§ 41.

Flere Søgsmål mellem de samme Parter kunne forenes under een Retssag, uagtet de hvile på forskjellige faktiske og retlige Grunde og ere af ulige Beskaffenhed, når Retten er competent med Hensyn til dem alle, og samme Procesart er anvendelig på dem (§ 3, jfr § 6).

§ 42.

Flere Parter kunne sagsøge eller sagsøges i Forening under samme Retssag, dog udfordres hertil, forsåvidt Søgsmålene ikke have fælles Oprindelse, eller særlig Lovforskrift hjemler deres Forening, at ingen af Parterne gjør Indsigelse derimod.

§ 43.

Enhver, der tror sig i det Hele eller for en Del berettiget til den Ting eller den Rettighed, som er Gjenstand for en Retstrætte i første Instants imellem Andre, kan under Iagttagelse af Reglerne i femte Afsnit indtræde i den begyndte Sag og gjøre sin Fordring gjældende ved et imod de oprindelige Parter rettet Søgsmål (Intervention).

Intervention kan ikke finde Sted, når den Ret, for hvilken Sagen svæver, ikke ved Parternes Samtykke kunde gjøres kompetent til at påkjende Interventionssøgsmålet, dersom det anlagdes særskilt.

§ 44.

Enhver, der har en retlig Interesse i, at en Part vinder en for Retten svævende Sag, kan indtræde i Sagen til denne Parts Understøttelse (Biintervention) og fåe Adgang til at ytre sig i Sagen i Overensstemmelse med de nærmere Regler i femte Afsnit.

§ 45.

Sagsøgeren kan andrage på at måtte tilstærvne (adcitere) Trediemand for at fåe Dom over ham enten alternativt eller tilsammen med Sagvolderen. Sådant Andragende kan dog ikke tages til Følge, når det må tilregnes Sagsøgeren som en Forsømmelse, at den pågjældende Trediemand ikke fra Begyndelsen af er bleven inddraget under Søgsmålet, lige så lidt som når Trediemand skjønnes ikke at være pligtig at svare for den Ret. Iøvrigt blive de i femte Afsnit givne Regler at iagttage.

§ 46.

Ved Anvendelsen af de i dette Kapitel indeholdte Regler forbeholdes der dog Retten den samme ved § 102 tillagte Myndighed.