No. 51.
Hungers-Nøden.
(1. Kong. B. Kap. 17.)

Mel. Jeg veed et evigt Himmerig.

✂ Der kom tre svare Hungers-Aar
Hvor Belial de tjende,
Skjøndt de var født i Herrens Gaard
Med alt af ham ivente.

✂ Elias var i stort Udraab
En Seer af de sjeldne,
Guds Herligheds det store Haab
Var klart i ham at skjelne.

✂ Ja, sært paa ham det blev opfyldt,
I Himmelborger-Laget
Med Vognen luende forgyldt
Elias blev optaget.

✂ Dog først den store Hungers-Nød
Profeten fik at finde,
Han ydmyg bad om Naadsens-Brød
En hedensk Enke-Kvinde!

✂ Den Kvinde from af Hedning-Slægt,
Hun gik med Sorg i Sinde
Og laved til sin sidste Bægt,
Hun sanked dertil Pinde I

✂ Hun havde kun en Haandfuld Meel
End i sin gamle Krukke,
Til Søn og sig en ringe Deel,
Thi maatte hun vel sukke.

✂ Bespiist bag Jordan Aaret om,
Paa Kost med Ravne-Unger,
168 Fra Bækken tør Elias kom,
Forsmægtet fast af Hunger!

✂ Profetens Røst til Kvinden lød,
Som sanked Pind og Stikke:
O, hent mig snart et Stykke Brød
Og giv mig lidt at drikke!

✂ Gud bedre mig, var Kvindens Svar,
Alt som hun gik at hente,
En Haandfuld Meel er hvad jeg har
Og ei et Gran ivente!

✂ En Haandfuld Meel, og i mit Kruus
Af Olie en Draabe,
Slet ikke meer formaaer mit Huus,
Paa Døden maa jeg haabe!

✂ Profeten vidste, det var sandt,
At nøle ei han nænte,
Men raabte: Kvinde hør mig grandt!
Du end har Lidt ivente!

✂ Dit Meel i Krukken tarvelig,
Og Olien i Kruset,
Til Gud gi'er Regn paa Jorderig
Har altid du i Huset!

✂ Hun troed fromt den Seers Ord,
Ei Haabet blev tilskamme,
Et Aar omkring hun dækked Bord
Med Retterne de samme!

✂ Saa gaaer det altid under Sky:
Tør paa Guds Ord vi stole,
169 Velsignelsen er daglig ny,
Som Straaler gaae fra Sole!