§ 572.

Arrest på Gods kan sinde Sted til Sikkerhed for ethvert forfaldent Krav, der lyder på Penge eller Penges Værd eller hvis Tilsidefættelfe kan medføre en Erstatning i Penge, sålænge Kravet ikke er exigibelt, men iøvrigt uden Hensyn til, om Retssag i Anledning af det er anlagt eller ikke.

Til Sikkerhed for Fyldestgjørelse af ikke forfaldne Krav kan Arrest på Gods lun anvendes, når der er særlig Grund til at befrygte, at Skyldneren ellers ved at bortflytte eller førstikke sit Gods eller på anden Måde vilde umuliggjøre eller dog vcrfentlig vanskeliggjøre Adgangen til i sin Tid at opnå Dom og gjøre Exekution.

§ 573.

Arrest på Person som Sikkerhedsmiddel for Fordringer af den i § 572 ommeldte

Beskaffenhed kan ikkun anvendes for forfaldne Krav på Indlændinge, der stå i Begreb med at forlade Landet for bestandigt eller på ubestemt Tid, samt på Udlændinge i Anledning' af Fordringer, for hvilke de uden Hensyn til Arrestværnethingsbestemmelserne ifølge denne Lovs almindelige Regler vilde kunne sagsøges ved danske Retter.

§ 574.

Arrest på Gods kan ikke føretages i Ting, hvori der ikke vilde kunne gjøres Exekution for den pågjældende Fordring.

§ 575.

Arrest kan afværges og foretagen Arrest fåes ophævet, når Skyldneren stiller fornøden Sikkerhed for den Fordring med Renter og Omkostninger, i Anledning af hvilken Arrest søges.

Om den tilbudne Sikkerhed ifølge Storrelse og Beskaffenhed er fyldestgjørende, bedømmes af Retten efter et frit skjøn.

§ 576.

Arrest på Gods medfører, at Skyldneren fra det Øjeblik, Arrestdekretet er afsagt, bliver uberettiget til at forflytte eller ved Retshandler råde over de arresterede Gjenstande, derunder oppebære arresterede Fordringer.

For at denne Arrestens Retsvirkning skal kunne gjøres gjældende overfor en godtroende Trediemand, således at de foretagne Reishandler tabe Gyldighed, er det nødvendigt, at Thinglæsning af Arrestdekretet har fundet Sted ved Skyldnerens personlige Værnething eller, hvis Arresten er gjort i fast Ejendom, ved dennes Værnething. Er Arrest føretaget i Gjældsbrev, udfordres derhos, at der på dette er gjort en Påtegning herom, og når Ar« rest er gjort i Fordringer, der ikke grundes på Gjældsbrev, må der gives Skyldneren efter Fordringen Underretning om Arresten, hvilket ligeledes bliver at iagttage overfor Skyldneren efter et Gjældsbrev for Rentebetalingers Vedkommende.

§ 577.

Arrestrekvirenten er i Reglen ikke berettiget til at lade de arresterede Gjenstande tage fra Skyldneren. Dog kan Fogden ved Arrest på

rørligt Gods, når de arresterede Gjenstandes Bestaffenhed eller Skyldnerens Person og Forhold opfordre dertil, bestemme, at de arresterede Gjenstande skulle tages under Bevogtning af ham selv eller af Nogen, der hertil af ham beskikkes.

§ 578.

Arrest på Person sker ved Hensættelse i Gjældsfængsel ved Fogdens Foranstaltning. Dog har Fogden herved at påse, at Skyld« neren ikke lider på sin Helbred ved Henførelsen til eller Opholdet i Gjældsfængslet; i modsat Fald kan Gjældsfængsel enten slet ikke anvendes eller kun med sådanne Lempelser, som Fogden skjønner fornødne.

I Gjældsfængslet må der ikke pålægges Skyldneren anden Indskrænkning i Henseende til hans Levevis, end Fængslets Orden med Nødvendighed kræver.

§ 579.

Gjældsfængsel kan ikke anvendes, mednundre en til Fordringens Størrelse svarende Sikkerhed ikke kan fåes ved Arrest på Gods.

§ 580.

Arrest på Person kan ikke anvendes for Fordringer, der ere mindre end 100 Kr.

For Fordringer, der ere mindre end 200 Kr., må Fængflingens Varighed ikke overstige 4 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 400 Kr,, 8 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 1000 Kr., 12 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 2000 Kr., 16 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 4000 Kr,, 20 Uger, for større Fordringer 24 Uger, hvilket er den længste Tid, Nogen kan holdes i Gjældsfængfel.

§ 581.

Selv om de i foregående Paragraf angivne Tider ikke ere forløbne, ophører Skyldnerens Fængsling i alle Tilfælde: a) såsnart Exekution kan gjøres for den For« dring, til Sikkerhed for hvilken Arresten er foretaget, enten ifølge en under Arrestforfølgningsfagen eller på anden Måde erhvervet Dom eller ifølge et offentligt Forlig.

b) såsnart den arresterede Skyldners Bo her i Landet er taget under Konkmsbehandling.

c) såsnart den arresterede Skyldner oplyser, at han Intet ejer, hverken her i Landet eller andetsteds, hvori Exekution kunde gjøres for Fordringen.

§ 582.

Den Arresteredes Hensættelse i Gjældsfængsel sker på Rekvirentens Regning. De herved foranledigede Udgifter kunne ikke fordres godtgjorte af Skyldneren.

§ 583.

De Udgifter, hvis Udredelse våhviler Rekvirenten ved Gjældsfængsels Anvendelse, ere dels Underholdningspenge til Skyldneren, dels Varetægtspenge til Arrestforvareren.

Underholdningspengene fastsættes til 8 Kr. om Ugen i Tiden fra 1ste Maj til 1ste November og 10 Kr. om Ugen i Tiden fra 1ste November til 1ste Maj, Varetægtspengene fastsættes ttl 2 Kr. om Ugen til alle Tider på Aaret.

Andre i Anledning af Gjældsfængslets Anvendelse fornødne Udgifter, såsom til Lokale, til dettes Renholdelse, til fornødne Sengklæder og Boskab m. m. udredes af det Offentlige. Skyldneren har selv at bekoste Lys og Varme.

§ 584.

De i foregående Paragraf omhandlede Underholdnings- og Varetægtspenge har Rekvirenten at erlægge henholdsvis til Skyldneren og til Arrestforvareren forud for mindst en Uge ad Gangen, første Gang inden eller ved Skyldnerens Indsættelse i Gjældsfængstet og senere inden det hertil svarende Klokkestet hver Ugedag derefter.

Undlader Rekvirenten at betale på foranførte Måde, er Skyldneren berettiget til strar at løslades, og han kan ikke mere fængsles for den Fordring.

§ 585.

Arrestforretninger udføres af Fogden. Ved deres Foretagelse benyttes Vidner på den Måde, som i § 437 er føreskrevet.

Den i § 437, sidste Stykke, givne Forskrift er også anvendelig vå Arrestforietninger.

§ 586.

Hvilken Foged der er pligtig eller berettiget til at foretage Arrestforretninger, afgjøres efter de i § 438 givne Regler.

§ 587.

Den, der begjærer Arrest på Nogens Gods eller Person, har at indgive skriftligt Forlangende herom til vedkommende Foged, ledsaget af de Dokumenter og øvrige Oplysninger, som ere for Hånden.

I Reglen har Fogden som Betingelse for Forretningens Foretagelse at afkræve Rekvirenten en Sikkerhedsstillelse, reel eller personlig, med Hensyn til det Erstatningsbeløb, som vilde tilkomme den Arresterede i Tilfælde af Arrestens Ulovlighed; kun hvor de foreliggende Oplysninger skjønnes at indeholde et fuldstændigt Bevis for pågjældende Fordrings Rigtighed, kan Sikkerheds Afkrævelse undlades. Dog bør der ikke engang mod Sikkerhedsstillelse ind« rømmes Arrest, når det enten ifølge det, der af Rekvirenten forelægges for Fogden eller det, som af Skyldneren oplyses, fkjønnes, at Fordringen er ugrundet. Alle Spørgsmål om Sikkerhedsstillelsens Art og Størrelse afgjøres af Fogden efter frit skjøn.

Søges Arrest for en af de i § 38 l ommeldte Fordringer, kan der ikke afkræves Arrestrekvirenten Sikkerhedsstillelse, medmindre der fra Skyldnerens Side fremkommer sådanne Indsigelser, som kunne fremsættes under den i An« ledning af Fordringen anlagte Sag, jfr. sjette Afsnit Kap, II.

§ 588.

Arrestforretningen begynder i Reglen på Skyldnerens Bopæl eller i Mangel af en sådan på hans sædvanlige Opholdssted, men kan efter Omstændighederne, navnlig når der er Fare ved Opsættelse, eller når Skyldneren ikke har Bopæl i Riget, eller står i Begreb med at forlade dette, begynde på det Sted, hvor Personen eller den Ting, der er Gjenstand so den, forefindes.

§ 589.

Med Hensyn til Parternes Møde under Forretningen m. m. gjælde de i § 475 givne Regler.

§ 590.

Arrestforretningen begynder med, at Fogden opfordrer Pågjældende til ved Sikkerhedsstillelse eller Betaling at tilfredsstille Rekvirenten, hvorpå han, når dette ikke strax sker, skrider til Arrestens Ndførelse.

§ 591.

Arresten kan kun udstrækkes til såmeget af Skyldnerens Gods, som efter Fradag af det, hvorpå Trediemand måtte have Krav, i Henhold til den under Forretningen foretagne Vurdering behøves til at sikre Rekvirentens Fordring i Forbindelse med de sandsynlige Udgifter ved Arresten og dens Forfølgning.

§ 592.

Med Hensyn til Valget af de Gjenstande, hvori Arresten gjøres, forholdes dcr efter de i §§ 464 og 465 givne Forskrifter, ligesom der iøvrigt ved Arrestforretningers Foretagelse, med de af Forholdets Natur følgende Lempelser ,gåes frem efter de om Exekutionsforretninger i §§ 477—485 givne Regler,

§ 593.

I Fogcdprotokollen optegnes nøjagtigt alle de enkelte Gjenstande, hvori Arrest gjørcs, og ved hver enkelt Gjenstand tilføjes dens Værdi efter den stedfundne Ansættelse.

Fogden erklærer derefter til Protokollen de optegnede Gjenstande for belagte med Arrest til Arrestrekvirentens Sikkerhed. Det betydes Skyldneren, at han fra nu af ikke uden at udsætte sig for Strafansvar efter Straffelovens § 253 kan råde over dem på en Måde, som kommer i Strid med Arrestrekvirentens Ret. Er Skyldneren ikke tilstede, gives der den eller dem, som i Henhold til § 475 tilkaldes på hans Vegne, Pålæg om at give ham en sådan Betydning. Efter Omstændighederne kan et lignende Pålæg gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det Arresterede er.

Er Arrest på Person pålagt, tilkjendegives det af Fogden Skyldneren, hvis han er tilstede, at han er belagt med Gjældsfængsel. hvorefter Fogden beordrer ham strax henbragt til Gjældsfængslet. I modsat Tilfælde er det Rekvirenteils egen Sag at drage Omsorg for

Udførelsen af Arrestkjendelsen ved Skyldnerens Indsættelse i Gjældsfængsel; dog kan han hertil fordre det exekutive Politis Bistand. Såsnart Indsættelsen i Gjældsfæugslet er sket, har Rekvirenten øjeblikkelig at meddele Fogden Underretning herom; denne gjør efter at have hørt Arrestforvarerens Forklaring forneden Bemærkning i Fogedprotokollen om Tiden og Klokkeslettet for Indsættelsen.

§ 594.

Hvis der ikke allerede er anlagt Retssag i Anledning af den Fordring, for hvilken Arrest er gjort, skal Rekvirenten inden en Uge efter Arresten anlægge sådan Sag, under hvilken han tillige skal nedlægge særskilt Påstand på, at Arresten ved Dom må blive stadfæstet. Retten kan bestemme, at Spørgsmål vedrørende Arrestens Stadfæstelse forhandles særskilt, jfr. § 102.

Er Retssag i Anledning af pågjældende Fordring svævende, bliver der at anlægge en færskilt Arrestsag ved den samme Ret, ved hvilken hin Sag behandles. Det er Retten forbeholdt at bestemme, at Arrestsagen skal sættes i Forbindelse med Hovedsagen, såvelsom at den ene af disse Sager skal udsættes, indtil den anden er påkjendt, jfr. §§ 102 og 103.

Er endelig Dom falden i første Instants i Retssagen, hvorunder den Fordring indtales, for hvilken Arresten gjøres, anlægges Arrestsagen ved den Ret, af hvilken hin Sag har været påkjendt. Retten kan i Tilfælde af Påanke udsætte Arrestsagens Forhandling i det Hele eller for en Del, jfr. § 103.

§ 595.

Kommer Skyldneren, efterat Arresten er gjort, under Konkurs, eller dør han og offentligt Skifte uden Gjælds Vedgåelse finder Sted efter ham, bortfalder Arrestrekvirentens Forpligtelse til at anlægge Retssag i Anledning af Fordringen eller Arresten, ligesom han kan hæve den i denne Anledning allerede anlagte Sag, medmindre der er nedlagt Erstatningspåstand fra Skyldnerens Side, og Boet vil fortsætte Sagen. Den af Rekvirenten i Anledning af Arresten stillede Sikkerhed los-

gives dog først, når 8 Uger ere gåede efter Arrestens Foretagelse eller, hvis Sag har været anlagt og hæves, 8 Uger efter Ophævelsen, og der derhos ikke fra Boets Side er rejst Sag om Erstatning. Er dette sket, må det endelige Udfald af Sagen afventes.

§ 596.

Ved Arrestsagen skal det afgjøres, om Arresten er lovlig, forudsat Rigtigheden af den Fordring, for hvilken den er gjort.

Som en Følge heraf kunne Indsigelser vedkommende Fordringens Rigtighed ikke fremføres under Arrestsagen, medmindre denne forhandles i Forbindelse med Hovedsagen, hvorimod alle andre Indsigelser vedkommende Arrestens Lovlighed kunne fremsættes og påkjendes under Arrestsagen, uden Hensyn til, om de tilforn have været undergivne Fogdens Afgjørelse.

§ 597.

Forsømmer Arrestrekvirenten de ham ifølge det Foregående påhvilende Forpligtelser til inden den i § 594 ommeldte Frist at anlægge Arrestsagen eller at anlægge Sag i Anledning af Fordringen, eller afvises eller ophæves nogen af disse Sager, bortfalder Arresten, dog uden at han af denne Grund er udelukket fra igsen at gjøre Arrest for den samme Fordring,

Når den i Anledning af Fordringen anlagte Sag hæves af den i § 386 2det Stykke angivne Grund, bortfalder Arresten dog ikke, forsåvidt Rekvirenten inden en Uge efter Sagens Ophævelse anlægger ny Sag i Anledning af Fordringen.

§ 598.

Fogdens Nægtelse af Arrest er Gjenstand for Besværing efter Reglerne i foregående Afsnits første Hovedafdeling.

§ 599.

Klager fra den Arresteredes Side, sigtende til at bevirke Ophævelsen af den foretagne Arrest som ulovligt gjort, kunne overfor Arrestrekvirenten alene fremføres henholdsvis under

Arrestsagen eller den i Anledning af Fordringen anlagte Retssag.

§ 600.

Vil Nogen drage Fogden til personligt Ansvar i Anledning af hans Embedsforhold med Hensyn til Arrestens Foretagelse eller Nægtelse, må dette ske ved Påanke.

§ 601.

En pålagt Arrest kan i det Hele eller for en Del ophæves ak Fogden, når dette støttes på Omstændigheder, som ere indtrufne efter Arrestens Foretagelse.

Forinden Arresten ophæves, skal Fogden give Arrestrekvirenten Lejlighed til at ytre sig, medmindre Grunden til Ophævelsen er Udeblivelse med de anordnede Underholdnings- og Varetægtspenge,

Imod Fogdens Kjendelse kan der, hvad enten den går ud på at ophæve Arresten eller nægte dens Ophævelse, iværksættes Påanke eller Besværing i Overensstemmelse med Reglerne om Retsmidler imod de til Dommes Fuldbyrdelse sigtende Fogedforretninger, jfr. navnlig § 549 ff.

Fogdens Ophævelsesdekret kan ikke hindres fra at træde i Virksomhed ved Anvendelse af Retsmidler.

§ 602.

Befindes en Arrest i det Hele ulovlig enten fordi den Fordring, for hvilken den er iværksat, ikke ved endelig Dom befindes grundet hverken i det Hele eller for en Del, eller fordi Arresten selv, afset fra Fordringens Rigtighed, lider af Mangler, fom medføre dens Ugyldighed og som kunde have været undgåede af Arrestrekvirenten ved fornøden Agtpågivenheds Anvendelse, er Arrestrekvirenten pligtig at yde den Arresterede Erstatning for ham ved Arresten forårsaget Tab, Kreditspilde og Tort. Befindes Arresten ulovlig for en Del, er Arreftrekvirenten pligtig at erstatte den Ar resterede det særlige Tab og den særlige Kredit« spilde, som måtte være en Følge af, at der er bleven givet Arresten en for stor Udstrækning.

Bortfalder eller ophæves en gjort Arrest på Grund af efterfølgende Omstændigheder,

tillægges der den Arresterede Erstatning for ham ved Arresten forårsaget Tab, Kreditspilde og Tort, når det må antages, at Arresten, om den var bleven behørig forfulgt og holdt ved Magt, vilde have medført sådant Ansvar.

§ 603.

Arresten kan ophæves fåvel ved Dommen i Arrestsagen som ved Dommen i Hovedsagen, når den enten i og for sig eller på Grund af det med Hensyn til Hovedsagen antagne Resultat må anfees for ulovlig gjort.

Arresten bortfalder først, når Exekutionsfristen for den Dom, hvorved den kjendes ugyldig, er udløbet, nden at Påanke er iværksat.

§ 604.

Den Arresterede kan gjøre sit Krav på Erstatning i Anledning af Arresten gjældende mod Arrestrekvirenten efter Omstændighederne enten som Modkrav under Arrestsagen eller som selvstændigt Søgsmål i første Instants, hvilket sidste dog først kan anlægges, når Arresten enten ved endelig Dom er kjendt ugyldig, eller ved Fogdens Kjendelse (§ 601) ophævet; sådant selvstændigt Søgsmål må i så Fald anlægges inden 8 Uger.

§ 605.

Ophæves Arresten af overordnet Ret, for hvilken Fogdens Nægtelse (§ 601) af at gjøre det er indbragt, kan der ved samme Dom tillægges den Arresterede den ham muligvis tilkommende Erstatning hos Arrestrekvirenten.