No. 120.
Luther og Guds-Ordet.

Kan synges som.: Paa Hedenskabets Grændser.

✂ Da Huss blev brændt paa Baalet
For Tro og Lære-Sæt,
347 Og mest for Modersmaalet
Og Folkets Odelsret,
Smaafugle derom sjunge,
Ham Spaadom laae paa Tunge,
Som slog slet ikke feil.

✂ Han sagde: snart en Svane
Med stærke Vingeslag
Skal bringe Bod for Bane,
For Gaasen , stegt idag,
Og sandt er det at sige,
De Fugle heel ulige
Var Huss og Luther ei.

✂ Der savnes Lys og Styrke
Hos Bømerne og Huss,
Med Luther midt i Mørke
Er Nordens Aand og Guds,
Han som en Helt mon stride,
Og Dagning-Skyer hvide
Udklækker Morgengry!

✂ Ja, Troen paa Guds-Ordet
Med Lue-Tunge stærk,
Paa Badet og paa Bordet ,
Som Frelsens Underværk,
Til Gru for hver en Pave,
Det er Guds-Aandens Gave,
Lys-Heltens Moderskiød!

✂ Og Luther var Lys-Helten,
Som gik med Mund og Haand
I Marken eller Feldten
For Nordens Friheds-Aand,
I Troens Seiers-Skjorte
Han sprængde Dødens Porte,
Saa Revnen sees endnu!

✂ Med Doktor Morten Luther
Og Dagens Morgen-Skiær
En enkelt Sjæl kun smutter
Igiennem Revnen der,
Dog vitterlig for alle
Skal regnes til de Smalle
Den rette Livets Vei.

✂ At Døren staaer vidaaben
Imellem Liv og Død
For Troens Folk i Daaben,
Som fra Guds Mund det lød,
Det saae ei Luthers Øie,
Det gjorde ham stor Møie,
Men den var dog ei spildt.

✂ Han Døren fandt iblinde,
Gik trøstig derindad,
De Spæde med hans Minde
Gik efter ham paa Rad,
Og saae: Guds Ord ved Daaben,
Det holder Døren aaben
Til Troens Paradis.