§ 225.

Fremsættes Begjæring om Optagelse af Syn eller Skjøn, udmelder Retten, hvor den tager Begjæringen til Følge, jfr. § 181, een eller flere Syns- eller Skjønsmænd. Antallet bestemmer Retten, forsåvidt ingen særlig Forskrift herom er given.

Findes der ikke sagkyndige Personer, som kunne benyttes, indenfor Retskredsen, eller er den Ting. som skal være Gjenftand for Forretningen, udenfor Retskredsen, kan Retten udmelde Mænd af andre Retskredse, såfremt det oplyses, at disse ere villige til at efterkomme Udmeldelsen. I modfat Tilfælde har Retten at begjære de fornødne Sagkyndige udmeldte af den Landsret eller af den Underret, i hvis Kreds sådanne formenes at bo. Disse ere da pligtige at foretage Syns- eller Skønsforretningen, ligesåfuldt som om de boede i den Retskreds, hvor Hovedsagen føres.

§ 226.

Enhver af Parterne kan gjøre Henstilling til Retten om Valget af Syns- eller Skjøsmændene, men Retten er ikke bunden herved.

Personer, der på Grund af deres Forhold til Parterne eller Sagen vilde være inhabile som Dommere, må ikke udmeldes.

Udmeldes kunne ikkun uberygtede Personer, som høre til et Troessamfund, for hvilket en anvendelig Edsformular er foreskrevet eller højtidelig Forsikring i Eds Sted hjemlet, og som ikke vilde være udelukkede fra at edfæstes som Vidner.

§ 227.

Retten bør, forinden Udmeldelsesdckretet afsiges, meddele Parterne, hvilke Personer der agtes udmeldte, og give dem Adgang til at fremkomme med deres Indsigelser imod disse. Indsigelser, der ikke gjøres gjældende strax ved Udmeldelsen, kunne ikkun tages i Betragtning, når Parten oplyser, at han uden Brøde fra sin Side har været ude af Stand til at fremsætte dem tidligere. Den Part, der agter at fremsætte sådanne Indsigelser, har inden 8 Dage efter Udmeldelsen at indkalde Modparten til et Møde for den Ret, der har foretaget Udmeldelsen, og i dette at fremsætte sine Indsigelser. Rettens Kjendelse kan, når den tager Indsigelserne tilfølge, ikke angribes ved Retsmidler; nægter den at tage Indsigelserne tilfølge, kan der finde Besværing Sted over dens Afgjørelse.

§ 228.

Enhver, der er pligtig at vidne, er også pligtig at modtage Udmeldelse som Syns- eller Skjønsmand; dog gjælde de om Vidner givne Afstandsbestemmelser ikke om Syns- eller Skjønsmænd.

Statens Embedsmænd og Bestillingsmænd må fritages, når de ved Skrivelse fra de dem foresatte Myndigheder oplyse, at de ikke have Tid, eller at Forretningens Foretagelse iøvrigt kommer i Strid med deres offentlige Pligter.

Syns- og Skjønsmænd erholde, forsåvidt det dem pålagte Hverv kræver deres Nærværelse mere end en ½ Mil borte fra deres Hjem, i Vederlag for Befordring 1½ Kr. for hver løbende Mil samt derhos i Lærepenge 6

Kr. for hver Dag, de ere fraværende fra Hjemmet. Disse Ydelser eller, hvis de ikke kunne anslåes bestemt, passende Forskud på dem skulle tilbydes forud. Syns- og Skjønsmænd have derhos Krav på Godtgjørelse af havte Udlæg og på sportelmæssig Betaling for deres Forretnings Udførelse. Har denne udkrævet særlig Møje eller Tidsanvendelse eller særegne Fagkundskaber, kan Rettens Formand forhøje den sportelmæssige Betaling efter sit Skjøn.

Udenfor de heromhandlede Betalinger må Syns- eller Skjønsmænd under den i Straffelovens § 117 bestemte Straf Intet modtage af Parterne for deres Forretning.

§ 229.

Til Forretninger, ved hvilke der udkræves særegne videnskabelige Kundskaber eller Færdigheder, som forudsætte sådanne, bor i Reglen kun udmeldes Personer, der ifølge offentlig Stilling eller dog ifølge offentlig aflagte Prøver må ansees sur duelige hertil.

Udkræves andre særegne Indsigter eller fagmæssige Færdigheder, må i Reglen vælges Personer, som ifølge Livsstilling eller sædvanligt Erhverv ere kyndige i de omspurgte Retninger.

§ 230.

I Udmeldelsesdekretet må det angives tydeligt, hvad der er Forretningens Gjenstand og Øjemed. Tillige nævnes den Tid, da Bevisforhandlingen skal foregå (§ 181), og det pålægges de Udmeldte til den Tid at møde for at aflevere og beedige deres Forretning. I Reglen skal Forretningen afgives i Form af en skriftlig Erklæring, undertegnet af de Udmeldle. Men hvor Sagens Beskaffenhed tillader det, kan Retten i Udmeldelsesdekretet tilstede de Udmeldte at afgive deres Syn eller Skjøn mundtligt til Retsbogen.

§ 231.

Parten har snarest muligt og senest inden 3 Dage at gjøre de fornødne Skridt til, at Udmeldelsesdekretet kan blive forkyndt for de Udmeldte i Overensstemmelse med de for Vidner i § 205 angivne Regler.

Tillige have Parterne at give de Udmeldte Lejlighed til at bese eller gjøre sig bekjendte med Forretningens Gjenstand, forsåvidt denne

er i deres Værge eller under deres Rådighed. Når en Part vægrer sig ved at efterkomme Synsmændenes og Modpartens Opfordring i så Henseende, bliver han at behandle efter Grundsætningerne i denne Lovs § 97.

Er Forretningens Gjenstand i Trediemands Værge og nægter han de Udmeldte Adgang til at iagttage den, have Synsmændene herom at afgive Forklaring i Retsmødet, Skjønner Retten, at Trediemands Vægring ifølge Grundsætningerne i § 242 er ubeføjet, pålægges det denne at tilstede Synsmændene Adgang inden en vis Frist, og Sagen udsættes. De i § 243 omhandlede Regler blive iøvrigt i sådant Tilfælde at anvende.

Syns- og Skjønsmændene skulle på Parternes egen Bekostning give disse Underretning om, når og hvor Forretningen foregår, ligesom de også, når Forretningen afgives skriftligt (§ 230), have at meddele Parterne Gjenpart af den eller dog at give dem Adgang til at gjøre sig bekjendte med den senest 3 Dage forinden Bevisforhandlingen.

§ 232.

Til den i Udmeldelsesdekretet fastsatte Tid møde Syns- eller Skjønsmændene i Retten og aflægge Ed på deres Forretning, som de oplæse og overgive til Retten. Ere de ikke enige, må det fremgå af Forretningen, af hvilken Anskuelse de enkelte Syns- eller Skjønsmænd ere.

Når Syns- eller Skjønsmændene bo eller opholde sig langt fra det Sted, hvor Hovedsagen behandles, kan Retten, hvis Synseller Skjønsmændenes Fremstillelse under Hovedforhandlingen skjønnes at kunne undværes, i Udmeldelsesdekretet bestemme, at de skulle møde og afhjemle deres Forretning samt besvare fremsatte Spørgsmål for en af Retten bestemt Underdommer.

Tiden herfor fastsættes således, at den afhjemlede Forretning beskreven kan fremlægges og oplæses under Hovedsagens Forhandling.

§ 233.

Klage over Syns- og Skjønsmænds Fremgangsmåde ved deres Forretning fremsættes for den udmeldende Ret, der kan pålægge

dem at omgjøre eller fuldstændiggjøre Forretningen, De herved nødvendiggjorte Udsættelser bestemmes af Retten.

§ 234.

Imod Syns- eller Skjønsmænd, der uden lovligt Forfald udeblive, eller uden tilstrækkelig Grund forsømme at gjøre deres Forretning færdig, eller nægte at deltage i Forretningen, eller ubeføjet vægre sig ved at efterkomme Rettens Pålæg om at omgjøre eller fuldstændiggøre Forretningen, anvendes de i §§ 218—219 for Vidner bestemte Tvangsmidler, med de Lempelser, som følge af Forholdets Natur. Imod Syns- eller Skjønsmænd, der nægte at besvare de til dem i Retten stillede Spørgsmål, komme Reglerne i § 221 til Anvendelse.

Dog kan Retten, når dette er muligt og efter Omstændighederne kan bidrage til Sagens Fremme, ester pågjældende Parts Begjæring udnævne andre Syns- eller Skjønsmænd enten strax, eller når de anordnede Tvangsmidler uden Frugt ere anvendte. Parten ansees, når han fremsætter en sådan Begjæring, al frafalde yderligere Tvangs Anvendelse mod den eller de gjenstridige Syns- eller Skjønsmænd.

§ 235.

Have Syns- eller Skjønsmænd Forfald, eller har det været dem umuligt at gjøre Forretningen færdig, komme de i § 220 givne Regler til Anvendelse med de Lempelser, som følge af Forholdets Natur.

§ 236.

Med Hensyn til Indsigelser fra Synseller Skjønsmændenes Side såvelsom Besværing over de Kjendelser, hvorved Noget pålægges dem, forholdes efter de om Vidner givne Regler.

§ 237.

De om Vidner givne Regler skulle med de Lempelser, der følge af Sagens Natur, anvendes på Syns- og Skjønsmænd, forsåvidt denne Lovs Forskrifter ikke ere til Hinder derfor.

§ 238.

Retten er ikke bunden ved Syns- eller Skønsforretningens Resultat og kan påbyde Foretagelse af ny Forretning enten af de samme eller andre Syns- eller Skjønsmænd.

§ 239.

Med Syns- eller Skjøneforretnings Optagelse, forinden dette efter de almindelige Regler kan ske under Hovedforhandlingen, forholdes efter Bestemmelserne i sjette Afsnit Kapitel I.