Kapitle II.

Kapitle II.

Om Exekutivproces.

§ 381.

Sagsøgeren kan anvende Exekutivproces:

1) I Sager, der anlægges til Indfrielse af Gjældsbreve, når Skyldneren enten i selve Gjældsbreret eller ved senere Påtegning på samme har underkastet sig den i nærværende Kapitel omhandlede hurtige Retsforfølgning;

2) I Vexelsager, hvorved forståes Sager, som anlægges mod Trassenter, Endossenter eller Acceptanter af trasserede Verler til sammes Indfrielse, såvelsom Sager, der anlægges mod Udstedere eller Endossenter af indenbys Verler til disses Indfrielse.

§ 382.

I de i nærværende Kapitel omhandlede Sager finder ingen Forligsmægling Sted, medmindre Parterne ere enige derom.

§ 383.

Under Sagen kan det ikke tillades Sagsøgte at fremsætte andre Indsigelser i Realiteten, end at han ikke ved Underskriftens Meddelelse var mægtig og myndig til således at forbinde sig, eller at Underskriften er falsk, eller at der i Dokumentets Indhold er foregået en Forfalskning, efterat Underskriften er meddelt.

I Vexclsager kan Sagsøgte endvidere fremsætte de Indvendinger, som gå ud på selve Vexlens Indretning og Indhold eller den til Vexelfordringens Vedligeholdelse fornødne Omgangsmåde.

I de i § 381 Nr. 1 nævnte Sager kan den Sagsøgte derhos, forsåvidt Søgsmålet foruden på selve Gjældsbrevet støttes på Transport eller andet udenfor Gjældsbrevet liggende Grundlag, fremsætte enhver Indsigelse herimod, ligesom han i disse Sager overhovedet kan fremkomme med enhver Indsigelse, til hvis Godtgjørelse han ikke behøver andre Bevismidler end Dokumenter, som haves tilstede.

Alle andre Indsigelser i Realiteten ere udelukkede fra under Sagen at komme i Betragtning, men det forbeholdes Sagsøgte i Anledning af slige Indsigelser, når han i sit Tilsvar har opgivet dem, at anlægge et selvstændigt Regressøgsmål mod Sagsøgeren.

Dette Regressøgsmål behandles i alle Henseender efter de almindelige Regler.

§ 384.

Imod de i § 381 Nr. 2 omhandlede Fordringer kunne Modfordringer ikke fremsættes, og imod de i § 381 Nr. 1 omhandlede kun, forsåvidt Modfordringen selv går ind under samme Bestemmelse, eller den indrømmes.

§ 385.

Sager, i hvilke Exekutivprocessen anvendes, behandles uden Hensyn til Gjenftandens Værdi ved Underretterne efter de ovenfor i

fjerde Afsnit givne Regler, hvorved dog bliver at bemærke, at Dommeren er pligtig at drage særlig Omsorg for, at Sagen fremmes med den størst mulige Hurtighed.

§ 386.

Ligesom der ikke kan gives Sagsøgte Udsættelse for at føre Bevis for andre Omskændigheder end de i § 383 omhandlede, således kan det i Reglen ikke tillades Sagsøgeren under Sagen at føre Vidner, eller lade optage Syn og Skjøn eller at fåe Modparten indkaldt til personlig Afhørelse. Dog kan Retten tillade Sagsøgeren at føre Vidner, når disse blot sigte til at bevise Dokumentets Ægthed.

Når Sagsøgeren, fordi han anser det nødvendigt i Anledning af Sagsøgtes Tilsvar at tilvejebringe Beviser, som ikke under Sagen kunne tilstedes, hæver denne, kan Retten fritage ham for i Henhold til § 88 at udrede Erstatning til Sagsøgte for havte Udgifter og Ulejlighed.

§ 387.

Sager af heromhandlede Beskaffenhed kunne i Henhold til § 354 påankes til Landsretten, Det er en Selvfølge, at Proceduren for denne ikke kan omfatte Andet, end det, som i Henhold til ovenstående Regler kunde gjøres gjældende for Underretten.