§ 284.

Med Hensyn til Udeblivelser i de til Skriftvexlingens Ordning og Ledelse bestemte Retsmøder gjælder Reglen i § 164. Iøvrigt komme nedenstående Regler om Udeblivelser til Anvendelse.

§ 285.

Udebliver Sagsøgeren fra den mundtlige Forhandling i det Retsmøde, hvori denne skal begynde, bliver Sagen at afvise. Sagsøgte, som har givet Møde, kan derhos efter Påstand fåe sig tilkjendt Kost og Tæring, når han godtgjør, at han i rette Tid har tilstillet Sagsøgeren sin Sagsfremstilling.

Har Sagsøgeren forsømt i rette Tid at afgive sin Sagsfremstilling, kan Sagsøgte, hvis Retten ikke finder Grund til at give Udsættelse ifølge § 170 i Slutningen, forlange, at han skal ansees som udebleven, selv om han indfinder sig i Retsmødet.

§ 286.

Moder Sagsøgte ikke til den mundtlige Forhandling as Sagen i det Retsmøde, hvori denne stal begynde, uagtet han sees på behørig Måde at være kaldet til Mødet, har Retten at anse de i Sagsøgerens mundtlige Fremstilling og Udvikling af Sagen anførte Kjendsgjerninger for sande og afsige Dom i Overensstemmelse med den i hans Sagsfremstilling indeholdte Påstand, forsåvidt de ere i Stand til at begrunde denne og ikke ere i Strid med eller ligge helt udenfor hans skriftlige Sagsfremstilling. Iøvrigt kan Retten, hvor den dertil finder Anledning, i den udeblevne Sagsøgtes Interesse opfordre Sagsøgeren til at erklære sig nøjere angående Sagens Sammenhæng.

Har Sagsøgte forsømt i rette Tid at tilstille Sagsøgeren sin Sagsfremstilling, kan denne, hvis Retten ikke finder Grund til at give Udsættelse ifølge § 170 i Slutningen, forlange, at han skal ansees som udebleven, selv om han indfinder sig i Retsmødet.

§ 287.

Dersom det fremgår af Forkyndelsespåtegningen på Klageskriftet, at Sagsøgte ved dets Forkyndelse angaves at være fraværende på læmgele Tid fra sin Bopæl, stal Retten være bemyndiget til ikke strax at lade de i foregående Paragraf ommeldte Følger af Sagføgtes Udeblivelse indtræde, men den kan udsætte Sagen, ligesom den også tillige efter Omstændighederne kan pålægge Sagsøgeren at iværksætte en ny Forkyndelse af Klageskriftet med et af Retten nærmere bestemt Varsel.

§ 288.

Når en Part udebliver i det i § 150 omhandlede Retsmøde, hvis Hensigt er at forberede Bevisførelsen, ansees han som den, der ikke ønsker Vidner indkaldte, Synsmænd udmeldte eller Modparten afhørt, medens han

på den anden Side fortaber de Indsigelser, han kunde gjøre mod Modpartens Begjæringer i så Henseende.

Dog er han ikke udelukket fra senere at andrage på at måtte fremføre nye Beviser, hvor dette måtte finde Hjemmel i Grundsætningerne i § 182.

Når Beviser skulle optages udenfor den Net hvor Hovedsagen behandles, forhindrer Udeblivelse af den Bevisførendes Modpart ikke, at Bevishandlingen fremmes. Udebliver den Bevisførende, bortfalder Bevisets Førelse.

§ 289.

Udebliver en Part under Bevisforhandlingen (§ 188), fremmes Sagen på sædvanlig Måde af den mødende Part. Retten lader den af den udeblevne Part indgivne Påstand oplæse, ligesom Retten også i hans Interesse kan stille Spørgsmål til Vidner, skjønsmænd og den mødende Modpart.

Dom afsiges på Grundlag af de i Sagen stedfundne Forhandlinger.

§ 290.

Udeblive i noget Retsmøde begge Parter, hæves Sagen strax af Retteu.

Når den ene Part udebliver, står det altid den mødende Part frit for at lade sig anse som udebleven ved enten udtrykkeligt at begjære dette eller ved at undlade at fremme Sagen.

§ 291.

Udeblivelse i de Møder, til hvilke en Forhandling udsættes eller i hvilke den fortsættes, behandles efter de ovenfor i §§ 285—290 givne Regler, dog med den nærmere Bestemmelse, at det, som forinden Udeblivelsen er an ført af Parten, ikke taber sin Betydning eller Virkning, men af Retten bliver at tage i Betragtning ved Domsafsigelsen ifølge de almindelige Regler.

§ 292.

Tillades det i Tilfælde, hvor den ene Part udebliver, den mødende Part at foretage Forandringer i Påstandene eller at fremsætte nye Anbringender, uden at forudgående skriftlig Meddelelse til Modparten herom er sket (jfr. § 168 sidste Stykke i Slutningen) kan Retten udsætte Sagen og pålægge den mødende Part at underrette Modparten om det Stedfundne.