No
. 77.
Jairs Datter
.
Egen Melodi af J. P. E. Hartmann .
✂
Blomst kan visne før Sol nedgaaer,
Udsprunget i Morgenrøden,
Rosensblommen paa tolvte Aar,
Forældrenes Fryd laae for Døden!
Det hændte sig i Kapernaum, hvor Frelseren dvæled!
✂
Kirkeværgen i Herrens Stad,
Jairos
, var Pigens Fader,
Tit fra Kirke saa hjerteglad
Han gik giennem stille Gader!
✂
Nu ved Sengen han sad forgrædt,
Han kunde det godt fornemme,
Døden var i hvert Aandedræt,
Og
Jesus
han var ikke hjemme!
✂
Bud da kom der med Iil fra Havn,
At Jesus var vendt tilhage,
Op han foer da ved Jesu Navn
Og fløi som en Fugl saa f age.
✂
Paa sit Ansigt for Herrens Fod
Jairos tilbad i Nøden:
Hjelp i Naade, o Mester god!
Min Eneste ligger for Døden!
✂
Folkestimlen var tæt og tvær,
Den brød sig kun lidt om Vaanden,
Seent det gik som til Jordefærd,
Mens Pigen hun opgav Aanden!
✂
Snart gik Rygtet fra Mund til Mund,
Ulykker de spørges saa fage,
238
Jesus siger dog: tro du kun!
Med mig skal slet Ingen forsage!
✂
Græde-Kvinder om Baaren stod,
Men vist er hvad Jesus lover,
Stille! siger han, fat kun Mod!
For død er hun ikke, hun sover!
✂
Græde-Kvinder i Latter brast,
De græd kun for Guld det røde,
Jesus driver dem ud i Hast,
Han lider ei levende Døde!
✂
Jesus griber den kolde Haand,
Det lyder: sid op, min Pige!
Brat sig reiser med Liv og Aand
Et Rov fra de Dødes Rige!
✂
Jesus siger: giv Pigen Brød,
Og skiænk hende Viin i Bæger!
Liljen bliver da rosenrød,
Og Hjertet sig vederkvæger!
✂
Ord der skal af det Jærtegn gaae
Ustandset i Verden saa vide,
Til af Graven vi selv opstaae
Og juble ved Frelserens Side!
Det hændte sig i Kapernaum, hvor Frelsen dvæled!