§ 373.

Vidners Førelse og Syns- eller Skjønsforretnings Optagelse, forinden Bevisforhandling i Sagen foregår, kan undtagelsesvis finde Sted, når pågjældende Part står i Fare for ellers at tabe sit Bevis, enten på Grund af Vidners Sygdom eller Bortrejse, eller fordi Forretningens Gjenstand er udsat for Forandring eller af lignende Grunde,

§ 374.

Den Part, som ønsker Beviset ført, har at indgive skriftligt Andragende herom til den Ret, for hvilken Sagen svæver, hvis den allerede er anhængiggjort, jfr. § 100, og ellers til Underretten på det Sted, hvor Vidnet boer, eller hvor Gjenstanden for Syns- eller Skjønsforretningen besinder sig.

§ 375.

Andragendet må indeholde: a) Angivelse af den Sag, i Anledning af

hvilken, og den Person, imod hvem Beviset skal erhverves; b) Nøjagtig Opgivelse af det, hvorfor Bevis

søges tilvejebragt; c) Betegnelse af det Bevismiddel, som ønskes

tilvejebragt, samt af Vidnernes Navne m. v.; d) Angivelse af de Omstændigheder, som i

Henhold til § 373 skulle berettige til

Bevisets Optagelse,

§ 376.

Ligesom Retten i det dertil berammede, ordentlige eller overordentlige Retsmøde kan udspørge Parten, således kan den også på lægge ham på den i § 304 angivne Måde at oplyse Rigtigheden af de ifølge § 375 Litr. d påberåbte Omstændigheder.

Den i så Henseende fornødne Udsættelse kan tilståes af Retten.

§ 377.

Antager Retten, at Partens Begjæring er begrundet, tilstedes Bevisets Førelse.

Retten udsteder da Indkaldelse til Vidnerne eller udmelder Syns- og Skjønsmænd i Overensstemmelse med de almindelige Regler herom, jfr. §§ 205, 206, 225, 230. I at bestemme Tiden for Vidnernes Førelse eller Forretningens Afhjemling, har Retten at sørge for, at der indrømmes den nødvendige Frist.

Antager Retten derimod ikke Partens Begjæring for begrundet, nægtes Begjæringen; men Parten kan da inden en Uge iværksætte Besværing herover til højere Ret.

§ 378.

Retten meddeler (§ 122) den i Henhold til § 375 Litr. a opgivne Modpart, til hvilken Tid Vidnernes Afhørelse eller Syns- og skjønsforretningens Afhjemling skal foregå. Hvis Tiden ikke tillader den opgivne Modparts Tilkaldelse, kan Retten beskikke en i Retskredsen bosat Sagfører til at møde og varetage hans Tarv imod et passende Salær, som udredes af den Part, der har begjært den særegne Vidneførsel eller Syns- og Skjønsforretning.

§ 379.

Iøvrigt foregår Bevisets Optagelse efter de i det Foregående givne Regler, såvidt disse ifølge Forholdets Beskaffenhed lade sig anvende.

§ 380.

Vidnernes Forklaringer, Syns- og Skjønsforretningen, hvis denne ikke er afgivet skriftligt, såvelsom Mændenes ved Afhjemlingen givne Svar på fremsatte Spørgsmål protokolleres og vedtages.

Det erhvervede Bevis benyttes i sin Tid på den Måde, at det oplæses under Hovedforhandlingen, men udenfor de i § 203 og § 232 næstsidste Stykke omtalte Tilfælde dog kun, forsåvidt det virkelig viser sig at være umuligt under samme at fremføre det pågjældende Bevis efter de almindelige Regler.

I Overensstemmelse med de i dette Kapitel indeholdte Forskrifter sker også Førelsen af Beviser til Brug i Retssager, som ere anlagte eller skulle anlægges i Udlandet; når Begjæringen fremkommer fra udenlandske Myndigheder, træde de i Henhold til § 144 beskikkede Sagførere i Parternes Sted.