§ 154.

Gjenstand for tvungen Forligsmægling ere alle borgerlige Domssager i første Instants. Dog er Forligsprøve ej fornøden:

a) når Sagsøgte ikke har Bopæl her i Landet;

b) når Modfordringer gjøres gjældende, om endog selvstændig Dom for dem påståes;

c) når Exekutivproces anvendes, jfr, §382.

§ 155.

I Underretssager foregår Forligsmæglingen ved Retten på den Måde, som hidtil har været gjældende med Hensyn til private Politisager.

§ 156.

I Landsretssager foregår Forligsmæglingen ved Forligskommissionen under Iagttagelse af de hidtil herom gjældende Regler.

§ 157.

Selv om der ikke fremsættes Formalitetsindsigelser hentede fra Mangler ved Forligsmæglingen, har Retten ved Begyndelsen af den mundtlige Forhandling og forinden Realitetsproceduren af egen Drift at undersøge, om behørig Forligsmægling har fundet Sted. Befindes dette ikke at være Tilfældet, bliver Sagen at afvise eller efter Rettens nærmere Bestemmelse at udsætte, for at behørig Forligsmægling kan finde Sted.

Når overhovedet Forlig har været forsøgt i Anledning af Sagen, er Forligsklagens Indhold ikke til Hinder for en senere Udvidelse eller Forandring af Søgsmålsgrunde eller Påstande.

§ 158.

De lovbefalede Følger af Indstævntes Udeblivelse fra Forligsmæglingen eller af Mangel af personligt Møde ved den gjøres først gjældende ved den endelige Dom.