Grundtvig, N. F. S. Det var i gamle Dage

No. 116. Den hellige Grav.

Egen Melodi af Johanne F enger .

Det var i gamle Dage,
Før Valdemars Tid,
Da hørtes der en Klage,
334 Da førtes aer en Strid.
Det glemmes aldrig i Verden!

Det var i Østerlide
Og hinsides Hav,
Der klagede sin Kvide
Den hellige Grav .
Det glemmes aldrig i Verden!

Det var ved Nattetide,
Og Luften var tyk,
Alt som naar Dødmænd ride
Med Livet paa Rygg.
Det glemmes aldrig i Verden!

Der Intet var tilskue,
Dog hørtes fra Øst,
Fra Herrens Banetue,
En ynkelig Røst.
Det glemmes aldrig i Verden!

Fra Dyhet den sig hæved,
Halv Suk og halv Sang,
Den Jorden giennembæved
Og Alt giennemklang.
Det glemmes aldrig i Verden!

»Her hviled sig Vorherre,
Da han kom herned,
Og, for vor Skyld desværre,
Korsfæstelsen led.
Det glemmes aldrig i Verden!

I Paaske-Morgenrøde
Stod op han af Jord,
Og med titusind Døde
335 Tilhimmels han foer.
Det glemmes aldrig i Verden!

Ham tjende Englehære
I Grav, hvor han laae,
Nu trampe til Vanære
De Vantroe derpaa.
Det glemmes aldrig i Verden!

For eders Synder grove
Guds Blod blev udøst;
Hvad tør for ham I vove,
Som jer har gienløst!
Det glemmes aldrig i Verden!

Hvem tænker paa hans Ære,
Og har ham saa kiær,
At Korset han tør hære
Og møde ham her!«
Det glemmes aldrig i Verden!

Fra Øst til Vest med Vinden
Den Jammersang foer,
Som Lig blev Rosenkinden,
Og Læben som Jord.
Det glemmes aldrig i Verden!

Det tordned fra hvert Kloster
I Lys og i Løn:
»Spørg ikke hvad det koster
At hjælpe Guds Søn!
Det glemmes aldrig i Verden!

Hans Kors, hans Grav, hans Ære,
Hans Fæderneland,
Hvem tør for dem ei bære
336 Sit Kors som en Mand!
Det glemmes aldrig i Verden!

Hos alle Landes Dronning:
Det hellige Land,
Der flyder Mælk og Honning
Som Floder til Strand.
Det glemmes aldrig i Verden!

Og i den Rosensblomme:
Det hellige Land,
Der findes Helligdomme,
Saamange som Sand.
Det glemmes aldrig i Verden!

Og kastes der i Graven
En Christenmands Krop
Med Pilegrimme-Staven,
Den lever da op.
Det glemmes aldrig i Verden!

Det vitterligt er blevet
For Pebling og Pog,
Alt som det staaer beskrevet
I Kongernes Bog.«
Det glemmes aldrig i Verden!

Det ringed for hvert Øre,
Som Klokker for Lig:
Kan du Guds Røst ei høre?
Den kalder ad dig.
Det glemmes aldrig i Verden!

Det lød fra alle Riger:
Guds Vilje, den skee!
Og over den, som sviger,
337 Guds Kors raaber Vee!
Det glemmes aldrig i Verden!

Da reistes Korsets Mærke ,
I Hytte og Hall,
Da foer i Brynjesærke
En Hær uden Tal.
Det glemmes aldrig i Verden!

De dreve over Hede,
De drog over Hav,
At frelse og at frede
Den hellige Grav.
Det glemmes aldrig i Verden!

Saa vaded de til Graven
I Strømme af Blod,
Og drømde, i Guds-Haven
Blandt Roser de stod.
Det glemmes aldrig i Verden!

Fuldstærke var de Drømme,
Gik brat dog forbi;
Saa dybe var de Strømme,
De drukned deri.
Det glemmes aldrig i Verden!

De drømde, naar de hviled
Hvor Herren var fød,
Guds Moder dem tilsmiled
Med Barnet paa Skiød.
Det glemmes aldrig i Verden!

De drømde, i Vand-Daaben,
I Jordan , Guds Flod,
Stod Himmelen dem aaben,
338 Som Jesus den stod.
Det glemmes aldrig i Verden!

De drømde, naar de blunded
I Guds Hvilested,
Han tog, ved Soel oprundet,
Tilhimmels dem med.
Det glemmes aldrig i Verden!

Som Lyd af tusind Lure
I Luften det klang,
Det lød i Fruerbure
Som Englene sang.
Det glemmes aldrig i Verden!

» Jerusalem er taget,
Kong David staaer op,
Nu vaier Christen-Flaget
Paa Morias Top!
Det glemmes aldrig i Verden!

Hver Paaske-Aften brænder
En Ild, som er Guds,
Og den i Graven tænder
Titusinde Blus.
Det glemmes aldrig i Verden!

Nu er det Suk forklaret,
Som fløi over Hav,
Og nu er vel forvaret
Den hellige Grav! «
Det glemmes aldrig i Verden!

Det var en Sommer-Aften,
Saa yndig og sød,
Sit Hoved lagde Kraften
339 I Dalilas Skiød.
Det glemmes aldrig i Verden!

Det var en Paaske-Morgen,
Saa aarle i Gry,
Da vaagned Hjertesorgen
Af Drømme paany.
Det glemmes aldrig i Verden!

Den vaagned som i Ørke,
Hvor Tomheden boer,
Hvor tykt er Nattens Mørke
Og Rædselen stor.
Det glemmes aldrig i Verden!

Da Korsets Mærke daled,
Som vingeskudt Fugl,
Og Helhjems Haner galed
Hvor Engle holdt Jul.
Det glemmes aldrig i Verden!

De galede i Ørken
For Mulmet i Sky,
De galede for Tyrken
Med Næde for Ny.
Det glemmes aldrig i Verden!

For Tyrken og for Paven
Blodstrømmene flød,
Om Korset og om Graven
Slet Ingen sig brød.
Det glemmes aldrig i Verden!