No. 57.
Præsten Sakarias.

Kan synges som: Midt iblandt os er Guds Rige.

✂ I det andet Tempels Dage,
Efter Serababels Tid,
Ikkun Mindet var tilbage
Af den gamle Herlighed.

✂ Hvad end Hjerterne attraaed,
Længdes efter hemmelig,
Ikke meer Profeter spaaed
Om Messias aabenlydt.

✂ Om end stege Aften-Bønner
Som Røg-Offer høit i Sky,
Aldrig daled dog Guds Sønner
Engleklædte lavt til Støv!

✂ Derfor tænkde selv de Fromme,
Lukt ilaas var Himlens Port,
Efter Herrens skjulte Domme
Kiødet sat i Aandens Band.

✂ Vel endnu til Naade-Stolen,
Præsterne gik ind og ud,
Men ei Glimt af Naade-Solen
Saae de over Kerubim.

✂ Da til Præsten Sakarias
Kom Guds Engel Gabriel ,
Meldte, at nu for Messias
Banes skulde Kongevei;

✂ Ved en Søn af Sakarias ,
Og hans Viv Elisabet ,
192 Røst i Ørken, som Elias ,
Nytaar skulde raabes ud.

✂ Sand var Talen, stor var Trøsten,
Større Præstens Frygt og Tvivl,
Himmel-Glandsen, Engle-Røsten
Døgnet kaldte Hjernespind;

✂ Ei sit Øre og sit Øie
Turde han om Aander troe,
Fristed Herren i det Høie
Om end klarere Bevis.

✂ Dertil maa jo Aanden sige:
Tag da selv og føl derpaa!
Svaret lød og fra Guds Rige:
Vær du stum til alt er skedt!

✂ Det var om Sanct Hans den Døber,
Talen faldt og Røsten lød,
Herrens Forbud og Forløber,
Himmel-Røst i Jordens Ørk!