Kapitle III.

Kapitle III.

Om skriftlig Behandling af Sager.

§ 388.

I vidtløftige Regnskabssager og andre indviklede Retssager kan Retten på ethvert Trin af Forhandlingerne anordne skriftlig Behandling af Sagen. Sådan Bestemmelse kan ikke angribes ved noget Retsmiddel.

§ 389.

Hvor skriftlig Behandling er anordnet, bortfalder det, som tidligere måtte være mundtlig forhandlet i Sagen, og der iværksættes under

Rettens Ledelse en Indlægsvexling imellem Parterne, som kan strække sig til Duplik. Retten bestemmer oe Frister, inden hvilke Indlægene skulle afgives, ligesom den og, hver Gang en Part har fremlagt Indlæg, bestemmer, om Modparten skal have Udsættelse til at svare derpå.

Indlægene fremlægges i de dertil bestemte Retsmøder, men de skulle 3 Dage forinden være Modparten meddelte, så at denne i Retsmødet kan udtale, om han vil svare yderligere.

Til Afbenyttelse ved Udarbejdelsen af deres Processkrifter kunne Parterne begjære Udlån af det Fremlagte; vil en af Parterne ikke tilstede, at Dokumenter udlånes Modparten i Original, må han lade medfølge Gjenparter, som da blive at bekræfte på Rettens Justitskontor, hvor der derhos bør gives Adgang til at undersøge Originalerne.

§ 390.

Når den i foregående Paragraf omhandlede Indlægsvexling er tilendebragt, optages Sagen, og endelig Dom afsiges, dersom den af Retten findes moden hertil.

Fremgår det af den stedfundne skriftlige Procedure, at der mangler Bevis for Omstændigheder, som ville være af Betydning for Sagens Afgjørelse, har Retten ved Kjendelse at bestemme, hvilke disse Omstændigheder ere, uden Hensyn til, om der af Parterne er fremsat Begjæring om at stedes til Bevisførelse for dem eller ikke. Retten bestemmer i Forbindelse hermed et Møde til Bevisførelsens Forberedelse.

§ 391.

I det i Slutningen af foregående Paragraf omhandlede Møde have Parterne under Iagttagelse af Reglerne i § 180 at opgive, hvilke Beviser de ville føre, ligesom Retten derefter har at træffe de i § 181 omhandlede Bestemmelser med Hensyn til Bevisets Førelse. Retten har som en Følge heraf at afgjøre, om Vidner, Synsmænd og Parter skulle møde for at afhøres under den mundtlige Forhandling, eller om deres Afhørelse skal foregå ved Under-

retten, jfr. § 181 Litr, b og c samt §§96, 203 og 232.

De i denne Paragraf omtalte Forhandlinger forgå mundtlig ligesom efter Hovedreglerne om Sagers Behandling ved Landsretten.

§ 392.

Bevisførelsen for de omtvistede faktiske Punkter foregår i et til Slutningsforhandlingen berammet Møde mundtligt i Overensstemmelse med de almindelige Regler eller ved Oplæsning af vedkommende Forklaringer, når Beviset er ført ved Underretten, jfr. § 224 o. fl.

Parterne have strax mundtlig at fremsætte de yderligere Bemærkninger, som de ville knytte til deres tidligere skriftlige Udviklinger; dog kan Retten, når Beviserne i Sagen have været optagne ved Underretten og altså foreligge skriftligt, tillade Parterne inden bestemte Frister at fremlægge et skriftligt Indlæg fra hver Side i Stedet for den mundtlige Slutningsforhandling.

§ 393.

Med de af det Foregående følgende Lempelser komme iøvrigt denne Lovs almindelige Regler og Grundsætninger for Proceduren til Anvendelse, også når skriftlig Behandling finder Sted.

§ 394.

Dom afsiges på Grundlag af de skriftlige Indlæg i Forbindelse med den mundtlige Bevisførelse og de hertii sig knyttende Slutningsforedrag, eller de skriftlige Beviser og Slutningsindlæg, hvor sådanne benyttes. Påstande, Søgsmålsgrunde, Indsigelser såvelsom overhovedet faktiske Anbringender kunne ikkun komme i Betragtning, forsåvidt de enten indeholdes i de skriftlige Indlæg eller ere optagne i Protokollen ifølge Parternes Begjæring eller Rettens Anordning.

§ 395.

Udebliver nogen af Parterne i et Retsmøde, forinden Sagen er optaget i Henhold

til § 390, bliver Sagen efter den mødende

Parts Begjæring at optage til Påkjendelse på Grundlag af alle de imellem Parterne indtil da vexlede Processkrifter og Dokumenter.

Såvel med Hensyn til Udeblivelse i det til Bevisførelsens Forberedelse bestemte Retsmøde og under Slutningsforhandlingen som iøvrigt forholdes efter de almindelige Regler om Udeblivelse.

§ 396.

Dommens Afsigelse foregår efter de almindelige Regler, Dog kan Rettens Formand, når Omstændighederne tale derfor, anordne, at skriftlig Stemmegivning skal finde Sted.

§ 397.

Med Hensyn til Påanke forholdes der efter de almindelige Negler, kun med den Forandring, at Dommen afsiges på Grundlag af de vexlede Indlæg samt de gjorte Protokoltilførsler. Derimod kan Påanken ikke dreje sig om de i § 299 1ste Stykke sidste Punktum omhandlede Omstændigheder.

§ 398.

Ved Højesteret kan skriftlig Behandling undtagelsesvis anordnes, når Sagens Beskaffenhed med Nødvendighed kræver det (§ 312).

Sagen forhandles i så Fald ved skriftlige Indlæg, ikke mere end to fra hver Side, som vexles mellem Parterne og afgives til Retten i Forbindelse med Sagens Dokumenter inden de Frister, som Formanden i Højesteret bestemmer.