Grundtvig, N. F. S. Alt paa den vilde Hede

No. 70. Herrens Fristelse.

Egen Melodi af J. P. E. Hartmann .

Alt paa den vilde Hede,
Der gik Marias Søn,
Da mødte ham den Lede,
Som Morgenstjernen skiøn.

Velmødt i Morgenstunden,
Guds Søn! om jeg seer ret,
Hvor, langt fra Rosenslunden,
Du bad og gik dig træt!

I fyrretive Døgne
Jeg saae dig vanke her,
Fik ondt i mine Øine
Af al den Pilgrimsfærd.

Er du Guds Søn, den Rene,
Og dog i Hungersnød,
220 Da siig til disse Stene:
Bliv I til Hvedebrød!

Ham svared brat den Milde:
Tal ei om Hungersnød!
Guds Mund er Livets Kilde,
Guds Ord er Livets Brød.

Det var den gamle Slange,
Vor Moders Banemand,
Han daarede Saamange,
Men Frelseren holdt Stand!

Den Luftige, den Lede,
Han foer alt som en Vind
Med Herren, vi tilbede,
Til Templets høie Tind.

Din Tro kan flytte Klipper,
Han sagde, falsk som Skum,
Jeg haaber, ei den glipper
Nu for det tomme Rum;

Er du Guds Søn, den Bolde,
Da styrt dig trøstig ud!
For dig jo bærer Skjolde
En Engleskare prud.

De bære dig paa Hænder,
Det skrev jo Finger reen,
Saa, hvordan du dig vender,
Dig støder ingen Steen!

Vor Herre Alting vidste,
Han svared: hvor det gaaer,
221 Du skal din Gud ei friste,
Det ogsaa skrevet staaer.

Det var den gamle Slange,
Vor Stammes Banemand,
Han daarede Saamange,
Men Frelseren holdt Stand!

Den Luftige, den Lede,
Han foer alt som en Vind
Med Herren, vi tilbede
Til skyhøi Bjergetind.

Der laae et Verdens-Rige,
Saa skiønt som Paradis,
Saavidt som Toner stige,
Det bar af Skjalde Pris.

Da hvidskede den Lede:
Alt hvad du seer, er mit,
Men vil du mig tilbede,
Velan, det Alt er dit!

Nu fik han Svar i Vrede:
Fy, Satan, pak dig bort!
Kun Gud maa vi tilbede,
Det Bud er klart og kort.

Det var den gamle Slange,
Som sov i Kains Barm,
Han daarede Saamange,
Men fik nu Spot og Harm!

Som Hvirvelvinden tuder,
Det lød i vilden Ørk,
222 Som Ildsted-Bjerget spruder,
Saa fnøs den Engel mørk!

Dog tøve ei han kunde,
For stærkt var Herrens Ord;
Fra alle Rosenslunde
Til Helvede han foer.

Gud-Faders Englehære
Kom nu med Sangen sød,
Vor Frelser Mad at bære,
Som Himlens Vin og Brød.

Fra eget Bord da sendte
Gud-Fader Jesus Mad,
Guds Engle ham betjente
Og knælende tilbad.

Hvad Røsten fra det Høie
Bevidnede iløn,
Nu Jesus saae for Øie,
Som Guds eenbaarne Søn!