§ 294.

Kun Domme, hvormed Sagen endes i den pågjældende Instants, ere Gjenstand for Påanke.

Dommens Bestemmelse med Hensyn til Procesomkostninger kan ikke påankes uden i Forbindelse med Hovedsagen, jfr. dog § 135.

Kjendelser, der afsiges, eller Bestemmelser, der tages under Behandlingen, kunne udenfor de Tilfælde, hvor Besværing finder Anvendelse, ikke særskilt påankes af Sagens Parter.

Påkjendes enkelte Stridsspørgsmål i Henhold til §§ 272 og 273 særskilt forinden Sagen i det Hele, kunne disse Afgjørelser først påankes i Forbindelse med Slutningsdommen, af hvilken de ere at anse som Bestanddele.

§ 295.

I Forbindelse med den endelige Dom kunne de samme forudgåede Kjendelser og Beslutninger af Retten påankes.

En Kjendelses eller Beslutnings Forandring ved Påanke medfører Ugyldigheden af de Dele af Sagens Behandling, som afhænge af eller bero på den.

§ 296.

Den Part, som vil benytte Påanke, kan ikke samtidigt hermed andrage på ny Foretagelse af Sagen, hvorimod Sådant står ham åbent, når har ikke ved Påanken har kunnet opnå sin Hensigt. Den, der andrager på ny Foretagelse af Sagen, ansees for at have givet Afkald på Påanke af den afsagte Dom, undtagen i det Tilfælde, at ny Foretagelse nægtes, fordi Retten antager, at Partens Øjemed kan opnåes ved Påanke(§ 328). andrager den anden Part på ny Foretagelse af Sagen, blive Forhandlingerne om dette sidste Retsmiddels Tilstedelse at udsætte, indtil Påanken er bragt tilende.

§ 297.

Krænkelse af Rettergangsreglerne afgiver Grund til Påanke, medmindre denne Lov anviser Parterne at benytte Besværing som Retsmiddel eller ganske udelukke Påanke.

Som Tilfælde, i hvilke Påanke på Grund af Rettergangsreglernes Krænkelse kan finde Sted, fremhæves særligt:

a) At Retten ikke har været lovligen bebeklædt.

b) At Retten har været inkompetent, eller at Retten har afvist Sagen, skjønt den var kompetent.

c) At Retten er gået udenfor Grænserne for Domstolenes Virkekreds i Forhold til de andre Statsmyndigheder. d) At Sagen er anlagt eller fremmet på urigtig Måde, navnlig at Parterne ikke have fået de lovbestemte Forkyndelser og Meddelelser eller de fornødne Frister for at kunne varetage deres Tarv.

e) At Retten har fejlet i sine Afgjørelser med Hensyn til Beviset ifølge 2det Afsnits Kapitel II eller med Hensyn til de enkelte Bevisers Førelse.

f) At Retten i sin Påkjendelse ikke har holdt sig indenfor Parternes Påstande eller øvrige Procedure, eller at Retten har forsømt at påkjende Noget, der burde havde været påkjendt.

g) At Domme eller Kjendelser ikke i Overensstemmelse med §§ 267 og 268 ere forsynede med de fornødne Angivelser af Fakta eller af Domsgrunde.

h) At Domsslutningen er behæftet med væsentlige Mangler, som i det Hele eller for en Del udelukke Parten fra den tilsigtede Retsnydelse.

i) At Parterne ikke have havt den til at råde over Processen fornødne Myndighed.

§ 298.

Finder Højesteret, at en Krænkelse af Rettergangsreglerne har fundet Sted, kan den tilintetgjøre enten hele den stedfundne Behandling eller de Dele af den, som stå i Forbindelse med eller hvile på den begåede Fejl.

Hjemvises Sagen tillige til ny Behandling, bliver derhos at bestemme, fra hvilket Punkt denne skal tage sin Begyndelse; dog bliver herved at iagttage, at Hjemvisning på Grund af Fejl ved Hovedforhandlingen må medføre den hele Hovedforhandlings fuldstændige Gjentagelse.

§ 299.

I Henseende til Sagens Realitet, kan Påanke til Højesteret til Underkjendelse og Forandring af Landsrettens Dom finde Sted, når Landsretten har fejlet i Opfattelsen af den materielle Ret eller dens Anvendelse på det føreliggende Tilfælde eller i Henseende til den retlige Vurdering og Opfattelse af de i Dommen som beviste antagne Kjendsgjerninger

eller af Sagsfremstillingerne eller de fremlagte Dokumenter i og for sig betragtede. Derimod kan Højesteret ikke underkjende Landsrettens Bedømmelse af Resultatet af en Bevisførelse ved Vidner, Syn og skjøn eller Parternes personlige Afhørelse, hvad enten dette Resultat støttes på de nævnte Bevismidler alene eller på disse i Forbindelse med fremlagte Dokumenter.

Hvor Højesteret forandrer Landsrettens Dom, kan dermed forbindes Hjemsvisning til ny Behandling af Sagen ved Landsretten i det Omfang og på den Måde, som Højesteret anser for nødvendig.

§ 300.

Til Grundlag for Højesterets Påkjendelse af Sagen tjener Landsrettens Dom i Forbindelse med de under Sagen afsagte Kjendelser, Sagsfremstillingerne, de som Bevis producerede Dokumenter samt en Udskrift af det, som under Forhandlingerne er tilført Retsprotokollen (§§ 83, 84, 85).

§ 301.

Alle Domme, Kjendelser og andre Beslutninger af Landsretterne kunne, forsåvidt denne Lov ikke bestemmer anderledes, påankes til Højesteret.

Når Vidners, Synsmænds eller Parters Afhørelse i Henhold til Bestemmelserne i §§ 96 og 181, jfr. §§ 203 og 232, foregå for en Underret, betragtes dennes Kjendelser eller Beslutninger i Henseende til Påanken, som om de vare udgåede fra en Landsret.

§ 302.

Påanke må iværksættes inden 4 Uger fra Dommens Afsigelse at regne, medmindre Retten i Henhold til denne Lov særlig fastsætter en anden Frist, jfr. § 336.

§ 303.

Dog kan Påanke undtagelsesvis tilstedes indtil 1 År efter den endelige Doms Afsigelse, når der oplyses Omstændigheder, som tilstrækkelig undskylde, at den i foregående Paragraf omhandlede Ankefrist er gået ubenyttet hen.

§ 304.

Den Part, som i Henhold til foregående Paragraf vil påanke en Dom efter Udløbet af den i § 302 fastsatte Tid, har at indgive et skriftligt Andragende herom til Højesterets Formand, hvri han må anføre de Omstændigheder, som formentlig berettige ham til Sagens Påanke. Højesterets Formand har derefter i Forening med to Medlemmer af Retten at afgjøre, om Påanke kan tilstedes. Modparten kan opfordres til at erklære sig over Andragendet, ligesom den Part, der vil påanke, på Opfordring af Højesterets Formand, har at tilvejebringe de fornødne Beviser. Såvidt muligt stal i sådant Tilfælde Beviset føres ved Dokumenter. Er Vidneførsel uundgåelig, foregår denne ikke ved Højesteret, men Vidnerne føres ved Underretten på del Sted, hvor de bo eller opholde sig, i de Former og på den Måde, som når Vidner afhøres førend Hovedforhandlingen, og Udskrift af det Stedfundne fremlægges i Overensstemmelse med Reglerne i § 224. Tilstedes Påanken, erholder vedkommende Part en Udfærdigelse herom, der må meddeles Modparten i Forbindelse med den i § 306 omhandlede Underretning om Påanken.

§ 305.

Pånke er udelukket:

a) Når Ankefristen er udløbet, og Sagens Fremme ikke tilstedes i Henhold til foregående Paragraf.

b) Når Parten udtrykkeligt eller stiltiende har givet Afkald på Påanke, Sådant Afkald på Påanke kan ikke gyldigen gives, førend efterat den Retsafgjørelse, om hvis Påanke der er Tale, er truffen.

§ 306.

Påanke iværksættes derved, at Parten på den i §§ 108—119 foreskrevne Måde meddeler Modparten en skriftlig Underretning om, at han agter at påanke, i Forbindelse med en summarisk Angivelse af Ankens Gjenstand og Hensigt. Enhver af Parterne kan iværkjætte selvstændig Påanke under Iagttagelse af de

almindelige Regler herom. Sker Påanke fra begge Sider, blive de tvende Anker i Reglen at forene til samtidig Forhandling (§ 102 1ste

Stykke).

§ 307.

Senest 4 Uger, efterat den i § 306 omtalte Underretning er givet, skal den ankende Part, dersom han ikke vil ansees for at have frafaldet Påanke, meddele Modparten sit Ankeskrift.

Ankeskriftet skal indeholde:

a) En fuldstændig og tydelig Angivelse af Ankegrundene og den eller de Påstande, som agtes nedlagte.

b) Angivelse af den Sagførers Navn, som måtte være antaget, eller, dersom Sagfører ikke agtes benyttet, af en i Kjøbenhavu boende Mand, hvem alle processuelle Meddelelser på Partens Vegne kunne gjøres.

c) En på Højesterets Skriverkontor given Påtegning, hvorved en Tid bestemmes til Sagens Foretagelse i Højesteret; dog bliver herved at iagttage, at der skal lades pågjældende Part en Varselsfrist af mindst 8 Uger.

§ 308.

Inden Halvdelen af den i Ankeskriftet indeholdte Varselsfrist er udløbet, skal den Ankendes Modpart tilstille denne en Meddelelse om, hvilken Sagfører han har antaget, eller, dersom Sagfører ikke agtes benyttet, en Opgivelse af en i Kjøbenhavn boende Mand, hvem alle processuelle Meddelelser på Partens Vegne kunne gjøres.

Vil Modparten, som ikke har anstillet selvstændig Påanke, kontrapåanke, har han derhos inden fornævnte Frist at overgive den Ankende et Tilsvarsskrift, som indeholder Underretning om Kontrånkens Gjenstand og Hensigt, derunder den eller de Påstande, som agtes nedlagte, i Lighed med, hvad der i § 307 Litr. a er bestemt.

§ 309.

Når Påanke finder Sted, erholder den

Ankendes Modpart herved Ret til at kontrapåanke Dommen i sin Interesse, selv om han ellers ifølge de almindelige Regler vilde være udelukket fra at anstille selvstændig Påanke.

Kontrapåanke iværksættes ved Påstandens Optagelse i Tilsvarsskriftet (§ 308 sidste Stykke.)

§ 310.

At den Ankende efter Tilsvarsskriftets Overleverelse hæver Sagen, har ingen Indflydelse på Kontrapåanken, men Sagen kan fremmes videre til dens Afgjørelse.

Findes Påanken ulovskikket, således at Afvisning enten på Embeds Vegne eller efter Påstand finder Sted, bortfalder hermed også Kontrapåanken.

§ 311.

Afvises en Sag fra Højesteret, skal det, uanset at Ankefristen imidlertid måtte være udløben, stå Parten frit for at indanke Sagen påny, når nyt Ankeskrift tilstilles Modparten inden 14 Dage fra Afvisningsdommens Afsigelse. Denne Ret kan kun benyttes een Gang.

Dog gjælder det Anførte selvfølgelig ikke, når Afvisningsgrunden var Ankefristens Overskridelse.

Når Sagen i Henhold til denne Paragraf påny antages til Påkjendelse, træder Netten til at kontrapåanke i Live igjen.

§ 312.

Fra den Tid, som bestemmes i den Ankeskriftet givne Påtegning, må Parterne være rede til at fremstille sig, når Sagen efter sin Tur falder til Foretagelse. Ankeskriftet og Tilsvarsskriftet, hvor Kontrapåanke finder Sted, overgives da til Retten, som fastsætter en Tid til den mundtlige Forhandling, forsåvidt Højesteret ikke ifølge Sagens Beskaffenhed, efter Opfordring fra Parternes Side eller uden sådan, finder Anledning til at bestemme, at

den skal behandles skriftligt. Bestemmelse herom kan tages af Højesterets Formand i Forening med 2 af Rettens Medlemmer.

§ 313.

I det til den mundtlige Forhandling bestemte Retsmøde fremsætter enhver Ankende sine Påstande og begrunder dem, under Henvisning til og Oplæsning af Landsrettens Dom og Kjendelser samt øvrige Dokumenter, der kunne komme i Betragtning, hvorefter Modparten imødegår disse og iøvrigt svarer på Anken samt begrunder sin Kontrånke, hvis en sådan er fremført.

Under den mundtlige Forhandling have Parterne Ret til hver at erholde Ordet een Gang. Om yderligere Ordvexling kan tillades, beror på Formandens Bestemmelse, ligesom denne i det Hele leder Forhandlingerne i Overensstemmelse med Reglen i § 93.

§ 314.

Parterne kunne ikke for Højesteret fremkomme med faktiske Anbringender, der ligge udenfor hvad der er fremført for Landsretten.

De i Anke- og Tilsvarsskrifterne fremsatte Påstande kunne ved den mundtlige Forhandling vel nærmere forklares og tydeliggjøres, men i Neglen ikke forandres, og ligeledes kunne kun de i de nævnte Skrifter optagne Anke- eller Kontrapåankegrunde påberåbes til Påstandenes Begrundelse.

Dog kan Højesteret, når særegne Grunde tale derfor, tillade, at Påstande forandres, såvelsom, at nye Anke- eller Kontrånkegrunde påberåbes. Findes det, at Modparten af Hensyn hertil behøver Tid til sit Forsvar eller sit Angreb, kan Højesteret udsætte Tagens videre Forhandling.

§ 315.

Forinden Forhandling angående Påankens Gjenstand begynder, undersøger Højesteret på Embeds Vegne, om Påankens Fremme kan

tilstedes, samt om den er iværksat i rette Form og i rette Tid.

Rejses der af Modparten Spørgsmål om Sagens Afvisning fra Højesteret, afgjøres dette ligeledes, førend Sagen selv forhandles.

Der gives Parterne Lejlighed til at ytre sig om Afvisningsspørgsmålet.

§ 316.

Højesteret påkjender ikkun Landsrettens Dom, såvidt påanket er. Iøvrigt forbliver det ved den stedfundne Afgjørelse.

Når Sagens Forhandling er tilende, afsiges Dom enten strax eller dog snarest muligt. Ingen ny Sag må foretages, forinden Dommen i den foregående Sag er vedtaget.

z 317.

I Domsafsigelsen deltage mindst ni Dommere. Iøvrigt komme de om Dommens Vedtagelse m. v. for Landsretterne givne Regler til Anvendelse.

Dommen skal være forsynet med Grunde.

§ 318.

Når højesterets Dom går ud på Hjemvisning, må den heri interesserede Part henvende sig til Landsretten med skriftlig Begjæring om Sagens Foretagelse. Han har i Forbindelse hermed at forelægge en Udskrift af Højesteretsdommen for Landsrettens Formand, hvorefter denne tilsiger Modparten til Møde og erklærer Sagen for gjenoptaget. Herefter er det Parternes Sag at fremme Sagen i Overensstemmelse med de almindelige Regler.

Landsretten er forpligtet til ved Sagens Behandling og Afgjørelse at følge de af Højesteret udtalte Retsanskuelser.

§ 319.

Udebliver den Ankende ved Højesteret i det i § 312 ommeldte Møde eller ved den mundtlige Forhandling, ansees han for at frafalde Sagens Påanke. Retten hæner Sagen og tilkjender den mødende Modpart efter herom

nedlagt Påstand Kost og Tæring, hvis han i rette Tid har afgivet dcn i § 308 omhandlede Meddelelse.

Udebliver Modparten, kan den Ankende fra sin Side fremme Sagen på sædvanlig Måde. Dom afsiges på Grundlag af Landsrettens Dom og samtlige de fremlagte Dokumenter. Har den Ankendes Modpart anstillet Kontrapåanke, bortfalder den.

Undladelse af i rette Tid at tilstille Modparten den i § 308 omhandlede Meddelelse eller i Tilfælde af Kontrapåanke Tilsvarsskrift, agtes lige med Udeblivelse. Dog kan Højesteret, når Omstændighederne tale derfor, tillade Tilsvarsskriftets senere Overlevering, når den Ankendes Modpart i det i § 312 omhandlede Møde fremsætter Begjæring derom og meddeler de fornødne Oplysninger. Retten bestemmer da de fornødne Frister og Udsættelser.