§ 451.

Er der pålagt Domfældte en anden Ydelse end Penge, sker Dommens Exekution, med de i §§ 452—454 nævnte Undtagelser, derved, at Domhaverens Interesse i Dommens Efterkommelse anslåes i Penge, og at Vederlagsbeløbet inddrives efter de i det Følgende i anden Underafdeling opstillede Regler, forsåvidt ikke en efter Dommens Afsigelse indtrådt Umulighed eller andre lignende Omstændigheder efter den borgerlige Rets Grundsætninger har befriet Domfældte uden tillige at medføre Erstatningspligt for ham.

Hvis der ikke, ifølge hertil sigtende subsidiære Påstande under Sagen, i selve Dommen er fastsat et Pengevederlag, som træder istedetfor den Ydelse, hvorpå Dommen principalt går ud, kan Domhaveren under Fogedforretningen fåe fastsat det Pengebeløb, hvortil hans Interesse må anslåes.

I Reglen har Fogden med Vidnernes Bistand at føretage Ansættelsen (§ 437); hvis disse ikke ere tilstrækkelig sagkyndige, kan Fogden udmelde Andre, som, efter for ham at have aflagt Ed, yde den fornødne Bistand.

Fogden har, såvidt muligt, at tilkalde Domfældte, for at han kan afgive sine Oplysninger og Erklæringer, forinden Vederlagssummen bestemmes.

Derefter fastsætter Fogden Pengevederlaget ifølge sit Skjøn over Omstændighederne og uden at være bunden ved Vidnernes eller de i deres Sted trædende Personers Anskuelse. Han har herved fornemlig at drage Omsorg for, at Domhaveren får fuldstændig Erstatning, og i Tvivlstilfælde har han hellere at fastsætte denne rigeligt end at udsætte Domhaveren for at lide noget Tab ved, at Dommen ikke efterkommes.

Anlægger Domhaveren i Anledning af, at Dommen ikke efterkommes, Straffesag ifølge 3 456, kan det ham tilkommende Pengevederlag fastsættes under denne istedetfor under Fogedforretningen.

§ 452.

Skal Domfældte fravige Besiddelsen af en fast Ejendom eller tilstede Domhaveren en vis Rådighed over den, har Fogden, såvidt gjørligt, umiddelbart at fremtvinge Dommens Efterlevelse ved Domfældtes Udsættelse og Domhaverens Indsættelse eller på anden lignende Måde.

§ 453.

Lyder Dommen på, at Domfældte skal udlevere en rørlig Ting, har Fogden ligeledes umiddelbart at sætte Dommen i Værk ved at fratage Domfældte Tingen med Magt eller ved anden lignende Tvangs Anvendelse. Forefindes Tingen ikke under Forretningen, kan Domhaveren fordre sin Interesse ansat til Penge på den i § 451 omtalte Måde og Beløbet inddrevet.

§ 454.

Skal Domfældte ifølge Dommen udføre et Arbejde eller træffe andre lignende Foranstaltninger, kan Fogden efter Domhaverens Påstand tillade denne at lade Sådant foretage ved Andre og derefter inddrive det efter en af Fogden godkjendt Regning hertil medgåede Beløb, dersom dette efter Omstændighederne findes at være den letteste og hurtigste Måde, hvorpå Domhaveren kan komme til sin Ret. Er Domfældte tilpligtet at udstede eller underskrive et Dokument, kan Fogden udfærdige dette med samme Virkning, som om han af Domfældte var bleven befuldmægtiget hertil.

Er Domhaveren kjendt berettiget til at udføre en Handling mod at erstatte den herved bevirkede Skade, eller Domfældte kjendt pligtig at foretage Noget imod at fåe Udgifterne derved erstattede af Domhaveren, er Fogden pligtig til på Vedkommendes Forlangende, om fornødent med Sagkyndiges Bistand, at afgjøre Spørgsmål om Udførelsen af Dommen såvelsom at bestemme Størrelsen af den Erstatning, der skal udredes i Forbindelse med Dommens Fuldbyrdelse.

§ 455.

Lyder Dommen på, at Domfældte skal undlade Noget, kan Domhaveren, når Dommen overtrædes, dersom det ikke i Dommen selv er

bestemt, hvilket Ansvar der skal være forbundet hermed, under en Fogedforretning på den i § 451 bestemte Måde fåe den ham i Anledning af Dommens Overtrædelse tilkommende Erstatning anslået i Penge og Beløbet inddrevet. Forsåvidt Domhaveren i Anledning af Dommens Overtrædelse anlægger Straffesag i Henhold til § 456, kan Erstatningen fastsættes under denne istedetfor under Fogedforretningen.

§ 456.

Den, der modvillig undlader at efterkomme en Dom, hvorved det er ham pålagt at føretage Noget, såvelsom den, der forsætlig overtræder en Dom, hvorved det er ham pålagt at undlade Noget, kan, hvad enten Domhaveren går frem efter §§ 451—455 eller ikke, under en af ham anlagt Straffesag dommes til Straf af Bøder eller Fængsel. Dog skal den idømte Strafs Fuldbyrdelse og den begyndte Strafs Fortsættelse standses, når Domfældte i alle Måder retter for sig, såvelsom når Domhaveren ved Anvendelsen af den i §§ 451—455 føreskrevne Fremgangsmåde har opnået sin Ret eller Sikkerhed for den. Når Straffedom er afsagt over Domfældte, har det exekutive Politi på Domhaverens Begjæring at yde Bistand til hans Rets Gjennemførelse ved at opsøge og fratage Domfældte de ham frakjendte Ting, hindre ham i at foretage Overtrædelseshandlinger, tilintetgøre hvad der er foretaget i Strid med Domhaverens Ret og deslige.

§ 457.

Ved de foregående Paragrafers Forskrifter er der ikke gjort nogen Indskrænkning i Domhaverens Ret til at benytte de foreløbige Retsmidler for at sikre sig i Henseende til Dommens Efterkommelse.