No. 73.
Brylluppet i Kana.

Kan synges som: Sara var død, i sin Eenlighed.

✂ Brudgom taler til Bruden sin
Om Kager og Kalvene fede,
Strengelegen og gammel Viin,
Og Giæster til Bryllups at bede.
Det Bryllup gaaer aldrig ad Glemme.

✂ Bruden svarer, kun ei forgiet
Min Moders den bedste Veninde,
Josefs Enke i Nazaret,
Alt under de høie Linde.

✂ Brudgom taler til Brud i Løn:
Men siig mig dog, Hjertens-Kiære!
Tør vi bede Marias Søn
At giøre vor Hytte den Ære?

✂ Bruden svarer: det tør vi godt,
Som Himmelens Lys er hans Øie,
Eens for ham synes Stort og Smaat
Paa Jorderigs Sletter og Høie.

✂ Dagen gryed til Bryllupsfest,
Og skinned af Solen den klare,
Herren sad som en anden Giæst,
Paa Bænken i Brudeskare.

✂ Dugen bredtes og Vinen sprang
For Giæsterne alle tilsammen,
Strenge-Legen for Borde klang,
Og alle det hørde med Gammen.

✂ Vinen vilde dog ei forslaae,
For tidlig den gik paa Grunde,
228 Herrens Moder med Skræk da saae,
Det tegned til tørre Munde.

✂ Dyre vare nu gode Raad,
Det Bedste dog fandt Marie:
Bøn til Herren, hvis Ord er Daad,
Og Sind til paa ham at bie.

✂ Herren sagde: hvad vil du mig?
Min Time er end ei kommet.
Herrens Moder da fryded sig,
Hun vraged ei Trøst forblommet.

✂ Tjenerskabet formaned hun:
Læg Mærke til hvad Han taler,
Synes det sært, saa giør det kun,
Det giælder hvad Han befaler!

✂ Tjenerskabet nu Par om Par
Sig skyndte med Saa til Kilde,
Bredfuldt blev da hvert Badekar,
Som Herren det bød og vilde.

✂ Øser op, sagde Herren nu,
Og bærer til Kieldersvenden!
Hvad end Tjenerne randt i Hu,
Saa lød de ham dog til Enden.

✂ Kieldersvenden var askegraa,
Saa Mosten han maatte vel kiende,
Krukken tog han og smagde paa,
Og bared sig ei for at skiænde.

✂ Hosbond, brummed han, som jeg seer,
Har sparet tilgavns sine Kræfter,
229 Perle-Vinen! er det Maneer,
At komme med den til Slukefter!

✂ Kieldersvenden ei drømde om,
At Vinen udvælded saa silde,
De som vidste hvorfra den kom,
Sig bøied for Vindruens Kilde.

✂ Jesu Herlighed aabenbar
Nu blev for Disciplernes Øie,
Første Gang den med Straale klar,
Skinned som Sol fra det Høie.
Det Bryllup gaaer aldrig ad Glemme.