§ 606.

Ved Forbud, foretaget af Fogden, kan der gives en eller flere bestemte private Personer embedsmæssigt Pålæg om at undlade Handlinger eller Foretagender, som stride imod Forbudsrekvirentens Ret og som de Pågjæl-

dende ifølge deraf, selv uden Forbudet, vilde være uberettigede til at foretage.

Ved Forbud kan den Private hindres i selv at udføre eller lade udføre Noget såvelsom i at lade foretage sådanne Embedshandlinger, som betinges af Begjæring fra hans Side.

§ 607.

Forbud kan gjøres, uagtet det ikke for Fogden oplyses, at de Handlinger, der skulde forbydes, ere stridende med Forbudsrekvirentens Net, men denne må i så Fald stille Sikkerhed for den Skade og Ulempe, som ved Forbndet kan forårsages den Pågjældende.

Dog må Forbud end ikke imod Sikkerhedsstillelse iværksættes, når det er klart, at det er ulovligt.

§ 608.

Forbudsrekvirenten har i Reglen at oplyse, at den, mod hvem Forbudet rettes, ved Gjerning eller Ord har givet Anledning til at antage, at han vil foretage de Handlinger, som skulle forbydes. Kan fornøden Oplysning i så Henseende ikke fremskaffes for Fogden, kan det pålægges Forbudsrekvirenten at stille Sikkerhed som Betingelse for at fåe Forbud iværksat.

§ 609.

I de i de tvende føregående Paragrafer omhandlede Tilfælde bestemmer Fogden ifølge frit skjøn over samtlige Omstændigheder Sikkerhedens Art og størrelse.

§ 610.

Den, imod hvem Forbudet rettes, kan ikke afværge det eller fåe det ophævet ved Sikkerhedsstillelse.

§ 611.

Den, der modvillig overtræder et ham ved Fogden gjort Forbud, kan under en af Forbudsrekvirenten anlagt Straffesag dømmes til Straf af Bøder eller Fængsel og i Forbindelse hermed efter Omstændighederne til Erstatning.

Når Forbud ved Fogden er nedlagt

har det exekutive Politi på Forbudsrekvirentens Begjæring at yde Bistand til Forbudets Opretholdelse ved at hindre Pågjældende i at foretage Overtrædelseshandlinger, tilintetgjøre hvad der måtte være foretaget i Strid med Forbudet og deslige.

Det er iøvrigt en Selvfølge, at offentlige Myndigheder ere forpligtede til ikke at låne deres Bistand til Foretagender, mod hvilke der er gjort lovligt Forbud.

§ 612.

Enhver, der, vidende om et Forbud, yder den, mod hvem Forbudet er rettet, Bistand til de forbudne Foretagenders Udførelse, eller deltager i Overtrædelse af Forbudet, bliver erstatningspligtig overfor Forbudsrekvirenten.

§ 613.

Med Hensyn til Fremgangsmåden ved Forbudsforretningen bliver med de Lempelser, som følge af Forholdets Beskaffenhed, at forholde på samme Måde, som om Arrest er foreskrevet i det foregående Kapitel, nemlig §§ 585, 586, 587, 588, 589 og 593.

§ 614.

De i foregående Kapitel §§ 594, 595, 596, 597, 598, 599, 600, 601,602, 603, og 604 givne Regler ere med de af Forholdets Natur følgende Lempelser anvendelige på Forbud.

Istedetfor Arrestsag træder Forbudssag.

§ 615.

Forbud imod en Fordrings Udbetaling, et Skibs Afsejling eller overhovedet en Gjenstands Forflyttelse eller anden Rådighedsudøvelse over den er, når Hensigten hermed er at søge Sikkerhed for Fyldestgjørelsen af Krav af den i § 572 ommeldte Art, uden Henfyn til hvorledes Forretningen benævnes, i Eet og Alt at betragte som Arrest i den pågjældende Fordring eller Gjenstand. Som en Følge heraf blive de i forrige Kapitel om Arrest givne Regler i alle Henseender at anvende på sådanne Forretninger.