars Jesus .

✂ Ungdom og Viisdom, de fulgdes ad
Engang, da Vorherre var lille,
Sammen de ginge til Davids Stad,
Men dog kun hos Jesus alene.

✂ Han havde fyldt da sit tolvte Aar,
Hos Aanden kun gaaet i Skole;
Mens der i Bog-Skolen kløves Haar,
Det Dybe Guds-Aanden randsager.

✂ Letnem tilvisse og var Guds Søn,
Skiøndt dannet af Støv var hans Hjerne,
Kiærlighed mødte i Lys og Løn
Vidaabent det gyldne Muld-Hjerte.

✂ Jesus gik op til Jerusalem
Med begge Forældrene sine,
Som det var aarlig en Skik hos dem,
Om Vaaren til Paaskefest-Ugen.

✂ Jesus da gjorde sin Moder Sorg,
Den eneste førend ved Korset;
Som i en Sal paa sin Faders Borg
I Templet Guds-Sønnen tog Sæde.

✂ Moderen ledte ved Dag og Nat
Om Sønnen blandt Frænder og Venner,
Fandt dog slet ikke den Himlens Skat,
Som hende var givet i Værge.

✂ Mellem de Lærde sad Jesus her
I hele to Dage til Ende,
Tredie-Dagen ham fandt og der
Forældrene begge forgrædte.

✂ Moderen sagde: min Søn saa kiær!
Hvor nænde du os forlade!
Fader og jeg har i Lys og Løn
Med Sorgen dig maattet oplede.

✂ Jesus, han svared: hvor gaaer det til,
At efter mig I maatte lede?
Vidste I ei, hvad jeg skal og vil,
Det er hos min Faders at være!

✂ Mestrene vise fra Davids Stad
De holdt i Omgangene Skole,
Kaldte Vidunder den tolvaars Dreng,
Som han kunde spørge og svare.

✂ Ei staaer det skrevet i Bog hvorom
Samtalen sig levende dreied,
Aanden dog klarlig det ihukom,
Den dreiede sig om Messias .

✂ Jesus ei trængde til Kløgt og Vid,
Profeternes Aand var hans egen,
Men hvad der vidstes om Tid og Id
Han vilde af Mestrene høre.

✂ Menneske-Søn han ei blev paa Trods,
Han kvindefødt var af Guds Naade,
Artet, usyndig, som en af os
Han skulde som Menneske lære.

✂ Hvad der skal mindes fra Slægt til Slægt
Trods Døden hos Mennesket voxe,
Mestrene have i Varetægt
Med levende Røst at forplante.

✂ Ikke dog længer end i sin Grav
Var Jesas i Skolen at holde,
Atter han satte sin Vandrings-Stav
Til Hjemmet paa Trediedagen!

✂ Faaer vi til Leder af ham Guds Aand,
Som Dybheder alle randsager,
Skolen, som holdes paa egen Haand,
Vi søge, men ikke for længe.

✂ Ungdom og Viisdom da følges ad
I Frelserens Fodspor de faure,
Dagligdags giør vi vor Moder glad
Kun een Gang en Tredages-Kvide!