Indhold
- Proceskommissionen af 1868. Offentliggjort 1877
- Udkast
- til
- Lov om den borgerlige Retspleje.
- Juni 1877.
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Anden Hovedafdeling.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- § 17.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitle IX.
- Kapitel X.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Andet Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredje Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Tredie Afsnit.
- Kapitel I.
- b. Besværing til højesteret.
- Kapitel II.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Kapitle I.
- Kapitle II.
- Kapitle III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Kapitle I.
- Kapitel II.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Kapitel III.
- på sig.
- Kapitle IV.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel V.
- Anden Hovedafdeling.
- II.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Niende Assnit.
- I.
- II.
- Tiende Afsnit.
- Motiver
- Udkast til Lov om den borgerlige Retspleje.
- Oversigt over Indholdet af Motiverne
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Om Retsmidlerne imod Landsretternes Handlinger.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Anden Hovedafdeling.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit
- I. Mundtligheden.
- III. Om Bævisførefens Forbindelse med Forhandlingerne i Sagen.
- IV. Det frie Bevis.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitle VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Andet Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitle IV.
- Kapitle V.
- Tredie Afsnit.
- Kapitel I.
- a. Båanke til Højesteret.
- b. Besværing til Højesteret.
- Kapitle II.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjetts Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitle III.
- Kapitel IV,
- Kapitel VI.
- Kapitel VI.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Kapitel I.
- Kapitle II.
- Forste Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel V.
- Anden Hovedafdeling.
- I.
- II.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Niende Afsnit.
- I.
- II.
- Tiende Afsnit.
Alle forekomster
Femte Afsnit.
Om Fremgangsmåden ved Intervention og ved Tilstævning af Trediemand under den imellem Parterne begyndte Retssag.
§ 362.
Interventionssøgsmål anlægges og fremmes efter de om et selvstændigt Søgsmål gjældende Regler, forsåvidt ikke Bestemmelserne i de følgende Paragrafer medføre Afvigelse
herfra.
§ 363.
Intervenienten indtræder i Sagen derved, at han tilstiller hver især af de oprindelige Parter et Skrift, hvori han fremstiller Grundene til sit Gøgsmål og den Påstand, han vil nedlægge.
Dette Skrift tilligemed Gjenparter af de Dokumenter, som agtes benyttede, må meddeles de oprindelige Parter senest 5 Dage forinden det af de til Hovedsagens Behandling bestemte Retsmøder, i hvilket Intervenienten vil optræde.
§ 364.
I Retsmødet har Intervenienten at fremlægge og oplæse sit i foregående Paragraf omhandlede Skrift og give de fornødne nærmere Forklaringer om sit Søgsmål.
Påstår nogen af Parterne Intervenientsøgsmålet afvist som ikke hjemlet ved den almindelige Bestemmelse i § 43, bliver Spørgsmålet herom foreløbig at afgjøre ved Rettens Kjendelse. Afvises Intervenientsøgsmålet, kan Intervenienten iværksætte Besværing herover; i den Anledning kan han forlange Sagens videre Behandling udsat.
§ 365.
De oprindelige Parter ere berettigede til i Anledning af Intervenientsøgsmålet til Retsbogen at fremsætte yderligere eller forandre deres oprindelige Påstande, så og til at fremkomme med nye Dokumenter. Forsåvidt der ikke har været fornøden Tid til at fremskaffe sådanne eller Modparten begjærer Udsættelse til at gjøre sig nærmere bekjendt med nye fremkomne Dokumenter, der ikke forinden Retsmødet ere blevne ham meddelte, kan Retten udsætte Sagen.
Saadan Udsættelse kan også finde Sted efter Intervenientens Begjæring, for at han kan fåe Lejlighed til at blive bekjendt med de mellem de oprindelige Parter udvexlede Skriftter og Dokumenter, hvortil der bør gives ham Adgang i al Fald ved deres Henlæggelse i passende Tid på Rettens Skriverkontor. Intervenienten kan derefter i det nye Retsmøde til Retsbogen forandre eller udvide sine Søgsmålsgrunde og Påstande.
§ 366.
Det oprindelige Søgsmål og Interventionssøgsmålet forhandles iøvrigt i Forbindelse med hinanden som een Retssag.
Ved Siden af og foruden den i §§ 102 og 103 indrømmede Myndighed er Retten beføjet til:
1) på Begjæring af de oprindelige Parter eller een af dem at bestemme, at de tvende Søgsmål skulle adskilles for særskilt at forhandles og påkjendes, dersom deres Forening vilde medføre en betydelig Forhaling af den oprindelig anlagte Sag,
2) på Intervenientens eller en af de oprindelige Parters Begjæring at bestemme, at det oprindelige Søgsmåls Forhandling skal udsættes, indtil Interventionssøgsmålet er udprocederet, når Sådant efter de foreliggende Omstændigheder synes hensigtsmæssigt,
§ 367.
Intervenienten er berettiget til at benytte de lovhjemlede Retsmidler imod den stedfundne Behandling og den afsagte Dom på samme Måde, som enhver af de oprindelige Parter.
§ 368.
Den, der blot indtræder i Sagen for at understøtte en af Parterne (Biintervenient), modtager Sagen i den Stilling, hvori den ved hans Indtrædelse befinder sig, og er bunden ved den indtil da førte Procedure. Iøvrigt er han berettiget til at gjøre Angrebs- og Forsvarsmidler gjældende i Sagen, men dog kun, forsåvidt de ikke komme i Modstrid med den Parts Procedure, han vil bistå.
§ 369.
Retten træffer Bestemmelse om Måden, hvorpå Biintervenienten skal have Adgang til at ytre sig i Sagen, Den kan af sådan Årsag udsætte Sagens Forhandling, men har da at drage Omsorg for betimelig og fornøden Underretning til Parterne og andre Vedkommende. Iøvrigt er det, som af Biintervenienten anføres, i processuel Henseende at betragte som Bestanddele af den Parts Procedure, til hvis Bistand han indtræder.
§ 370.
Biintervenienten indtræder derved, at han til Retten afgiver en skriftlig motiveret Begjæring om at måtte fåe Adgang til at ytre sig i Sagen. Denne Begjæring meddeles Parterne. Påstår nogen af dem Biintervenienten afvist, bliver Spørgsmålet herom foreløbig at afgjøre ved Rettens Kjendelse. Afvises Biintervenienten, kan han iværksætte Besværing herover; i den Anledning kan han forlange Sagens videre Behandling udsat.
§ 371.
Tillader Retten Sagsøgeren at tilstævne (adcitere) Trediemand for at fåe Dom over ham enten alternativt med eller tilsammen med Sagvolderen, udsættes Sagen sålænge, som nødvendigt er, for at pågjældende Trediemand på sædvanlig Måde kan kaldes til at svare som Sagvolder, De i §§ 362, 366 og 367 om Intervention givne Regler finde også Anvendelse men Hensyn til Tilstævning.
§ 372.
Når den mundtlige Forhandling om Sagens Realitet er begyndt, kan Intervention eller Tilstævning ikke mere finde Sted hverken under Sagens Behandling i denne eller i højere Instants. Biintervention kan derimod finde Sted på ethvert Trin of Sagens Behandling.