Tredie Afsnit.

Tredie Afsnit.

Om Retsmidlerne mod Landsretternes Handlinger.

Det er foran Side 17 ff. udviklet, hvorledes der bør gjøres en gjennemgribende Forskjel mellem Landsretterne og Underretterne i Henseende til Retsmiddelsystemet, og Lovforslaget har som en Følge heraf også i rent udvortes Henseende skilt disse Gjenstande fuldstændigt fra hinanden. Medens nærværende Kapitel handler om Retsmidlerne mod Landsretternes Domme, Kjendelfer og øvrige Embedshandlinger, fåer derimod Læren om Adgangen til at angribe Underretternes Domme ved Påanke i Betydning af ny Forhandling for en højere Ret Plads i fjerde Afsnit (§§ 354—361).

Retsmidlerne mod Landsretternes Handlinger ere 1) Påanke og Besværing, hvilke Retsmidler i det Væsentlige ere af samme Karakter, nemlig tilsigtende at undergive Landsretternes Handlinger Højesterets Prøvelse og Kritik, idet det bliver bragt under dennes

Overvejelse, om den trufne Afgjørelse, hvad enten den angår processuelle Spørgsmål eller Realitetssporgsmål, er stemmende med Lov og Ret, og 2) Andragende til den samme Ret om ny Foretagelse af Sagen, hvilket Retsmiddel er af en ganske anden Natur, da det ikke tilsigter at undergive den stedfundne Afgjørelse nogen Prøvelse eller Kritik og derfor heller ikke rettes til nogen overordnet Domstol, men kun tilsigter at skaffe Parterne Lejlighed til at bøde på Fejl og Mangler ved deres Bevisførelse og øvrige Procedure.