No. 41.
Seerinden Debore.

✂ Om Helte mange
I Karmels Land
Lød Helte-Sange
Fra Flod til Strand,
Kun een Heltinde
Til Hæders-Minde,
Men det var dobbelt for Daad og Sang!

✂ Hun hedd Debore
I Palmelund,
Hun kom for Orde
I Vanhelds Stund;
I Folke-Dvale,
Naar Fiender prale,
Da er fulddyre de gode Raad.

✂ Hvor Aanden lyner,
Faaer Hjertet Liv,
Hun havde Syner,
Den ædle Viv;
Til Dannekvinden,
Til Seerinden
Hentyed Folket om Ret og Raad!

✂ Hun Barak kaldte,
Den Folkeven,
Som Gud udvalgte
Til Daad igien,
Da Fiender gramme,
Som Fyr og Flamme,
Fortæred alt indtil Marv og Mod.

✂ Kong Jabin hærged
Guds Folk og Land,
For ham sig bjerged
Knap nogen Mand,
Strids-Vogne sære
Og stolte Hære,
Med dem udrasede Sisera .

✂ Debore meldte
Et Ord fra Gud,
Som skaber Helte
Af Skumpelskud,
Hun Barak vilde
Til Daad opilde,
Hun loved Seiren fra Himlens Gud.

✂ Ei vil jeg dølge,
Var Baraks Svar,
Med dig i Følge
Frit Mod jeg har,
144 Men ei af Pletten
Jeg gaaer paa Sletten,
Hvis ei du følger mig Skridt for Skridt.

✂ Debore smiled,
Med Heltemod;
De gik, de iled
Til Tabors Fod,
Da Luren gjalded
Til Kæmpe-Kaldet
For Naphtali og for Sebulon!

✂ Saa fulgde Slaget
Paa Sletten der,
Og Nederlaget
For Jabins Hær,
Og Seiers-Frugten
Var Fiende-Flugten
Og blandt de Første var Sisera .

✂ I Hyrde-Telten
Om Vand han bad,
Stridsvogne-Helten
Fik Blod til Bad,
Thi for en Kvinde
Han faldt derinde,
Den Dag bar Palmer til Kvindens Pris!

✂ Og Seiers-Sangen,
Som lød i Sky,
Fra Tabors-Vangen,
Til Roes og Ry,
Til Kvindens Ære
Fik Lov at bære
Til Verdens Ende Debores Navn!

✂ Naar Aanden fattes
Paa Ceder-Grund,
Da Hjertet skattes
I Palme-Lund,
Da bærer Helte
Det under Bælte,
Og øver Storværk med Smil om Mund!