§ 125.

Enhver Part har at betale de Omkostninger, som foranlediges ved processuelle Skridt, der af ham begjæres eller sættes i Bevægelse, dog med Forbehold af Ret til at fåe dem erstattede af Modparten ifølge nedenstående Regler.

Omkostningerne ved processuelle Skridt, som Retten anordner, kunne foreløbig kræves betalte enten af den Part, i hvis Interesse Retten anser det Foretagne for at være, eller af begge Parter i det af Retteu bestemte Forhold.

§ 126.

Den tabende Part er pligtig at erstatte Modparten de ham ved Retssagen påførte Udgifter, forsåvidt ikke Parten må ansees selv at have truffet en anden Overenskomst.

Udgifter, der ikke have været fornødne for Sagens forsvarlige Udførelse, erstattes ikke. Hvilke Udgifter der i det givne Tilfælde have været fornødne, afgjør Retten ifølge et frit Skjøn. Beløbet ansættes under Eet til en rund Sum, således at de virkelig fornødne Udgifter såvidt muligt erstattes fuldt ud.

Den Omstændighed, at enkelte Søgsmålsgrunde eller Indsigelser ved den endelige Dom forkastes eller enkelte Beviser ansees for ikke at oplyse Noget i Sagen, medfører ikke i og for sig, at de herpå anvendte Udgifter skulle som ikke fornødne udelukkes fra Erstatning.

§ 127.

For tabende agtes den Part, som efter Processens Anhængiggsørelse hæver Sagen, af-

ftår fra sin Fordring eller anerkjender Modpartens Fordring.

Dette gjælder dog ikke, forsåvidt Sagsøgte lovlig har tilbudt Sagsøgeren, hvad der kan tilkomme denne, men Sagsøgeren bør da erstatte Sagsøgte Udgifterne ved den derefter faldende Del af Processen.

§ 128.

Når Sagen i det Hele afvises, betragtes den med Hensyn til Procesomkostninger som tabt af Sagsøgeren.

§ 129.

Procesfæller hæfte solidarisk for Procesomkostningerne. Dog kan Retten, når Omstændighederne tale derfor, pålægge en enkelt eller enkelte af dem at udrede visse Dele af Omkostningerne.

§ 130.

Forsåvidt en Sags Udfald er gjort afhængig af den ene Parts Ed, bliver den også i Henseende til Procesomkostningerne at betragte som vunden eller tabt af ham, eftersom Eden aflægges eller ikke.

Dog kan Retten, når en Part har tilvejebragt en sådan Sandsynlighed for et af ham fremsat Anbringendes Rigttghed, at det på Grund heraf ved Dommen pålægges Modparten edelig at fragå det, fritage den Bevispligtige for at erstatte Modparten Procesomkostningerne, uanset at denne måtte aflægge Eden.

§ 131.

Når hver især af Parterne for en Del taber og for en Del vinder Sagen, blive Processens Omkostninger at ophæve eller at dele i det af Retten bestemte Forhold.

Dog kan Retten pålægge en Part at erstatte Modparten Processens Omkostninger, når dennes Påstand kun i en mindre betydelig Grad har overskredet det Tilkjendte og ingen særskilte Omkostninger ere foranledigede ved Overskridelsen.

§ 132.

Den Part, som ved Anvendelse af Rets-

midlerne (Påanke, Besværing eller ny Foretagelse af Sagen) ikke opnår nogen Forandring af Dommen eller Kjendelsen, ansees forsåvidt som tabende og har derfor at erstatte Modparten de ved Retsmidlets Brug forårsagede Omkostninger.

§ 133.

Opnåes der ved Anvendelsen af Retsmidlerne (Påanke, Besværing eller ny Foretagelse af Sagen) en Forandring i den faldne Dom eller Kjendelse, bliver der med Hensyn til Omkostningerne ved Retsmidlets Gjennemførelse såvelsom med Hensyn til Omkostningerne ved Sagens tidligere Behandling, forsåvidt herom skal træffes Afgjørelse, i Reglen at forholde efter de i §§ 126 og 131 givne Regler og Omkostningerne enten at pålægge Modparten eller at ophæve eller dele, dog at Retten på Grund af særlige Omstændigheder skal være berettiget til at bestemme anderledes.

Når Hovedsagens Behandling som en Følge ar den i Anledning af Retsmidlet trufne Afgjørelse skal fortsættes, kan Afgjørelsen af Spørgsmålet om Omkostningerne såvel ved Retsmidlets Anvendelse som ved Sagens tidligere Behandling opsættes til den endelige Dom.

§ 134.

Den Part, som ved tilregnelig Fejl eller Forsømmelse har foranlediget spildte Møder, ufornødne Udsættelser, unyttig Bevisførelse eller andre overflødige og hensigtsløse processuelle Skridt, er, selv om han iøvrigt vinder Sagen, pligtig at erstatte Modparten de ham derved forårsagede Udgifter.

§ 135.

Angående Omkostningerne ved enkelte Proceshandlinger eller Procesafsnit kan der strax træffes Afgjørelse af Retten, når sådan Afgjørelse, såsom i de i foregående Paragraf omhandlede Tilfælde, er uafhængig af Hovedsagens Udfald; sådan særskilt Afgjørelse lan gjøres til Gjenstand for Besværing til højere Ret. Er særskilt Afgjørelse ikke tilforn truffet, gives der i den endelige Dom de fornødne

Bestemmelser om sådanne enkelte Proceshandlinger og Procesafsnit.

§ 136.

Sagførere og andre Rettergangsfuldmægtige kunne ifølge pågjældende Parts Påstand under Hovedsagen dømmes til at bære de Omkostninger, som de ved pligtstridig Opførsel have forårsaget. Den, der nedlægger sådan Påstand, skal drage Omsorg for, at der gives Sagføreren eller Rettergangsfuldmægtigen fornøden Lejlighed til at udtale sig om den.

§ 137.

Bestemmelsen i foregående Paragraf er også anvendelig på Dommere i underordnede Instantser, når Hovedsagen indbringes for højere Ret, dog således at den Dommer, over hvem Påstanden agtes nedlagt, skal underrettet herom, samtidigt med at Ankeskriftet tilstilles Modparten. Dommeren er da berettiget til at give Møde for den bøjere Ret og fremføre sit Forsvar. I Tilfælde af Besværing er det tilstrækkeligt,, at Påstanden over Dommeren optages i Besværingsskriftet eller i den Tilførsel i Retsbogen, der træder i Stedet for dette (§ 321).'

§ 138.

En Udlænding er, når han optræder som Sagsøger og der af Sagsøgte fremsættes Forlangende derom i det i § 163 nævnte Retsmøde, pligtig til inden en af Retten bestemt Frist at stille en efter dens Skjøn passende Sikkerhed for de Procesomkostninger, som det kan blive pålagt ham at tilsvare Sagsøgte. Over Rettens Afgjørelse i denne Henseende kan der finde Besværing Sted.