Grundtvig, N. F. S. Herrens Huus var lagt i Støvet

No. 55. Serubabel.

Egen Melodi af H. Matthison-Hansen .

Herrens Huus var lagt i Støvet,
Glemt al Davids Herlighed,
Israel , sin Kraft berøvet,
Sank til Spot i Trældom ned,
178 Sørged dybt ved Babels Floder
Over Sion Folke-Moder.

Under Cyrus Haabets Stjerne
For os dog oprandt paany,
Hjemlov fik vi fra det Fjerne,
Hyttetag i Davids By,
Og, trods alle dem, os hade,
Helligdom paa Tempel-Stade.

Tarveligt var Alt tilvisse,
Smagløst, fattigt, lavt og smaat,
Oldinger, med Snee paa Isse,
Kinden bleg og Øiet vaadt,
Sukked dybt: ak, meer ei findes
Herligheden, vi kan mindes.

Græder ei, I gamle Svende!
Raabte brat en Seer prud:
Herrens Lampe kækt I tænde!
Han er alle Slægters Gud!
Hans er Sølvet, Hans er Guldet,
Hans er Solen, Hans er Muldet!
Herren siger: trods det Første,
Lille-Templets Herlighed
Blive skal paa Jord den Største,
Her neddaler Himlens Fred!
Derfor, Gamle, ei I vrage
Hyttetag til Høitidsdage!