Fjerde Underafdeling.

Fjerde Underafdeling.

Om Proceduren af Tvistigheder, der opstå under Tvangsauktionen.

I denne Henseende må der i det Væsentlige gjælde de samme Regler som med Hensyn til Exekution (se herom Kapitel III). Med

Hensyn til Fogdens almindelige Kompetence under Tvangsauktionen bestemmer § 542, at de oprindelige Parter ikke kunne fremsætte sådanne Indsigelser, som vedrøre Lovligheden af Udlægsforretningen eller de forud for samme liggende Retshandlinger, en Regel, som hviler på Grundsætningen om Retsafgjørelsers forbindende Kraft for Parterne. Fogden er herefter også i de Tilfælde, i hvilke der er sket Udlæg uden foregående Dom eller Forlig, nemlig i Henhold til et thinglæft Pantebrev (§ 435 Nr. 3), udelukket fra under Auktionsforretningen at indlade sig på Spørgsmål vedrørende den Fordring, som har afgivet Grundlaget for Exekutionen, selv om pågjældende Spørgsmål ikke måtte være kommet frem under Udlægsforretningen og der have fundet sin Afgjørelse. Vil Rekvisitus, efterat der er sket Udlæg, gjøre Indsigelser af denne Beskaffenhed gjældende, må han påanke Udlæget. Med Hensyn til Indsigelser fra Trediemands Side hedder det i § 542 sidste Stykke, at han under Auktionsforretningen kan fremkomme med Indsigelser, når han mener, at Auktionens Fremme på den påståede Måde vilde komme i Strid med hans Ret. Herved tænkes der dog — som det også fremgår af Bestemmelsens Affattelse — ikke på Indsigelser fra sådanne Berettigede, som ifølge de i 3die Underafdeling givne Regler blive at inddrage under den ved Tvangsauktionen tilfigtede Opgjørelse. Disse skulle nemlig gjøre deres Indvendinger gjældende under Forretningen, medens de, der stå udenfor Opgjørelsen, have Valget mellem at gjøre deres Ret gjældende indsigelsesvis for Fogden eller gjennem Søgsmål ved Retten i første Instants. Med Hensyn til Proceduren under en Auktion eller under Forberedelserne til samme, Spørgsmålet om, hvad der skal optages i Auktionsprotokollen, Udsættelse og Standsning af selve Auktionen og Pådømmelsen af de opståede Tvistigheder henvise §§ 543—546 i det Væsentlige til de om Behandlingen af disse Forhold under en Exekutionsforretning givne Regler. Reglen i § 547 om Retsmidler imod Auktionsforretningen og de under denne afsagte Kjendelser svarer i Indhold ganske til den i § 494 givne Bestemmelse med Hensyn til

Exekution. Imod den sluttede Auktionsforretning kan der altså i Overensstemmelse med de nærmere Regler herom i Kapitel V finde Påanke eller Besværing til Landsretten Sted; men Kjendelser, der afsiges under Auktionen eller Forberedelserne til denne, kunne først angribes i Forbindelse med Forretningen i det Hele. Ligeledes er Bestemmelsen om Retsmiddelfristen i § 548 enslydende med Reglen i § 495, og her kan derfor henvises til, hvad ovenfor er bemærket om denne Paragraf.