§ 76.

Alle Retsmøder ere offentlige; dog kan Retten ifølge Andragende fra nogen af Parterne eller på Embedsvegne bestemme, at Dørene skulle lukkes og Tilhørerne fjernes, når Sagens offentlige Forhandling kunde vække Forargelse eller medføre en Forstyrrelse af den offentlige Orden; i sådanne Tilfælde kan enhver af Parterne fordre, at der tilstedes tre af ham opgivne Personer Adgang, ligesom Rettens Formand kan tillade enkelte Andre at overvære Forhandlingerne. Domme afsiges altid i offentligt Møde.

§ 77.

Rettens Bestemmelse, at Dørene skulle lukkes, sker ved upåankelig Kjendelse, efterat Parterne have havt Lejlighed til at udtale sig. Kjendeljen afsiges offentligt.

Bestemmelse om, at Dørene skulle lukkes, kan træffes såvel ved Forhandlingens Begyndelse som i Løbet af denne; den kan strax eller senere indskrænkes til en Del af Forhandlingerne.

§ 78.

Retsmøder afholdes ikke om Søn- og Helligdage, undtagen i påtrængende Tilfælde og selv da ikke i Tiden fra Kl. 9 Formiddag til 4 Eftermiddag.

Rettens Formand afgjør uden Påanke, om Tilfældet er påtrængende.

§ 79.

Af Retsskriveren føres en Tagliste, på hvilken Sagerne optages i den Orden, hvori de indkomme.

For hver enkelt Retsdag affattes af Rettens Formand med Redskriverens Bistand en Retsliste, på hvilken optages de Sager, som i Henhold til stedfundne Berammelser eller Udsættelser skulle komme for.

Retslisten indføres strax i en Protokol, i hvilken samtlige Retslister efterhånden samles, og den bekjendtgjøres ved Opslag i Retslokalet mindst 3 Dage forud for Retsdagen, Når dertil er Anledning (jfr. nedenfor og § 172), kan der dog indtil Aftenen forinden denne gjøres Forandring i eller Tillæg til Retslisten.

Rettens Formand afgjør, i hvilken Orden de Sager, der ere ansatte til Forhandling på samme Retsdag, skulle foretages. Sager, som ikke nå at komme til Forhandling, overgå uden videre på Retslisten for næste Retsdag, medmindre Formanden bestemmer anderledes.

Rettens Formand er bemyndiget til at udslette en Sag af Retslisten og overføre den på Retslisten for en af de påfølgende Retsdage, dog at Udfættelsen ikke overskrider en Uge, når der er Grund til at antage, at Sagen enten af Hensyn til Rettens Forretninger, Dommerpersonalet eller andre Årsager, såsom Forhindringer for Sagførere, Parter, Vidner, Synsmænd eller desl., ikke vil kunne forhandles på den oprindelig fastsatte Tid. Oplysninger i denne Henseende kunne bande mundtligt og skriftligt meddeles Rettens Formand, såvel under Retsmøder som udenfor disse.

Når en Sag ifølge denne Paragraf overføres på Retslisten for en følgende Retsdag, lader Rettens Formand, for at forebygge forgjæves Møder, alle Vedkommende så hurtigt som muligt underrette derom.

§ 80.

Når Hensyn til Retspersonalet eller Rettens øvrige Forretninger kræver det, kan Formanden afbryde begyndte Retsmøder eller afsige eller udsætte berammede Retsmøder, hvorom da Underretning snarest muligt bliver at give alle Vedkommende.

Når et Retsmøde ophører til fastsat Klokkeslet eller ifølge Rettens Bestemmelse, fortsættes afbrudte Forhandlinger i det næste påfølgende Retsmøde, medmindre Rettens Formand bestemmer anderledes. Afsiges eller udsættes et berammet Retsmøde, overgå Sagerne til det næste Retsmøde, der holdes, medmindre særlig Bestemmelse træffes om en anden Tid til deres Foretagelse.

§ 81.

Rettens Formand våger over, at Forhandlingerne foregå med den tilbørlige Orden og Værdighed. Han er til den Ende berettiget til at afbryde og tilrettevise Parterne, Vidnerne eller Andre, når de tillade sig upassende Udladelser eller utilbørlige personlige Angreb, eller når de gå udenfor Sagen i deres Bevisførelse, Udvikling eller Beretning.

Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig Adfærd forstyrre Forhandlingerne eller tilsidesætte den Agtelse, som skyldes Retten, kunne udvises af Retslokalet. Bliver det i Henhold hertil nødvendigt at fjerne nogen af Parterne, kan Retten enten udsætte Sagen eller efter Modpartens Andragende bestemme, at den bortviste Part skal ansees som udebleven.

For Fornærmelser mod Retten eller nogen af de i samme Mødende, Ulydighed imod Formandens Påmindelser og Befalinger eller Uordener af mere strafværdig Natur end de ovenanførte, kan Retten ved en Kjendelse, der afsiges strax, pålægge Straf af Bøder indtil 40 Kr. eller simpelt Fængsel indtil 8 Dage. Sådan Kjendelse er upåankelig, og Retten kan, hvor den lyder på Fængselsstraf, bestemme, at den øjeblikkelig skal fuldbyrdes.

De Ordensstraffe, som pålægges i Henhold til denne Paragraf, medføre ingen Indskrænkning i Adgangen til at drage den Skylvige til Ansvar efter Straffelovens almindelige

Bestemmelser, hvor disse iøvrigt ere anvendelige.

Politiet er forpligtet til uvægerlig og øjeblikkelig at yde Retten Bistand til Udførelsen af denne Paragrafs Forskrifter.

§ 82.

De Forretninger, som ifølge denne Lov påhvile Formanden i Kollegialretterne, udføres ved de Retter, som beklædes af en Enkeltdommer, af denne.

§ 83.

Angående alle Retshandlinger optages Beretning i Retsbogen.

I Retsbogen indføres først Angivelse af:

1) Tiden og Stedet for Retsmødet.

2) De Personers Navne, der have fungeret som Dommere og som Protokolførere.

3) Sagens Nummer og Parternes Navne (Rubrum af Sagen.)

4) De, der have givet Møde i Sagen som Parter eller på disses Vegne.

§ 84.

Retsbogen skal indeholde en kort Fremstilling af Forhandlingernes Gang i Almindelighed.

Parternes Udviklinger og Vidners og Synsmænds Forklaringer optages ved Landsretterne ikke i Retsbogen, men Protokolføreren har i en særskilt Bog til Brug for Retten og efter Formandens nærmere Anvisning at optegne det Væsentlige af Vidnernes og Synsmændenes Forklaringer, uden at dog nogen Oplæsning for eller Vedtagelse af de Pågjældende finder Sted.

Når Vidners, Synsmænds eller Parters Forklaringer afgives for en anden Ret end den, for hvilken Hovedforhandlingen foregår (§§ 96, 181, 203 og 232), blive de i deres Helhed at indføre i Retsbogen samt at oplæse til Vedtagelse af de Pågjældende, jfr § 224.

Ved Underretterne bliver det Væsentlige af Parternes Erklæringer over Sagens Sammenhæng og af Vidners og Synsmænds Forklaringer at protokollere og derefter at oplæse

til Vedtagelse, dog kun forsåvidt Sagens Gjenstand har en Værdi af over 40 Kr.

§ 85.

Fuldstændigt optages i Retsbogen:

Rettens Domme, Kjendelser og øvrige Beslutninger;

Parternes Påstande for Underretterne, samt for Landsretterne Indsigelser og Påstande vedrørende Sagens Formalitet efter § 175;

Nye Påstande og faktiske Anbringender, såvelsom Forandringer i, Tillæg til eller Opgivelser af tidligere fremsatte Påstande, Benægtelser, Indsigelser eller faktiske Anbringender, forsåvidt herom efter §168, jfr. § 169, kan blive Spørgsmål udenfor de skriftlige Sagsfremstillinger og Tillæg til samme;

De i § 194 omhandlede Indsigelser og Forlangender.

I Retsbogen gjøres fremdeles Bemærkning om Overleverelsen eller Fremlæggelsen af alle skriftlige Fremstillinger, Dokumenter, Breve, Forkyndelser, Meddelelser og andre Aktstykker, som derhos blive at forsyne med Fremlæggelsespaategning.

§ 86.

Klageskriftet, Parternes øvrige Skrifter og Sagsfremstillinger forblive i Rettens Arkiv. Dokumenter og Aktstykker, der benyttes som Bevis, tilbageleveres Parterne, naar Sagen er paadømt, imod at disse til Retten indlevere bekræftede Gjenparter. Dog fordres ikke Gjenpart af Dokumenter, der kun ere Udskrifter af Embedsprotokoller, eller af Haudelsbøger, Regnskabsbøger eller andre saadanne Dokumenter, som ere af særdeles betydeligt Omfang.

§ 87.

Retsbogen underskrives af den, der har fungeret som Formand, og af Protokolforerm.

§ 88.

Retsskriveren har at samle de enhver Sag vedkommende Dokumenter og bevare dem eller de Gjenparter, som ifølge § 86 afgives i Stedet for Originaler, der tilbageleveres.

Iøvrigt bestemmes det nærmere ved Anordning for enhver enkelt Ret, hvilke Bøger der skulle føres ved den, samt hvorledes- de skulle indrettes.

§ 89.

Parterne såvelsom enhver Anden, som deri har retlig Interesse, kan hos Retsskriveren forlange Udskrift af Retsbøgerne samt af de øvrige ved Retten beroende og til Sagen hørende Dokumenter, imod herfor at erlægge sportelmæssig Betaling.

Dersom Reteskriveren nægter at meddele en forlangt Udskrift, kan den, som har begjært en sådan, skriftlig fremsætte behørig begrundet Anke, der afleveres til Retsskriveren, som indsender denne med sin Erklæring til Retten, som derefter ved Kjendelse afgjør Spørgsmålet. Mod denne Kjendelse kan der iværksættes Besværing efter de almindelige Regler herom.