§ 57.

Den, der ikke i egen Person vil udføre sin Retssag, er i Domesager pligtig at benytte

som Fuldmægtig en til Mede for pågjældende Domstol berettiget Sagfører.

Ingen anden Fuldmægtig end en sådan stedes til at give Møde for Parten under den mundtlige Forhandling, eller til at affatte Processkrifter for ham.

Retten har på Embedsvegne at afvise Personer, der ikke ere berettigede til for den at give Møde for Andre, og at tilbagevise Processkrifter, som ere underskrevne af sådanne.

§ 58.

Dog skal det være tilladt at benytte som Fuldmægtig ved Domssagers Udførelse Personer, der ere beslægtede eller besvogrede med Parten i den op- eller nedstigende Linie eller i Sidelinien så nær som Søskendebørn, Partens Ægtefælle, Værge, Kurator, Adoptiv- eller Plejeforældre, Adoptiv- eller Plejebørn og Personer, der stå i fast Tjeneste hos Parten. Den, der foregiver at stå i et af de ovennævnte Forhold til Parten, må være rede til at føre Bevis herfor, når det af Retten eller Modparten forlanges; dog kan Retten undtagelsesvis tilstå en passende Udsættelse hertil.

§ 59.

Under Skiftebehandlinger er det tilladt at lade møde for sig også ved Andre end de i de tvende foregående Paragrafer omhandlede Personer, og det samme gjælder under Føgedforretninger for dens Vedkommende, imod hvem Retshandlingen er rettet.

§ 60.

Den, der ifølge de tvende foregående Paragrafer møder som Fuldmægtig for Parten, må være personlig myndig og uberygtet.

Når i nævnte Tilfælde den Modende, skjønt ikke Sagfører, må antages at søge Næringsvej ved at udføre Retssager for Andre, kan Retten afvise ham ved en Beslutning, der ikke er Gjenstand for Påanke.

§ 61.

Det, der i § 56 er bestemt om Rettens Myndighed til at tilbagevise Processkrifter, som

ere affattede af Parten selv, eller til at udelukke Parten selv fra den mundtlige Forhandling, skal under lige Betingelser gjælde med Hensyn til Rettergangsfuldmægtige, der ikke ere Sagførere.

§ 62.

Befuldmægtigelse til ved en Domstol at udføre en Retssag giver Fuldmægtigen Ret til at foretage alle til den Sags Udførelse hørende Proceshandlinger, derunder indbefattet at tage til Gjenmæle mod Modfordringer, såvelsom imod Interventions- og Tilstævningssøgsmål. Navnlig indeholder Befuldmægtigelsen fornoden Bemyndigelse til at afgive Tilståelser og Indrømmelser, fremsætte Benægtelser og Indsigelser, føre Beviser, forlange Udsættelser, slutte Proceduren ved at indlade Sagen eller søge den hævet, udeblive eller undlade at erklære sig m. m.

Det kommer ved Bedømmelsen af Fuldmægtigens Bemyndigelse til at handle ikke i Betragtning, om det af ham Foretagne i det givne Tilfælde er et hensigtsmæssigt Skridt i Sagen eller ikke.

§ 63.

Derimod indeholder Befuldmægtigelsen til at udføre en Retssag for en Domstol ikke Bemyndigelse til at, foretage Noget, der går ud herover. Befuldmægtigelse til at udføre en Domssag bemyndiger således ikke til at påanke Sagen for højere Ret, men derimod vel til at andrage om ny Foretagelse af Sagen ved samme Ret, ikke heller til at lade Dommen erekvere, oppebære det Tildømte eller til at foretage Arrest, Forbud eller andre Sikkerhedshandlinger. Ej heller indeholder Befuldmægtigelsen til at udføre en Domssag nogen Bemyndigelse til at forlige eller voldgive Sagen.

§ 64.

Ved andre Retshandlinger end Domssager blive Befuldmægtigelsens Virkninger at bestemme efter Retshandlingens Natur og Hensigt.

Befuldmægtigelse til at foretage Exekution

indeholder således fornøden Bemyndigelse til at modtage udlagt Gods, træffe Bestemmelser om dets Bestyrelse og Forvaring, fremme Tvangsauktionen, samtykke i Auktionskonditionerne, oppebære Auktionsprovenuet på Partens Vegne m. m., såvelsom også til at modtage frivillig erlagt Betaling eller Fyldestgørelse af det Krav, hvorfor der gjøres Exekution.

Befuldmægtigelse til at varetage en Parts Tarv ved et Skifte indeholder Bemyndigelse til at afgive alle til Skiftets Fremme fornødne Erklæringer i Partens Sted, selv om de gå ud på at opgive Rettigheder, såsom at stemme for Tvangsakkord, indrømme Henstand, samtykke i Salg underhånden m. m.

Befuldmægtigelse til at møde ved Arresteller Forbudsforretninger indeholder fornøden Bemyndigelse til at foretage alle de til Forretningens Fremme fornødne Skridt, stille og modtage Sikkerhed, lage fornøden Bestemmelse angående Bevaringen og Sikringen af Gjenstande m. v.

Den der har Befuldmægtigelse til at udføre nogen Retshandling af den i nærværende Paragraf omhandlede Beskaffenbed, ansees selvfølgelig også for tilstrækkelig bemyndiget til at opretholde den og tage til Gjenmæle, når den for samme Ret søges ophævet eller forandret.

Befuldmægtigelse til at give Møde for den, mod hvem nogen Retshandling af den i nærværende Paragraf omhandlede Art er rettet, bemyndiger til at foretage alle Skridt sigtende til at forhindre, at der tillægges Retshandlingen Fremme, eller til at opnå dens Ophævelse af samme Ret.

§ 65.

Er den, der ifølge Befuldmægtigelse møder for en Part under Retshandlinger af den i foregående Paragraf omhandlede Art, ikke Sagfører, ansees han dog ikke for bemyndiget til at udføre de Tvistigheder, som måtte blive behandlede og afgjørte under Forretningen, medmindre han særlig er befuldmægtiget også hertil.

§ 66.

Indskrænkninger i den Bemyndigelse, som

ifølge § 62, jfr. § 63, skal antages at være indeholdt i Befuldmægtigelsen til at udføre en Domssag, have i Forhold til Modparten ingen Gyldighed.

Ved de i § 64 omhandlede Retshandlinger kan Befuldmægtigelsen med Virkning overfor Modparten indskrænkes til enkelte Møder såvelsom til enkelte Retshandlinger.

§ 67.

Når en Part til Sagens Udførelse samtidig benytter flere Sagførere eller andre Procesfuldmægtige, agtes enhver især af dem for bemyndiget til at foretage alle de processuelle Handlinger, som ifølge Befuldmægtigelsens Natur ansees for indbefattede i den. Afvigende Bestemmelser af Parten ere uden Virkning i Forhold til Modparten.

§ 68.

En Rettergangsfuldmægligs Handlinger eller Undladelser ere, forsåvidt som de falde indenfor Bemyndigelsens Grænser, ligeså bindende for Parten, som om de vare foretagne af denne selv.

Dog kunne Tilståelser eller andre Erklæringer om det Faktiske i Sagen, som fremkomme i de mundtlige Forhandlinger, tilbagekaldes eller berigtiges af Parten selv, når dette sker strax og umiddelbart, efterat Partens Rettergangsfuldmægtig har talt.

§ 69.

Rettergangsfuldmægtigens Bemyndigelse til at handle for en Part ophæves i Forhold til Modparten ikke derved, at Parten er død, kommen under Konkurs eller har mistet sin Myndighed til at råde over Sagen, ej heller derved, at Parten er bleven myndig til selv at råde over Processen, men kun ved en udtrykkelig Tilkjendegivelse om Befuldmægtigelsens Ophør til Modparten eller dennes Rettergangsfuldmægtig.

§ 70.

Retten påser på Embedsvegne, at den, der møder som Rettergangsfuldmægtig for en Part, er befuldmægtiget hertil.

Dog afkræves der ikke på Embedsvegne

Sagførere Bevis for, at de ere befuldmægtigede for Parten, og når deres Befuldmægtigelse benægtes af Modparten, kunne de forlange Udsættelse for at tilvejebringe det fornødne Bevis.

Andre Rettergangsfuldmægtige end Sagførere må være i Stand til strax for Retten og Modparten at føre Bevis for Befuldmægtigelsen, da de ellers afvises.

§ 71.

Som tilstrækkeligt Bevis for Befuldmægtigelse til at møde i Rettergang, ansees en af vedkommende Part til Retsprotokollen afgiven Erklæring.

Når skriftlig Fuldmagt benyttes, må Partens Underskrift på den i Landsretssager i det Mindste være attesteret af tvende Vitterlighedsvidner.

§ 72.

Når en iøvrigt til at møde for en Part berettiget Person erklærer at ville varetage Partens Sag og forpligte sig til at tilvejebringe dennes Billigelse, og ingen Anden giver Møde for Parten, kan han af Retten stedes hertil enten mod eller uden Sikkerhedsstillelse. Den Pågjældende har da inden næste Retsmøde eller dog inden en anden af Retten bestemt Frist at tilvejebringe Partens Godkjendelse af hans Handlinger; i modsat Fald afvises han og har at tilvare Modparten de ved Retsmøderne foranledigede Omkostninger såvelsom muligt Tab ved Sagens Forhaling.

§ 73.

Når en Rettergangsfuldmægtig afvises enten på Embedsvegne eller efter Påstand, ansees pågjældende Part for udebleven fra det Retsmøde, hvori Afvisningen finder Sted, medmindre Retten i Henhold til Lovens Bestemmelser udsætter Sagen, i hvilket Tilfælde Udeblivelse først antages at finde Sted, når der ikke sker behørigt Møde for Parten i det Retsmøde, til hvilket Sagen er udsat.

§ 74.

Om end en Part iøvrigt lader sin sag udføre ved en Rettergangsfuldmægtig, er han dog ikke udelukket fra selv at ytre sig under den mundtlige Forhandling, umiddelbart efter at hans Rettergangsfuldmægtig har talt.

§ 75.

Forholdet imellem Parten selv og hans Sagfører eller anden Rettergangsfuldmægtig, såsom med Hensyn til Krav på Godtgjørelse for Udlæg og Betaling for Arbejde, med Hensyn til Berettigelsen til at tilbagekalde Fuldmagten eller til at frasige sig den m. v., bedømmes efter den hidtil gjældende Ret.