§ 549.

Anker over Fogedforretninger, som ved« røve selvc den Fordring eller Ret, om hvis

Fuldbyrdelse der er Spørgsmål, gjøres gjæl° dende ved Påanke til den Landsret, under hvilken Fogden står. Har den, der vil gjøre sådan Anke gjaldende, tillige Anker af den i denne Paragrafs 2det Stykke angivne Beskaffenhed, blive disse at inddrage under Påanken. Anker, der alene angå de processuelle Betingelser for Fogedforretningen eller den ved samme brugte Fremgangsmåde, gjøres gjældende ved Besværing til den Landsrvt, under hvilken Fogden står.

§ 550.

Parterne kunne ikke gyldigjen give Afkald på deres Adgang til at anvende de i foregående Paragraf omhandlede Retsmidler, førend efterat den Fogedforretning, med Hensyn til hvilken der er Spørgsmål om Retsmidlers Anvendelse, er iværksat.

§ 551.

Påanke iværksættes ved, at der tilstilles Modparten Ankeskrift på den i § 356 bestemte Måde, Besværing derved, at der i Overensstemmelse med § 321 indgives Be° sværingsfkrift til Fogden selv.

§ 552.

Påanken foregår iøvrigt i Overensstemmelse med de om Påanke fra Underretten til Landsretten i fjerde Affnit givne Regler.

Som en Følge heraf finder der en fuldstændig ny Bevisførelse og Sagsudvikling Sted for Landsretten.

Den for Fogden stedfundne Procedure er ikke bindende, og der er endog Intet til Hinder for, at nye Påstande fremsættes. Dog kunne Parterne ikke tilbagekalde de af dem for Fogden afgivne protokollerede Erklæringer med Hensyn til Sagens Sammenhæng.

§ 553.

Landsretten træffer de fornødne Bestemmelser med Hensyn til Udsættelser for at føre Bevis og med Hensyn til Fastsættelsen af en Tid for Hovedforhandlingen i Overensstemmelse med Reglen i § 357.

Bevisførelsen foregår efter de almindelige Regler i andet Afsnit.

§ 554.

Besværing foregår med de Lempelser, som følge af Bestemmelserne i dette Afsnit, efter samme Regler som Besværing til Landsretten over Underrettens Handlinger, jfr. § 360.

§ 555.

Påanke fra Landsretten til Højesteret i de heromhandlede Tilfælde finder i Reglen kun Sted, når Hovedsagen i Anledning af hvilken Exekution er sket, har været Gjenstand for Landsrettens Afgjørelse i førstc Instants eller dog ifølge sin Beskaffenhed i Tilfælde af Retstvist vilde henhøre under samme. Dog kan, om end Hovedsagen ikke er af den anførte Beskaffenhed, Højesterets Formand i Forbindelse med to af ham tiltagne Medlemmer af Retten tillade, at Sagen undtagelsesvis indbringes for Højesteret, Andragende herom fremsættes og behandles på den i § 304 omtalte Måde.

Om Påanken til Højesteret gjælde de almindelige Regler i tredie Afsnit Kap. I.

Landsrettens Afgjørelse i Anledning af Besværing er ikke Gjenstand for yderligere Besværing til Højesteret.