§ 409.

Andragende om Umyndiggørelse kan fremsættes af Pågjældendes Ægtefælle, Slægtninge, Værge, Kurator eller Lavværge.

Derhos er i alle Tilfælde Øvrigheden berettiget til gjennem Anklageren at andrage på Nogens Umyndiggjørelse, når dette efter de Oplysninger, som enten fra Vedkommende selv, hans Slægt eller Venner eller på anden Måde ere komne Øvrigheden i Hænde, må ansees for rigtigt.

Endelig kan Enhver selv andrage på at måtte blive umyndiggjort.

§ 410.

Andragende om Umyndiggjørelse indleveres skriftlig til Underdommeren på det Sted, hvor den Pågjældende, om hvis Umyndiggørelse der er Spørgsmål, boer eller opholder sig; har han ikke bekjendt Bopæl eller Opholdssted da til Underdommeren på det Sted, hvor hans sidste bekjendte Bopæl eller Opholdssted er beliggende.

Skriftlige Beviser for de Omstændigheder, ved hvilke Umyndiggjørelsen skal begrundes, skulle såvidt muligt ledsage Andragendet. Skjønnes yderligere Oplysninger fornødne, kan Underdommeren gjøre Vedkommende opmærksom herpå og opfordre ham til at tilvejebringe dem, ligesom Underdommeren kan indkalde den, der søges umyndiggjort, til at møde for ham.

§ 411.

Er Andragendet udgået fra den, om hvis Umyndiggjørelse der er Spørgsmål, eller indvender han ikke Noget imod det, efterat han af Underdommeren er opfordret til at møde og erklære sig over det, tilfalder det Underdommeren ifølge de foreliggende Oplysninger at afgjøre, om der er tilstrækkelig Grund til Umyndiggørelsen, og i bekræftende Fald har han da at afsige endeligt Umyndighedsdekret, som ikke kan påankes.

I alle andre Tilfælde har Underdommeren at indsende Andragendet og de samme ledsagende

Beviser i Forbindelse med sådan skriftlig Erklæring, hvortil han måtte finde Grund, til Formanden for den Landsret, under hvilken han står.

Dersom Umyndiggjørelsesgrundene findes at være sandsynliggjorte ved de fremlagte Beviser, og der kan antages at være Fare forbunden med Opsættelse, kan Underdommeren strax forinden Indsendelsen til Landsretten afsige et foreløbigt Umyndiggjørelsesdekret, der, da det strax træder i Kraft, bliver at thinglæse og iøvrigt offentliggøre på den Måde og med de Retsvirkninger, som Pl. 10de April 1841 bestemmer. Samtidig med Dekretets Afsigelse beskikker Underdommeren en foreløbig Værge.

§ 412.

Landsrettens Formand beskikker en Sagsører til at varetage dens Tarv, som søges umyndiggjort, hvis ikke en Sagfører anmelder sig som antaget af denne, og berammer derefter mundtlig Forhandling af Sagen i et Retsmøde, til hvilket begge Parter indkaldes ved Foranstaltning af Landsrettens Formand og med et af ham bestemt Varsel.

§ 413.

I Retsmødet bliver det, efterat Parterne have ytret sig, ved Rettens frie Skjøn at afgjøre, om endeligt Umyndiggjørelsesdekret skal afsiges på Grundlag af de foreliggende skriftlige Beviser og Erklæringer, eller om en yderligere Bevisførelse behsves.

Findes Andragendet om Umyndiggjørelse allerede efter de foreliggende Oplysninger at burde afvises som ugrundet, ophæver Landsretten det foreløbige Umyndiggjørelsesdekret, dersom et sådant måtte være afsagt af Underdommeren.

§ 414.

Skal yderligere Bevisførelse foregå, berammer Landsretten et senere Møde hertil.

I dette må Parterne da fremstille de Vidner og Skjønsmænd og fremkomme med de andre Beviser, som de formene at kunne benytte og forskaffe. Retten kan indkalde den, der søges umyndiggjort, til personlig at møde for den.

Derefter afgjør Retten efter et frit skjøn, om endeligt Umyudiggjørelsesdekret skal afsiges, eller om Andragendet herom skal afvises.

§ 415.

Udebliver den, der andrager på Nogens Umyndiggjørelse, i de i §§ 413 og 414 omhandlede Møder, afvises Sagen, dersom ikke Retten i Omstændighederne finder Grund til at udsætte den.

§ 416.

Omkostningerne ved heromhandlede Fremgangsmåde, derunder indbefattet Salær til den ifølge § 412 beskikkede Sagfører, pålægges ved Kjendelsen i Sagen ven, der umyndiggjøres. Tages Andragendet om Umyndiggjørelse ikke til Følge, blive Omkostningerne at udrede af den, der har rejst Sagen eller af det Offentlige, hvis Sagen er rejst af Øvrigheden.

§ 417.

Den ovenangivne Fremgangsmåde bliver også at anvende, når der af Andre fremføres Andragende om, at Enke må sættes under fast Lavværgemål.

Når en Enke selv begjærer at blive sat under en fast Lavværge, har Underdommeren uden videre Undersøgelse at beskikke en sådan for hende.

§ 418.

Når endeligt Umyndiggjørelsesdekret er afsagt, eller når det er besluttet, at en Enke skat sættes under fast Værgemål, påhviler det vedkommende Ret strax at give den til Værges eller Lavværges Udnævnelse kompetente Myndighed Underretning herom.

§ 419.

Når enten Øvrigheden eller den Person, der er erklæret umyndig eller sat under fast Lavværge, eller nogen af de i § 409 1ste Stykke angivne Personer for Landsretten troer at kunne oplyse, at der ikke længere er Grund til denne Foranstaltnings Vedbliven, har Pågjældende at indgive et Andragende til Formanden for Landsretten i den Kreds, hvor den Umyndig-

gjorte boer, om at måtte blive stedet til i et Retsmøde at begrunde eller lade begrunde en

Begjæring om Umyndiggjørelsens Ophævelse. Er Sindssvaghed Umyndiggjørelsesgrunden, kan der dog ikke tages Hensyn til et af den Umyndiggjorte eller af Andre på hans Vegne indgivet Andragende, medmindre det er ledsaget af en Læges Anbefaling.

Derefter har Landsrettens Formand at beramme et Retsmøde, om hvilket der, forsåvidt Andragendet er udgået fra den Person, som er erklæret umyndig, skal meddeles hans Værge betimelig Underretning; i Retsmødet høres den Pågjældende, og de af ham fremførte Beviser overvejes, hvorefter Landsretten enten ophæver det afsagte Dekret om fast Lavværges Beskikkelse eller afviser hans Begjæring.

§ 420.

De om Landsretsproceduren givne Forskrifter komme iøvrigt med de af det Foregående følgende Lempelser til Anvendelse i disse Sager.

Påanke af eller Besværing over Landsrettens Beslutninger i de i dette Kapitel omhandlede Tilfælde kan ikke finde Sted. Ej heller kan ny Foretagelse af Sagen bevilges i de i dette Kapitel omhandlede Tilfælde.