§ 12.

Ifølge de i dette Kapitel indeholdte Forskrifter i Forbindelse med §§ 399, 410, jfr. §§ 411, 417, 419, 421, 567, 620 og 635 afgjøres det, ved hvilken af flere Retter i første Instants af samme Art (Underretter eller Landsretter) en Sag skal anlægges.

§ 13.

Retssager skulle anlægges ved Sagsøgtes Hjemthing, medmindre Loven hjemler Undtagelse herfra.

§ 14.

Hjemthinget er den Ret, i hvis Kreds Sagsøgte boer. Dersom Sagsøgte har Bopæl i flere forskjellige Retskredse, ansees han for at have Hjemthing i dem alle.

Indlænding, som ikke har Bopæl nogetsteds i Riget, kan sagsøges ved Retten på det Sted, hvor han opholder sig ved Sagens Anlæg, eller, dersom han ikke nogetsteds i Ri-

get antræffes og heller ikke vides at have Bopæl i Udlandet, ved Retten på det Sted, hvor han vides sidst at have opholdt sig.

§ 15.

Danske Gesandter ved fremmede Hoffer såvelsom andre med Exterritorialitetsret forsynede danske Embedsmænd, der ifølge deres Embedsstilling have Bopæl i Udlandet, ansees for at have Hjemthing i Kjøbenhavn, forsåvidt de ikke vedligeholde Bopæl for sig eller Familie på noget andet Sted i Riget. Det Samme gjælder, indtil anderledes bestemmes om danske Undersåtter, som ifølge traktatmæssige Bestemmelser ikke kunne sagsøges i det Land, hvor de have Bopæl.

§ 16.

Stiftelser, Kommuner, Korporationer såvelsom Selskaber og Foreninger, være sig med politiske eller sociale eller med rent formueretlige Formål, have, forsåvidt ikke Andet retsgyldigen er fastsat i de for dem gjældende Bestemmelser, Hjemthing i den Retskreds, hvor deres Bestyrelse har sit Sæde. Firmaer, Selskaber cg Foreninger, der ifølge Lov 23de Januar 1862 § 2 Nr. 1 og § 6 Nr. 1 ere pligtige at opgive et Hjemsted, have Hjemthing ved dette Steds Ret.

Retssager, der angående Forenings- eller Selskabsanliggender rejses af Foreningen eller Selskabet mod de enkelte Medlemmer eller opstå imellem disse indbyrdes, kunne anlægges ved Korporationens, Foreningens eller Selskabets Hjemthing.