No. 69.
Herrens Daab.

Egen Melodi af L. M. Lindemann ;
eller som: Hos Herren paa det Høie.

✂ Ved Jordans Færgestæder,
Med Røst som Skyens Døn,
I grove Vadmels-Klæder,
Stod Arons yngste Søn!

✂ Ham svæved over Isse
Guds Aand i Moders Skiød,
Med Tidender fuldvisse
Hans Tordenstemme lød!

✂ Han var en Røst i Ørken,
Omsonst den lød dog ei,
Den selv med Kæmpestyrken
Beredte Herrens Vei.

✂ Som Jord af Ploven dannes
Til Frugtbarhed i Vaar,
Saa Hjertet af Johannes
Til Frugt i Gylden-Aar!

✂ Bekjend din Synd, du Arme!
Giv op din Daarefærd!
Saa vil sig Gud forbarme,
Hans Rige er dig nær!

✂ Jeg døber kun med Haanden
Til Vidnesbyrd og Tegn,
Bebuder dog med Aanden
Velsignelsernes Regn!

✂ Han skjuler sig i Vrimlen,
Opdages, naar han vil,
216 Som daled ned fra Himlen
Til Daab med Aand og Ild!

✂ Forkyndt af Esaias,
Lovpris t i Davids Sang,
Nu dages brat Messias,
Giør Ørk til Kildevang!

✂ Da faae de Halte Vinger,
Da tale Daarer sandt,
De Stummes Lovsang klinger,
De Døve høre grandt.

✂ Hvad vil I Øgleunger!
Vil I til Paradis?
Hvad skal, I falske Tunger,
Vor Herre med jer Pris?

✂ Hvad vil I Pharisæer,
Som staae med Løgn i Pagt?
Hvad vil du Sadducæer,
Som trodser Aandens Magt?

✂ For Helved at undvige
I mylre til min Daab,
Men kun i Himmerige
Har hjemme Jordens Haab!

✂ Seer Jernet I, det kolde,
Ved hver en Stammes Rod!
For Knald og Fald de Golde
Faae aldrig mere Bod!

✂ Saa bær da Frugter gode,
Nu i et Gyldenaar,
217 Hvert Træ, som randt af Rode
I Herrens Abildgaard!

✂ Saa lød den Vises Tale,
Et Tordenslag hvert Ord,
Og over Bjerg og Dale
Den som en Lynild foer!

✂ Da kom en Mand til Floden,
En fattig Kvindes Søn,
Den Ydmygste paa Kloden,
Som Morgenrøden skiøn.

✂ Han var fra gamle Dage,
Han var fra Englehjem,
Kun tretti Aar tilbage
Dog født i Bethlehem.

✂ Han var sin Døbers Frænde,
For Gud og Folk paa Jord,
Og god var han at kiende,
For sandt var hvert hans Ord.

✂ Han sagde: jeg vil døbes,
Johannes raabde »nei«,
Det bedre kan behøves,
Om Du vil døbe mig!

✂ »Derom vi ei vil tale,
Men Ret er hvad jeg vil,
Lad mig kun dybest dale,
Saa gaaer det rigtig til!«

✂ Sig maa vel dybt nedbøie
En Mand med Byrde svar,
218 Og for Guds klare Øie,
Al Verdens Synd Han bar;

✂ Den vilde Han udsone,
Tilbunds den sank med ham,
Det klang fra Ærens Throne:
Tilbeder det »Guds Lam!«

✂ Johannes det ei vidste,
At Jesus var Guds Søn,
Før han saae Himlen briste
I Kraft af Herrens Bøn.

✂ Igiennem Skyers Hære
Guds Fader-Stemme brød:
Du er min Søn den Kiære,
Ja, Du er evig sød.

✂ Og fra den brustne Bue,
Til Helten efter Bad,
Kom Faderens Brev-Due
Med Fredens Oljeblad.

✂ Det Blad var til os Alle,
Men nærmest til de Smaa,
Som græde naar de falde,
Og lee naar op de staae.

✂ Til dem det bringer Duen,
Ved Barnedaabens Elv,
Hvor Engle holde Huen,
Og Herren døber selv!

✂ Og naar de blive store,
Vor Herres Syskne smaa,
219 Da høre Engle-Kore
De under Himmel blaa;

✂ Da føle Guddoms-Kræfter
De røre sig i Leer,
Da længes de kun efter
Hvad intet Øie seer!

✂ O! Gud skee Lov for Daaben
I Jesu Christi Navn!
Nu staaer os Himlen aaben
I den Eenbaarnes Favnl