Indhold
- Proceskommissionen af 1868. Offentliggjort 1877
- Udkast
- til
- Lov om den borgerlige Retspleje.
- Juni 1877.
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Anden Hovedafdeling.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- § 17.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitle IX.
- Kapitel X.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Andet Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredje Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Tredie Afsnit.
- Kapitel I.
- b. Besværing til højesteret.
- Kapitel II.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Kapitle I.
- Kapitle II.
- Kapitle III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Kapitle I.
- Kapitel II.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Kapitel III.
- på sig.
- Kapitle IV.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel V.
- Anden Hovedafdeling.
- II.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Niende Assnit.
- I.
- II.
- Tiende Afsnit.
- Motiver
- Udkast til Lov om den borgerlige Retspleje.
- Oversigt over Indholdet af Motiverne
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Om Retsmidlerne imod Landsretternes Handlinger.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Anden Hovedafdeling.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit
- I. Mundtligheden.
- III. Om Bævisførefens Forbindelse med Forhandlingerne i Sagen.
- IV. Det frie Bevis.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitle VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Andet Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitle IV.
- Kapitle V.
- Tredie Afsnit.
- Kapitel I.
- a. Båanke til Højesteret.
- b. Besværing til Højesteret.
- Kapitle II.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjetts Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitle III.
- Kapitel IV,
- Kapitel VI.
- Kapitel VI.
- Syvende Afsnit.
- Første Hovedafdeling.
- Kapitel I.
- Kapitle II.
- Forste Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Første Underafdeling.
- Anden Underafdeling.
- Tredie Underafdeling.
- Fjerde Underafdeling.
- Kapitel V.
- Anden Hovedafdeling.
- I.
- II.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Niende Afsnit.
- I.
- II.
- Tiende Afsnit.
Alle forekomster
Kapitel II.
Om Værnething.
§ 12.
Ifølge de i dette Kapitel indeholdte Forskrifter i Forbindelse med §§ 399, 410, jfr. §§ 411, 417, 419, 421, 567, 620 og 635 afgjøres det, ved hvilken af flere Retter i første Instants af samme Art (Underretter eller Landsretter) en Sag skal anlægges.
§ 13.
Retssager skulle anlægges ved Sagsøgtes Hjemthing, medmindre Loven hjemler Undtagelse herfra.
§ 14.
Hjemthinget er den Ret, i hvis Kreds Sagsøgte boer. Dersom Sagsøgte har Bopæl i flere forskjellige Retskredse, ansees han for at have Hjemthing i dem alle.
Indlænding, som ikke har Bopæl nogetsteds i Riget, kan sagsøges ved Retten på det Sted, hvor han opholder sig ved Sagens Anlæg, eller, dersom han ikke nogetsteds i Ri-
get antræffes og heller ikke vides at have Bopæl i Udlandet, ved Retten på det Sted, hvor han vides sidst at have opholdt sig.
§ 15.
Danske Gesandter ved fremmede Hoffer såvelsom andre med Exterritorialitetsret forsynede danske Embedsmænd, der ifølge deres Embedsstilling have Bopæl i Udlandet, ansees for at have Hjemthing i Kjøbenhavn, forsåvidt de ikke vedligeholde Bopæl for sig eller Familie på noget andet Sted i Riget. Det Samme gjælder, indtil anderledes bestemmes om danske Undersåtter, som ifølge traktatmæssige Bestemmelser ikke kunne sagsøges i det Land, hvor de have Bopæl.
§ 16.
Stiftelser, Kommuner, Korporationer såvelsom Selskaber og Foreninger, være sig med politiske eller sociale eller med rent formueretlige Formål, have, forsåvidt ikke Andet retsgyldigen er fastsat i de for dem gjældende Bestemmelser, Hjemthing i den Retskreds, hvor deres Bestyrelse har sit Sæde. Firmaer, Selskaber cg Foreninger, der ifølge Lov 23de Januar 1862 § 2 Nr. 1 og § 6 Nr. 1 ere pligtige at opgive et Hjemsted, have Hjemthing ved dette Steds Ret.
Retssager, der angående Forenings- eller Selskabsanliggender rejses af Foreningen eller Selskabet mod de enkelte Medlemmer eller opstå imellem disse indbyrdes, kunne anlægges ved Korporationens, Foreningens eller Selskabets Hjemthing.