No. 70.
Herrens Fristelse.

Egen Melodi af J. P. E. Hartmann .

✂ Alt paa den vilde Hede,
Der gik Marias Søn,
Da mødte ham den Lede,
Som Morgenstjernen skiøn.

✂ Velmødt i Morgenstunden,
Guds Søn! om jeg seer ret,
Hvor, langt fra Rosenslunden,
Du bad og gik dig træt!

✂ I fyrretive Døgne
Jeg saae dig vanke her,
Fik ondt i mine Øine
Af al den Pilgrimsfærd.

✂ Er du Guds Søn, den Rene,
Og dog i Hungersnød,
220 Da siig til disse Stene:
Bliv I til Hvedebrød!

✂ Ham svared brat den Milde:
Tal ei om Hungersnød!
Guds Mund er Livets Kilde,
Guds Ord er Livets Brød.

✂ Det var den gamle Slange,
Vor Moders Banemand,
Han daarede Saamange,
Men Frelseren holdt Stand!

✂ Den Luftige, den Lede,
Han foer alt som en Vind
Med Herren, vi tilbede,
Til Templets høie Tind.

✂ Din Tro kan flytte Klipper,
Han sagde, falsk som Skum,
Jeg haaber, ei den glipper
Nu for det tomme Rum;

✂ Er du Guds Søn, den Bolde,
Da styrt dig trøstig ud!
For dig jo bærer Skjolde
En Engleskare prud.

✂ De bære dig paa Hænder,
Det skrev jo Finger reen,
Saa, hvordan du dig vender,
Dig støder ingen Steen!

✂ Vor Herre Alting vidste,
Han svared: hvor det gaaer,
221 Du skal din Gud ei friste,
Det ogsaa skrevet staaer.

✂ Det var den gamle Slange,
Vor Stammes Banemand,
Han daarede Saamange,
Men Frelseren holdt Stand!

✂ Den Luftige, den Lede,
Han foer alt som en Vind
Med Herren, vi tilbede
Til skyhøi Bjergetind.

✂ Der laae et Verdens-Rige,
Saa skiønt som Paradis,
Saavidt som Toner stige,
Det bar af Skjalde Pris.

✂ Da hvidskede den Lede:
Alt hvad du seer, er mit,
Men vil du mig tilbede,
Velan, det Alt er dit!

✂ Nu fik han Svar i Vrede:
Fy, Satan, pak dig bort!
Kun Gud maa vi tilbede,
Det Bud er klart og kort.

✂ Det var den gamle Slange,
Som sov i Kains Barm,
Han daarede Saamange,
Men fik nu Spot og Harm!

✂ Som Hvirvelvinden tuder,
Det lød i vilden Ørk,
222 Som Ildsted-Bjerget spruder,
Saa fnøs den Engel mørk!

✂ Dog tøve ei han kunde,
For stærkt var Herrens Ord;
Fra alle Rosenslunde
Til Helvede han foer.

✂ Gud-Faders Englehære
Kom nu med Sangen sød,
Vor Frelser Mad at bære,
Som Himlens Vin og Brød.

✂ Fra eget Bord da sendte
Gud-Fader Jesus Mad,
Guds Engle ham betjente
Og knælende tilbad.

✂ Hvad Røsten fra det Høie
Bevidnede iløn,
Nu Jesus saae for Øie,
Som Guds eenbaarne Søn!